Rejsedagbog fra Tanzania

Så er jeg netop hjemvendt fra det fantastiske kontinent Afrika, mit yndlingssted i verden der er gået lige i mit blod.

Jeg valgte at tage til Tanzania denne gang, da jeg blandt andet gerne ville ned og se hvor hårdt det er at bestige Kilimanjaro. Jeg ville også gerne til Ngorongoro og Serengeti igen og samtidig se hvordan Zanzibar tager sig ud i år 2005.
[widgetkit id=502]

Nairobi (Kenya)

Vi startede med at flyve til Nairobi over London – og da vi ankom til Nairobi om aftenen, indlogerede vi os på det smukke kolonialske hotel The Stanley, det var som at træde tilbage i tiden at gå ind gennem svingdøren, og vi kunne ikke andet end at nyde de smukke gamle træmøbler, søjler, billeder og stemningen fra en svunden tid.

Vi tog allerede af sted til Arusha næste morgen, men ellers kunne vi have nydt den smukke udendørs poolbar/restaurent som ligger på hotellets 3 sal.

Arusha

Vi tog med Rivershuttlebus fra hotellet og direkte til Arusha en køretur på 4-5 timer igennem det Afrika som jeg elsker, det er som at sidde og se National Geografic at kigge ud af vinduerne og tiden og tankerne flyver af sted. Da vi ankom til Arusha i Tanzania efter at have krydset grænsen fra Kenya, blev vi modtaget af det selskab som skulle hjælpe os med at bestige Kilimanjaro og som også skulle tage os med på Safari.

De modtog os på endestationen ved Hotel Meru (opkaldt efter Mount Meru som man kan se fra Arusha og som er ca 5 km højt) – vi blev indlogeret på Hotel Jacaranda og blev opdateret på vores Safaritur (5 dage 4 nætter) og vores Kilimanjaro tur (6 dage 5 nætter) – ellers havde vi resten af dagen til at gå rundt i byen på egen hånd.

Safari

Vi blev afhentet dagen efter for at påbegynde vores Safari, vi blev afhentet i en Jeep hvor der max er 4 passagere, samt en kok og en chauffør/guide. Vi var kun 2 passagere så vi havde rigeligt plads i bilen.

Safarien vi var på, var en telt safari, hvor man sover i telt på 3 forskellige campingpladser. Man får serveret alle måltider, som består af en dejlig morgenmad med frisk frugt og æg, en frokost med kylling og grøntsager og en 3 retters aftenmenu, lad mig sige det med det samme, man går ikke sulten i seng!

Vi kørte først mod Lake Manyara Nationalpark, hvor vi ankom ved frokost tid. Vi spiste frokost på campsiten, som lå på kraterkanten til Lake Manyara nationalpark, man havde således en fantastisk udsigt ud over parken.

Derefter kørte vi ind i parken og var der i 4 – 5 timer parken er kendt for sine træklatrende løver, som vi så. Vi så også store elefantflokke, en gepard, flodheste, bavianer, giraffer, zebraer og mange andre dyr.

Vi spiste dejlig aftensmad i campen, før vi gik tidligt til ro i vores opslåede telt, hvor man sover på 5 cm tykke madrasser.

Dagen efter gik turen mod Ngorongoro Conservation Area – som både indeholder Ngorongoro krateret og Serengeti sletten. I Ngorongoro Conservation Area lever Masai stammen også. Det var oprindelig deres land inden det blev til en National Park. Da Masaierne lever af husdyr såsom geder og køer og ikke, ifølge deres traditioner og kultur spiser vilde dyr, er der fin harmoni mellem dyr og mennesker i området. Der lever naturligvis ikke mennesker i krateret eller i Serengeti.

Vi kørte forbi krateret og ind i Serengeti hvor vi tilbragte de næste 2 nætter, på Pimbi Camp. Det er en camp der ligger inde i Serengeti, den er primitiv men velfungerende – vi sov atter i vores telt, som er stort til 2 personer, og maden var delikat, fantastisk hvad vores kok Rafael kunne trylle frem.

