Inka Trail – forlængelse 4 dage

cusco-caminoinca-l-r-003

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Glæd dig til:

* 4 dages uforglemmelig trekking til det legendariske Machu Picchu
* Overnatning i telt under den smukkeste stjernehimmel
* Super lækker mad tilberedt af de bedste kokke på Inka-stien
* Togrejse gennem de smukke Andes-bjerge

REJSEFAKTA


Tur navn: Forlængelse med Inka Trail
Rejselængde: 4 dage
Afgang: Daglig afgang

  • Pr person i delt 2 personers telt……………Kr.  6.690,-
  • Tillæg på kr. 990,- hvis eget ene-telt ønskes

 

DAG TIL DAG PROGRAM


 

Dag 1 – Cuzco til Wayllabamba

Imellem kl 04.00 og 04.30 vil du blive afhentet af vor lokale agent på hotellet. Vi kører til Piskacuchu (2700m), et lille samfund beliggende på Cuzco – Machu Picchu-jernbanen, og som er udgangspunktet for vor Inka Trail vandretur. Vi begynder vores vandretur ved at krydse broen over Urubamba floden, og vandrer langs dens venstre bred. Vi følger stien over et fladt terræn, og ankommer til Miskay (2800m), for derefter at gå opad og til sidst, fra et højdedrag at blive belønnet med et smukt vue nedover den imponerende Inka-by Llactapata (2650m). Vi fortsætter trekkingen langs dalen, skabt af Kusichaca floden, og bevæger os gradvist opad i omkring fem timer, indtil vi når samfundet Wayllabamba I 3000 meters højde, hvor vi slår lejr for natten. Under hele turen nyder vi den spektakulære udsigt mod Vilcanota-højderyggen, på den modsatte side af Urubamba floden. Her hersker de imponerende Veronica-tinder sig I op til 5832 meters højde. Og ikke at forglemme den mangfoldige flora og fauna, der findes langs dalen.

Måltider:Morgenmad, frokost, aftensmad
Samlet distance: 12 km
Vandretid: ca. 5-6 timer
Max højde på dagen: 3.000 m
Campingplads højde: 3000 m

Dag 2 – Wayllabamba til Pacaymayo

Vi vågner op på omkring kl. 6, og efter morgenmaden, begynder vi den vanskeligste del af turen, som består af en brat og stejl stigning, der strækker sig over 9 km. Over denne stigning, ændrer landskabet sig fra Sierra (bjerge med tæt vegetation) til Puna (et tørt og højt område med sparsom vegetation). På vej mod det første bjergpas, Abra Warmihuañusca (Den døde kvinde’s pas) i 4200 meters højde, møder vi tamme lamaer og alpakaer, som græsser/spiser ichu, én af ​​de få planter der vokser i disse højder. Vi krydser også et område af den såkaldte tågeskov, som er levested for mange forskellige slags fugle, såsom kolibrier og spurve, samt Andes-bjørnen, som også kaldes brillebjørnen (Tremarctus Ornatus). Vi anbefaler, specielt på denne dag, at din dagsrygsæk er velforsynet med slik, chokolade og kokablade, der vil holde dit sukker niveau højt, og hjælpe mod højdesyge. Efter bjerg-passet, går det nedad mod Pacaymayo-dalen (3600m), hvor vi slår lejr.

Måltider:Morgenmad, frokost, aftensmad
Samlet distance: 11 km
Vandretid: ca. 6-7 timer
Max højde på dagen: 4.200 m
Campingplads højde: 3500 m

Dag 3 – Pacaymayo til Wiñaywayna

Denne dag er den længste, men også den mest imponerende og mest interessante, på grund af antallet af arkæologiske steder og den frodige tågeskov, som er så rig på den specielle Andes-flora og fauna. Fra Pacaymayo vandrer vi op til det andet pas, Abra Runkurakay i 3970 meters højde. Halvvejs oppe, gør vi holdt, for at besøge det arkæologiske kompleks af samme navn. Dette sted, består af en lille oval struktur, der menes at have tjent et formål som vagttårn. Efter at have krydset passet, begiver vi os  nedad mod Yanacocha (Den sorte lagune) og vandrer ind i tågeskoven, for til sidst at ende op i Sayacmarca (3624m). Dette er et smukt kompleks, bestående af en halvcirkelformet konstruktion, indhegninger på forskellige niveauer, smalle gader, liturgiske springvand, terrasser og vandingskanaler. Vi fortsætter opad, og ankommer til det tredje pas, Abra Phuyupatamarca (3700m). Langs denne opstigning, bliver vi belønnet med udsyn til Inkaernes imponerende bygningskunst og konstruktioner, hvor vi går ad stier hugget ud af bjergvæggen. Vi ser nøjsomt anlagte sten langs stien, der beskytter os mod slugter og kløfter. Vi passerer gennem en Inka tunnel, og ankommer senere til Phuyupatamarca, og inka-komplekset af samme navn.

