VÆRD AT VIDE OM BESTIGNING AF KILIMANJARO

Se rejser til TANZANIA

At bestige Kilimanjaro kræver sin forberedelse. Vi har på denne side samlet svarene på nogle af de mest gængse spørgsmål. Fra vores side garanterer vi de bedste lokalguider, bedste udstyr på bjerget, og god mad på turene. Disse faktorer spiller en væsentlig rolle, når du skal bestige Kilimanjaro.

1: Hvornår er det bedst at bestige Kilimanjaro ?
Du kan bestige Kilimanjaro året rundt. De bedste måneder er dog januar, februar og september. Juni, juli, august, oktober og december er dog også udemærket.

2: Kræver det teknisk klatring at bestige Kilimanjaro ?
Er du i god fysisk form, burde du kunne bestige Kilimanjaro. Du bør kunne løbe en 1/2 time eller mere uden at få vejrtrækningsproblemer, eller være vant til at gå lange ture uden besvær. Ingen med dårlig hals eller forkølelse bør gå over 3000 meter. Personer med lunge eller hjerteproblemer bør ikke bestige Kilimanjaro.

3: Er entre til Nationalparkerne inkluderet ?
Alle entreér og skatter er inkluderet på vores ture til Kilimanjaro og safari.

4: Kan børn bestige Kilimanjaro ?
Minimusalderen for at bestige Kilimanjaro er 12 år iflg. de lokale parkmyndigheder

5: Hvordan er vejret på Kilimanjaro ?
Klimaet skifter fra ækvatorial til arktisk på Kilimanjaro. Turen starter på det varme tørrer plateau med temperaturer omkring 30 grader. Turen går gennem tropisk skov med mulighed for regn. Som vi kommer op i højderne falder temperaturen, og på sidste etape kan der forekomme sne. På toppen er der permanent is, og temperaturen kan komme ned på -25 grader, så det er vigtigt at beskytte sig mod kulde og vind.

6: Hvor lang tid tager det at nå toppen ?
Den korteste rute er Marangu ruten, og toppen kan nåes på 5 dage. Denne rute bruger vi dog ikke på grund af dårlig akklimatisering. Vi anbefaler i stedet ruterne Machame og Lemosho, der begge giver god akklimatisering, og som af mange betrages som de smukkeste ture op ad Kilimanjaro.

7: Hvad skal jeg medbringe af udstyr ?
Det rigtige udstyr er meget vigtigt på Kilimanjaro. Her har du en liste over de ting, du skal have med på turen:

  • Vandrestøvler (der er gået til)
  • Skiundertøj (vi anbefaler uld)
  • Varm overdel (varm fleecetrøje eller dunjakke)
  • Skibukser eller flecebukser
  • Vandrebukser
  • Skaljakke (vind- og vandtæt)
  • Skal-/regnbukser
  • 3-4 par sokker (gerne uld, og min. et par varme sokker)
  • Balaclava (hue der dækker hele ansigtet)
  • Vandflaske/camel bag (du skal kunne transportere op til 4 liter vand)
  • Handsker
  • Halstørklæde/halse disse
  • Kasket/solhat
  • Solbriller
  • Pandelampe (m. ekstra batterier)
  • vandrestave
  • Sovepose (komfort temp. ned til -10 grader)
  • Telt og underlag bliver sat op af jeres porterer
  • OBS: udstyr kan også lejes inden afgang.

8: Kan jeg efterlade bagage, imens jeg er på trekket ?
Der kan opbevares bagage på hotellet. I receptionen er der også en safety box, hvor du kan opbevare værdisager (mod gebyr).

9: Hvordan klarer jeg højderne ?
Som du stiger i højderne, falder iltindholdet i luften. Det betyder, at du får mindre ilt ned i lungerne, og det betyder, at man skal trække vejret oftere end ved havoverfalden. Det betyder, at man kan føle hjertebanken, hovedpine, kvalme og hiven efter vejret, når du stiger op i højden. Det er vigtigt, at du går langsomt op og ikke forcerer tempoet. Du bør ikke gå hurtigere, end at du hele tiden kan føre samtale uden at blive forpustet. Træk hele tiden vejret og dybt. Da man trækker vejret hurtigere end normalt, desto højere man kommer op, dehydrerer man også nemmere, og det er faktisk dehydrering, der er den primære årsag til højdesyge. Sørg derfor at drikke mere end rigelig vand hele vejen op og ned. Vand er nøglen til god akklimatisering.