Dagen efter kørte vi rundt i Serengeti, vi så løver, leoparder, geparder, hyæner, gnuer og Zebraer, ja vi så alle de dyr som er med i løvernes konge og som man har drømt om siden man var barn og så dem i fjernsynet, de var der alle sammen, der lige foran en, det var så uvirkeligt og alligevel så virkeligt. Lydene, varmen, støvet og vigderne gjorde det sandsynligt at det var sandt.

Vi sov en dag mere på Pimbi camp og kørte den næste formiddag igen rundt på Serengeti sletten, i et andet område, hvor der var flodheste og krokodiller og alverdens andre dyr, vi så atter løver og geparder og sågar en hyæne med et Zebraben i gabet – det var endnu en fantastisk dag. Vi kørte efter frokost ud af parken, og mod Ngorongoro krateret.

Vi overnattede på en skøn camp på krater kanten der hed Simba camp – den ligger med udsigt ud over krateret, og udsigten fra teltet var storslået.

Vi spiste endnu en super 3 retters menu fra Rafaels hånd inden vi endnu engang gik tidligt i seng. Næste morgen stod vi tidligt op, spiste morgenmad og så var vi klar til Krateret. Vi var en af de første biler der kørte derned, hvilket gjorde det til en fantastisk morgenstund, vi havde håbet på at vi kunne nå at se løverne jage, men da vi stødte på en løveflok havde de allerede nedlagt en gazelle, som de var ved at være trætte af at spise – så vi så løverne slå mave, mens jakaler, hyæner og grippe tog sig af resterne.

Vi fik fuldendt vores big five (løve, leopard, bøffel, elefant og næsehorn) – da vi i krateret så et stort flot næsehorn vandre majestætisk forbi flokkene af gazeller og antiloper. Der var også tusindvis af flamingoer der lyst op i det smukke landskab.

Ved frokosttid forlod vi krateret, spiste frokost og kørte tilbage mod Arusha hvor vi blev atter blev indlogeret på hotel Jacaranda. Vi fik et tiltrængt bad (man bliver meget støvet på en safari) og slappede af inden vi nød en kold Safari pilsner i baren.

Kilimanjaro

Dagen efter var det tid til at skulle bestige verdens højeste fritstående bjerg Kilimanjaro. Vi havde besluttet os for Machame ruten (whisky ruten) – hvor man overnatter i telt frem for i hytter som man gør på Marangu ruten (Coca Cola ruten). Turen var på 6 dage 5 nætter og startede ved at vi blev hentet på hotellet om morgenen og kørt til Machame gate som ligger i 1850 m.

Efter indtjek og baggagevejning (bærerne må højst bære 30 kg, vi bar selv vores vand ca 4 liter og vores regntøj), begynder man at gå pole pole (langsomt langsomt) vi gik 3 – 4 timer op til Machame camp i 3000 m højde, hvor vi overnattede den første nat.

Vi spiste en 3 retters menu til aftensmad i et opstillet messetelt (det grønne og lilla telt på billedet). Vi spiste sammen med vores guide Ian og vores assistent guide Eric. Kokken og porterne spiste i køkkenteltet. Efter aftensmaden og en god snak om næste dags rute, traditioner og kultur i Tanzania, gik vi til ro i vores 2 mands telt.

Vi blev vækket ved 7 tiden hvor der var stillet 2 skåle varm vand foran teltet til lige at vaske os lidt, inden vi indtog vores morgenmad på et bord i det fri, vejret var skønt og vi havde en smuk udsigt til toppen af Kilimanjaro, hvor vi gerne skulle stå 4 dage senere.

Dagen gik mod Shira Camp i 3.840 m højde, det var en tur på 4 – 5 timer.

