Bali Gudernes ø – næring for krop og sjæl

Her er en super pakke til jer, der ønsker at slappe af og opleve gudernes magiske ø på egen hånd og i eget tempo. I har 3 baser på Bali i løbet af rejsen og kan selv vælge hvad I vil se og hvornår. Jeres første base er ved den gamle hollandske bjergstation Munduk, et smukt, naturskønt og bjergrigt områder, hvor I kan slappe af og nyde det milde klima, tage på cykelture og vandreture i den smukke natur, der omgiver jer. I kan cykle til lokale landsbyer, vandre i bjergene, til lokale kratersøer, vandfald, igennem rismarker, tropiske regnskov og eksotiske plantager.

Bali Gudernes ø - næring for krop og sjæl

 

Den anden base er i Ubud, Bali’s  kunstneriske og åndelige centrum. Her er der masser at foretage sig, I kan slappe af ved hotellets pool, forkæle jer selv på hotellets Spa, besøge de lokale markeder, vandre rundt i de smukke rismarker og tage på spændende udflugter.

Den sidste base er ved den dejlige Sanur strand, hvor I kan slappe af, nyde livet, bade ved stranden, lade de mange indtryk sive ind og tage på spændende udflugter.  

Vi har specielt udvalgt hoteller, som kombinere god placering, hygge, atmosfære, charme og kvalitet for pengene.

rejsefakta

Tur navn: Bali gudernes ø – næring for krop og sjæl
Rute: Denpasar – Munduk – Ubud – Sanur – Denpasar
Højdepunkter: Ubud, Kultur, natur, strand, vulkaner, bjerge, højland, jungle, rismarker og afslapning
Rejselængde: 15 dage
Afgang: Dagligt (min 2 personer)

dag til dag program

Dag 1: Ankomst til Bali 
Ved ankomsten til Bali, bliver I hentet i lufthavnen og kørt til jeres hotel i Munduk. Overnatning på Atres Villa

 

Dag 2-4: Munduk (M)
Munduk er en hyggelig og charmerende landsby, smukt beliggende i højlandet, ca. 1000 moh og omgivet af noget af Bali’s mest bjergtagende natur og tæt på de tre centrale søer Bratan, Buyan og Tamblingan. Munduk er en af Bali’s bedst bevarede hemmeligheder, og herfra har man en fantastisk udsigt over rismarker, bjerge, regnskov og havet. Området er et af de mest frodige områder i Indonesien, med masser af rismarker og plantager, med bl.a nelliker, vanille og kaffe og udbuddet af friske grøntsager er større end noget andet sted på Bali.

 

Dagene er til fri disposition til at nyde de smukke omgivelser, nyde det milde klima, tage på cykelture og vandreture, besøge lokale landsbyer, vandre i bjergene, trekke til lokale kratersøer, vandfald, igennem rismarker, tropisk regnskov og plantager. Overnatning på Atres Villa

Dag 5: Munduk – Ubud (M)
I bliver hentet på jeres hotel i Munduk og kørt til jeres hotel i Ubud. Overnatning på Atta Mesari

 

Dag 6-8: Ubud (M) 
Ubud ligger i den bjergrige og centrale del af Bali, omgivet af sirligt anlagte risterrasser, udsmykkede templer og små lokale kunsthåndværks landsbyer, hver med sit speciale. Landskabet er frodigt og varieret med dybe slugter, grønne dale og fossende floder. Ubud er Bali’s kulturelle, spirituelle og kunstneriske centrum, med en helt speciel atmosfære, også kendt som Bali’s sande sjæl.

Her har kunstnere fra hele verden fundet et kunstnerisk fristed, og de smukke omgivelser har været en uudtømmelig inspirationskilde for bl.a. malere, skulptører og træskærere. Det er også i Ubud at de traditionelle ceremonielle optog dyrkes mest helhjertet.

 

Ubud har en en smittende, afslappet atmosfære, og kontrasten til de til tider hektiske strande i syd er skærende. I Ubud findes mange spændende kunstforretninger med flotte kopier af berømte værker, smukke souvenirs og brugskunst. Dagene er til fri disposition og I har masser af tid til at slappe af og nyde livet. I kan vælge at slappe af ved poolen, forkæle jer selv med en afslappende omgang massage eller helende spabehandling, besøge de lokale markeder, konge paladset, templerne, monkey forest eller elephant safari park, gå en tur i de omkringliggende rismarker og risterasser, opleve de lokale kunstgallerier, se nogle danse forestillinger, lære at lave mad på et madlavnings kursus, udforske området på cykel, se solen stå op over Batur vulkanen, tage på white water rafting på Ayung eller Telaga Waja floden eller trekke igennem regnskoven. Overnatning på Atta Mesari

 

Dag 9: Ubud – Sanur (M)
I bliver hentet på jeres hotel i Ubud og kørt til jeres hotel i Sanur. Overnatning på Respati Beach Hotel

Dag 10-14: Sanur (M)
Sanur ligger i den sydøstlige del af Bali og er en af Bali’s mest populære feriebyer, med en dejlig 7 km lang strand og et koralrevet der fungerer som bølgebryder og beskytter den brede sandstrand. På den fredelige hovedgade og på stranden, kan man finde et væld af spændende restauranter, hvor man kan nyde de mange kulinariske lækkerier, Bali har at tilbyde.