10: Er der redningshold på Kilimanjaro ?
Der er ikke redningshold på selve ruten. Park hovedkontoret kontaktes, og der indsættes hurtig redningsaktion, hvis det skulle blive nødvendigt. Der er flere helikopter-landingspladser, og der er også et par steder, hvor man vil kunne evakueres via jeep på en grusvej.

11: Hvordan er overnatningen ?
Overnatningerne på bjerget foregår i gode ekspeditionstelte med underlag, som begge leveres af vores lokale agent i Arusha. Udover soveteltet er der et fælles køkkentelt, hvor morgenmad og aftensmad spises.

12. Hvordan er maden på bjerget ?
På vores ture har du egen kok med, og maden prioteres højt, da det er dit brændstof på turen op… Og så er god mad altid en ekstra dimension til turen 🙂

Eksempel på mad på turen:
Morgenmad: kaffe, te, havregrød, frugt, juice, scramble eggs/omelet, pølser, margarine, honning, mamelade. Frokost: te, kaffe, chips, sandwich, kiks, pandekager med honning eller marmelade, frugt. Aftensmad: Suppe, kød (eller vegetar), ris, snittede gulderødder, bønner, kartoffelmos, salater, frugt, juice og forskellige varme drikke.

13. Hvad med vand på bjerget?
Du skal drikke masser af vand, gerne min. 4-5 liter. Du bærer selv dit drikkevand på bjerget. Hver morgen får du dine vandflasker fyldt op. Kokken koger masser af vand, som kan drikkes uden problemer. En god ide er at tilsætte energidrik- eller frugtpulver, som hjælper på smagen. Smagsvariationen betyder også, at du ofte også får drukket mere væske.

14. Hvordan foregår tilbredelsen af mad på bjerget ?
Bærene medbringer gas til madlavning for ikke at skade miljøet. Vi bruger ikke brænde til madlavning!

15: Hvor mange er der med på turene ?
Vi rejser i små gruppe. Antallet kan ligge fra 1 til 15 deltagere. Gennemsnitsstørrelsen pr. gruppe er 4-6 personer.

16: Hvad hvis en bliver syg på bjerget ?
Hvis du bliver syg på bjerget, vil en af assistentguiderne ledsage dig ned fra bjerget, og sørge for indkvartering. Eller alternativ blive hos dig i campen til gruppen vender tilbage. Vi sørger modsat andre firmaer for gratis transport retur til hotellet, hvis du pga. sygdom må vende om.

17: Vaccinationer
Læs mere på www.vaccination.dk eller kontakt egen læge for information om vaccinationer. Husk at nogle vacciner skal tages op til 4 uger inden afrejse.

18: Ekstra udgifter
Der er stort set ikke ekstra udgifter udover drikkepenge til guider, kok og bærene på bjerget. Dette team gør et kæmpe stykke arbejde for at hjælpe dig med at komme op på toppen af Afrika, og drikkepenge forventes og er en stor del af deres løn. Drikkepenge til teamet ligger typisk på mellem $35 og $45 USD per dag afhængig af gruppens størrelse og tid på bjerget. Det svarer til mellem $ 230 og $ 335 for en 7-dages bestigning.


19: Overnatning i Moshi

Før og efter bestigningen bor vi på dette lille familiære hotel. Det ligger i kort afstand fra Kilimanjaro Airport og tæt ved selve nationalparken Kilimanjaro – i klart vejr har man direkte udsigt til Kilimanjaro fra hotelområdet og fra flere af værelserne. Hotellet ligger i rolige omgivelser i udkanten af Moshi. Springland Hotel byder på en restaurant, og morgenmad er inkluderet i opholdet. Internet via WiFi kan købes, og der er en lækker stor pool. Der er desuden transfer mellem hotellet og Moshi flere gange dagligt, men ellers tager det ikke mere end cirka 20 min. at gå. Der kan også lejes cykler på hotellet. De rummelige værelser har udsigt over hotellets fællesarealer, mod Kilimanjaro eller haven. Alle værelser har fan og myggenet. Badeværelserne har bruser med varmt vand, med daglig rengøring. 

Se pris og program på bestigning af Kilimanjaro eller se rejserne herunder.