Vi spiste frokost undervejs og nød den smukke natur, vi ankom til campen ved en 15 tiden – og vi gik rundt og nød omgivelserne og slappe af med te og popcorn.

Næste dag kunne vi vælge om vi ville gå til Barranco camp som ligger i nogenlunde samme højde som Shira camp eller om vi ville blive i Shira en nat mere. Det vigtigste var at sove en nat mere i samme højde inden man begav sig op til Arrow Glacier camp i ca 4600 m.

Vi valgte på foranledning af guiden at blive en nat mere, men gå en tur hvor vi gik ca 400 m op før vi gik en anden vej tilbage til campen, på den måde skulle vi nedsætte risikoen for at få slem højdesyge.

Næste dag begav vi os så til Arrow glacier camp – der begyndte det at blive rigtig koldt og sne og da vi nåede frem til campen var det bare om at komme ind i teltet og ned i soveposen – vi fik bragt te, kiks og popcorn ind i teltet – det er om at få så meget føde indenbords som muligt, for det er ikke meget man har lyst til at spise når kvalmen (som uundgåeligt vil komme i den højde) begynder at banke på.

Det blev til en tidlig aftensmad, da vi allerede skulle op kl 23 igen for at begynde opstigningen mod toppen kl 24. Jeg kiggede ud af teltet op på toppen af bjerget og tænkte hvordan f…. skal jeg nogensinde komme derop! Der var gletchere, is, sne, og det var stejlt som en sort piste og så var der tilmed langt!

Nå men kl 23 fik vi havregrød og en kop te, og så var det ellers på med pandelampen og alt det varme tøj som vi havde i rygsækken hvilket også inkluderede vanter, for det var godt koldt. Kulden mærkede vi dog ikke så meget til, da det var hårdt og stejlt og det gav varme at arbejde sig op ad. Det var meget pole pole, da luften var meget tynd og det trykkede ved tindingerne og i nakken og man mistede meget hurtigt pusten, så det var 10- 15 skridt og så en lille pause.

På et tidspunkt skulle vi op af et meget iset stykke og isøksen måtte frem for at vi kunne finde fodfæste, der var ikke noget med reb eller steingeiser, det var vandrestave, gode støvler og egen fysik der skulle hjælpe en til toppen. Det var hårdt lad mig sige det med det samme, kvalmen gør en svimmel og det er svært konstant at sætte fødderne rigtigt for ikke at falde, og kvalmen gør også at der er mange der brækker sig – men langsomt nærmede vi os kratergulvet, jeg troede aldrig det kom, for hver gang jeg kikkede op var det “the never ending story” – bjerget blev bare ved og ved!

Pludselig var vi der og vi blev mødt af den største og mest blå glescher jeg nogensinde har set (det skulle vise sig at det langtfra var en største der var) – endelig langt om længe skulle vi ikke gå op af længere, men kunne gå lige ud ca 3 – 400 m hen til en lille lejr, hvor vi indtog en kop te, der for min venindes vedkommende hurtigt kom op igen. På det tidspunkt havde vi gået i 6 timer og vi var godt trætte, men mest lettede. Så manglede vi kun 200 m til toppen (Uhuru Peak), men det var op af igen, dvs ca 2 timer!!!!

Men vi nåede der op, vores guide, vores assistent guide, min veninde og jeg – det var hårdt og det var koldt på toppen, pludselig stod man stille og nød udsigten, tog billeder og følte sig stolt – der kunne man godt mærke at temperaturen var omkring de – 20 grader, men heldigvis blæste det ikke den dag, det var smukt vejr og handskerne blev taget af for de smukke udsigter måtte foreviges – men de kom godt nok hurtigt på igen når billedet var i kassen!