Dette er et af ​​de mest komplette og bedst bevarede arkæologiske komplekser langs Inka-stien mod Machu Picchu, og er placeret på det højeste punkt på et bjerg. Mærkeligt nok, betyder Phuyupatamarca “Byen over skyerne”. Fra ovenstående kan man iagttage et sofistikeret helligt kompleks bestående af fontæner med solide fundamenter, men også nyde en imponerende udsigt nedover Urubamba-dalen. Vi fortsætter vores trek nedad en stentrappe, der fører os til Wiñaywayna (2650m); et imponerende Inka-kompleks, bestående af et landbrugs-center med mange terrasser, et religiøst område og et urbant område, tæt på hvor vores lejr. Efter at have besøgt det imponerende arkæologiske område, nyder vi vores “farvel middag” i lejren.

Måltider: Morgenmad, frokost, aftensmad
Samlet distance: 16 km
Vandretid: ca. 8 timer
Max højde på dagen: 3.900 m
Campingplads højde: 2650 m

Dag 4 – Wiñaywayna til Machu Picchu

På denne fjerde og sidste dag, står vi tidligt op – kl. 4, og efter morgenmaden, forlader vi Wiñaywayna, og vandrer til Intipunku, eller “Solporten”. Det vil tage en times tid, og vi vandrer langs en sti af flade sten på kanten af ​​klipperne i jungle-højlandet. Fra dette fabelagtige sted, kan vi se solopgangen over det hellige kompleks – Machu Picchu. Fra Intipunku går vi ned til Machu Picchu, og 40 minutter senere træder vi ind i Machu Picchu fra det højeste punkt. Vi vandrer derefter ned til kontrolcentret, hvor vi registrerer os, og efterlader vore rygsække. Vi begynder den store rundvisning i Machu Pichu, der vil tage cirka 2 timer. Du vil herefter have tid til at gå rundt på egen hånd, og evt. klatre op til bjerget Huaynapicchu (***), hvor man kan opleve en spektakulær udsigt nedover hele Machu Picchu, dale og bjerge, (bemærk venligst, at der er begrænsning på 400 besøgende pr dag), eller besøge måne-templet og den imponerende Inka bro.

Om eftermiddagen mødes vi nede for foden af Machu Picchu, i byen Aguas Calientes, hvor, hvis du vil, kan besøge og slappe af i de varme kilder. Herfra tager vi toget tilbage til Cuzco, hvor vi ankommer efter mørkets frembrud.

Måltider: Morgenmad
Samlet distance: 4 km
Vandretid: ca. 2 timer
Max højde på dagen: 2.700 m
Machu Picchu højde: 2400 m

* Afgange og ankomst-tider er ca. tider** Campingpladserne kan ændre sig qwa statslig regulering, og guidens kriterier samt gruppens kondition/formåen  *** Huaynapicchu entré er ikke inkluderet. Sværhedsgrad: Moderat til krævende

 

 

PRISEN INKLUDERER:


 

  • Alle transfers jvf. program
  • Engelsk-talende professionel lokal guide
  • 3 nætter i dobbelt-telte inkl. madras
  • Fuld forplejning alle dage incl. snacks, te og kaffe
  • Chef-kok som dagligt tilbereder lækre måltider til dig – morgen, middag og aften
  • Entré til Inka Trail & Machu Picchu
  • Bus Machu Picchu – Aguas Calientes
  • Tog Aguas Calientes – Cuzco 
  • Portere til trekket, som bærer på al køkkengrej, telte m.m. + 6kg bagage pr person
  • Køkken-telt, toilet-telt, borde og stole samt førstehjælps-udstyr

PRISEN INKLUDERER IKKE:


 

  • Sovepose (kan lejes hos lokale agent på stedet)
  • Rejseforsikring
  • Sygdomafbestillingsforsikring
  • Drikkepenge

KLIMA:


 

Cuzco’s klima er inddelt i to sæsoner: regntiden, fra november til april (de tungeste regnskyl forekommer normalt mellem JAN-MAR); og den tørre sæson, fra maj til oktober. Den tørre sæson er koldere, så temperaturen kan falde til under 0 grader om natten.

På Inka Trail, varierer temperaturen fra 15-20ºC om dagen, hvis det er solrigt, til 5-10ºC om dagen, hvis ikke det er solrigt.  Nattemperaturen kan komme ned til frysepunktet eller 5ºC, på de første 2 campingpladser.
På Wiñaywayna og Machu Picchu, som ligger lavere højdemæssigt, er temperaturene normalt lidt højere, selvom varmt tøj stadig anbefales til natten.

Copyright © 2014 Culture Adventure aps - Strandgade 102 · 1401 København K · Tlf: +45 7610 0070 · Fax: +45 7610 0170
Pin It