 

Der findes også mange små hyggelige butikker, lokale markeder, templer og traditionelle ceremonier, som giver jer et indblik i balinesernes kultur og hverdagsliv. Om aftenen liver stranden og hovedgaden op på ny. I lyset af solnedgangen og I skæret fra restauranternes kulørte lamper, anrettes dagens friskfangede fisk, og duften fra den utrolige lækre seafood BBQ pirrer ens næsebor.

Dagene er til fri disposition og I kan vælge at slappe af ved poolen eller på stranden, lære at surfe eller stand up paddle boarding, tage på spændende udflugter til andre strande eller andre dele af Bali, tage på et snorkle cruise til øen Lembongan, spise seafood BBQ på stranden, besøge de smukke Uluwatu og Tanah Lot templer og meget mere, Overnatning på Respati Beach Hotel

 

Dag 15: Afrejse fra Bali (M)
Dagen er til fri disposition, indtil I bliver hentet på jeres hotel og kørt i lufthavnen.

Ovenstående program er et forslag og det kan selvfølgeligt laves med billigere og dyrere hoteller. Alle vores rejser er skræddersyede, så rejselængden, ruten og antallet af overnatninger kan selvfølgeligt også ændres i henhold til jeres ønsker.

LÆS MERE OM VORES HALVDAGS, HELDAGS & AFTEN UDFLUGTER HER…..

Hotelliste:
Munduk: Atres Villa
Ubud: Atta Mesari
Sanur: Respati Beach Hotel

Pakkepris i danske kroner i perioden 01.07 – 01.09.19 / 22.12.19 – 06.01.20
Pr person i delt dobbeltværelse                    fra dkk 11395,-
Enkeltværelses tillæg                                        dkk 4595,-

Pakkepris i danske kroner i perioden 01.09 – 22.12.19 / 06.01 – 31.03.20 
Pr person i delt dobbeltværelse                    fra dkk 10195,-
Enkeltværelses tillæg                                        dkk 3395,-

prisen inkluderer:

  • Fly København – Bali r/t
  • Diverse lufthavnsskatter og afgifter
  • Privat transport fra Denpasar lufthavn til hotellet i Munduk
  • 4 nætter på Atres Villa i standard garden view værelse med morgenmad
  • Privat transport fra hotellet i Munduk til hotellet i Ubud
  • 4 nætter på Atta Mesari i suite rice terrace værelse med morgenmad
  • Privat transport fra hotellet i Ubud til hotellet i Sanur
  • 6 nætter på Respati Beach Hotel i superior værelse med morgenmad
  • Privat transport fra hotellet i Sanur til Denpasar lufthavn
  • Måltider som anført i programmet (M = Morgenmad, F = Frokost, A = Aftensmad)
  • Transport, udflugter og entreer som nævnt i programmet

Prisen inkluderer ikke:

  • Måltider, som ikke er nævnt i programmet
  • Ture, udflugter, transport og entreer, som ikke er nævnt i programmet
  • Udgifter af personlig karakter, såsom drikkevarer, souvenirs, drikkepenge, vasketøj osv.
  • Visum til Indonesien kan fåes ved ankomsten og er gyldigt i 30 dage (check altid reglerne på www.um.dk)

Bemærkninger:

  • Skulle der ikke være plads på det navngivne hotel, bliver overnatningen på et hotel af samme standard.
  • Der kan forekomme værelsestillæg på helligdage eller under højsæsonen, Samt tillæg for obligatoriske jule og nytårsmiddage på hotellerne
  • I visse perioder kan der være minimumsophold (f.eks 3-5 nætter) på nogle hoteller pga messer eller højtider/helligdage, dette oplyses ved bekræftelse
  • Alle priser er med forbehold i tilfælde af ændringer i brændstoftillæg, afgifter, lokale skatter, transportomkostninger, entréer mv

Bestil rejsen

Klik her for at bestille rejsen

Copyright © 2014 Culture Adventure aps - Strandgade 102 · 1401 København K · Tlf: +45 7610 0070 · Fax: +45 7610 0170
Pin It