Så var der kun nedturen tilbage peace of cake tænkte vi, hvor svært kan det være – hmmm svært nok, når der lige er faldet 30 cm sne i løbet af de sidste 2 døgn og man har godt trætte ben. Nå men ned gik det (man ville ønske man havde taget et par bob ski med eller en bob slæde) – og efter 4 timer var vi nede ved Barafu camp hvor vi spiste vores frokost og slappede lidt af – det begyndte at regne og vi havde endnu 2 timers gang til den camp hvor vi skulle overnatte Mweka Camp. Vi besluttede at blive i tørvejr i en lille hytte, i campen, indtil regnen stoppede, da det er surt at blive gennemblødt når man i forvejen er træt og den lille ekstra pause var nok også meget godt for benene og kvalmen.

Endelig endelig endelig efter en dag hvor vi havde vandret i over 15 timer var vi fremme ved campen Mweka som ligger i 3100 m højde. Teltene var slået op (bærerne går meget hurtige end en selv så teltene er altid slået op når man kommer frem) – og det første vi gjorde var at købe en Cola og ligge os ind i teltet på langs – jeg har aldrig været så flad og det eneste jeg tænkte var – “jeg gør det aldrig igen” – det var fedt men det var hårdt og jeg har intet behov for at gøre det igen.

Den næste dag var vidunderlig, vi havde kun 2 timer ned til gaten og det gik gennem det smukkeste natur man kan forestille sig – den flotteste regnskov, og der var overskud til at nyde naturen og ikke blot tænke hvornår er vi der, som jeg havde gjort en del af timerne dagen forinden.

Da vi var nede ved Mweka gate, fik vi et certifikat på at vi havde været helt oppe i 5.895 m og så kørte vi ellers stolte tilbage til Arusha. Vi blev atter engang indlogeret på Jacaranda hotel og denne gang blev det ikke til en Safari øl i baren men en Kilimanjaro øl – den var velfortjent og smagte derefter.

Zanzibar

Stonetown
Så var tiden inde til ren afslapning – så hvorfor ikke tage til det eksotiske Zanzibar. Vi tog derfor en bus næste morgen til Dar Es Salam, tog ned i havnen og tog en flyvebåd til Stonetown på Zanzibar. Busturen fra Arusha til Dar Es Salam tog 8 timer og sejlturen tog små 2 timer.

Vi blev afhentet i færgehavnen og indlogeret på Coco De Mer hotel, hvor værelset vi skulle sove i havde de smukkeste koloniale senge. Sengene på Zanzibar er meget smukke.

Vi fik et langt tiltrængt bad efter den lange transport dag, og da det var blevet tid til aftensmaden, gik ved ned til vandet, hvor der er det skønneste madmarked – Forodhani Gardens. Der er opstillet et stort antal boder, hvor man kan få diverse friskpressede safter, sukkerrør, vandmelon, appelsin osv. Derudover kan man få grillspyd med alt hvad hjertet kan begære, jeg valgte kæmpe kingprawns og krabbeklør til den nette sum af 30 kr, det smagte vidunderligt. Stemningen på markedet var fantastisk, der er mange lokale der også spiser deres aftensmad der, så vi sad i flere timer og nød stemningen og atmosfæren – hvilket man kan gøre længe når det er 27 grader kl 21 om aftenen.

Næste dag var en arbejdsdag, hvor jeg var rundt og se på de forskellige hoteller i Stonetown. Jeg så vel en 20 hoteller i priskategorien 25 – 250 dollars pr person i dobbeltværelse. Eneste kriterium var at hotellerne skulle ligge centralt, således at man kunne gå rundt i byen.

Jeg så mange fantastiske hoteller, klart at pris og kvalitet hænger sammen, fx betaler man for at bo med havudsigt.

Hotel Tembo og Serena Inn er de mest luksuriøse hoteller, de er meget flotte og meget gennemførte og stilen er kolonial og med en fantastisk atmosfære og nogle skønne værelser.

Men jeg vil sige at selv Karibu Inn som koster ca 25 dollars pr nat har det et hotel skal have og ligger utrolig centralt.

Værelserne er pæne og rene, med toilet og A/C og morgenmaden er basic.

Stonetown centrum er ikke særlig stor, og det er en dejlig by at gå rundt i, der er en masse kultur og historie og de forskellige besættelsesmagter har sat deres præg. Mens vi gik rundt og så på hoteller, gik vi og beundrede det gamle fort, det gamle slavemarked de mange moskeer, den store katedral, ja der er mange smukke (nogle mere faldefærdige end andre) bygninger i Stone Town.

Nungwi
Sent på eftermiddagen tog vi op på Zanzibars nordkyst, vi tog op til byen Nungwi, hvor vi igen så på forskellige hoteller i forskellige prisklasser, endnu engang var der stor pris forskel på de dyreste og de billigste hoteller.

Vi valgte at indkvartere os på Amaan bungalows – som ligger 50 m fra vandet. Det eneste der ligger mellem værelserne og havet er restaurenten. Restaurenterne er bygget på pæle, da tidevandet er kraftigt på Zanzibar – dvs når man om morgenen sidder 7 meter over vandet, sidder man om aftenen kun 3 meter over vandet, så det er som at sidde på en tømmerflåde midt ude i havet.

Standen i Nungwi er afsindig smuk, og der gik ikke mange minutter før vi kastede os i de blå bølger, havde troet det ville virke svalende, men vandet var 28 grader – så det var ikke fordi det var koldt!

De næste 5 – 6 dage lavede vi ikke meget andet end at ligge på stranden, snorkle, dykke og spise det lækreste mad. Vi spise hummer (languster) for ca 50 kr for en hel hummer – og vi spiste grillede King Fish – spiste buffet på stranden ved bål, Nungwi er vidunderlig. Der er ikke mange restaurenter kun 4 -5 stykker, men de ligger alle ud til vandet, er atmosfærefyldte og serverer den skønneste mad.

Vi gik en tur hen til landbyen Nungwi village, vi gik langs med stranden hen mod fyrtårnet, men vi gik og samlede skaller, kunne vi se de lokale kvinden fange små fisk ved at gå i cirkel og tromme på lerkrukker, for derefter at omringe fiskene med deres net. Mændene ordnede deres både, eller rengjorde dagens fangst af King Fish og andre store fisk som de havde fanget ude på dybere vand.

Vi gik forbi et udendørs akvarium, man kunne ved højvande svømme sammen med den mere end 100 år gamle havskildpadde som de havde – men det var lavvande så det droppede vi.

Frokosten blev som regel indtaget på Baobab bungalows restaurent, da vi gjorde brug af de liggestole der var foran restaurenten. Det var skønt lige at gå op og få en sandwich eller en salat og en cola – da Coca Colaerne kun kostede 3 kr og det var en 30 – 35 grader varmt, blev de indtaget flere gange om dagen – ahhhhh.

Vi snorklede hver dag, bare fra stranden af – der var koraler, søstjerner, søpølser og masser af fisk lige fra strandkanten. Vi var også ude og dykke en enkelt dag, det foregik ved Memba Atoll – hvor man både kan tage på dykkertur og snorkletur. Der er ture dertil hver eneste dag og et dyk kostede 35 dollars.

Kendwa
Vi gik også en tur til Kendwa en dag. Der er kun 1-2 km langs stranden, og ved lavvande er der masser af strand at gå på, men ved højvande er det umuligt at komme tilbage langs stranden (fandt vi ud af). Vi blev fanget og måtte tage en båd tilbage…………….sådan kan det gå når man ikke vender om i tide.

Stranden i Kendwa er endnu smukkere end Nungwi. Den er bredere og der er flottere koraler ude i vandet. Der bor mange unge mennesker, der er lidt billigere end i Nungwi, men der er ikke lige så mange restaurenter at vælge imellem.

Vi valgte ikke at bo i Kendwa, men det var lige så meget ud fra en betragtning om at vi havde pakket rygsækken så mange gange, at nu ville vi gerne bare blive boende det samme sted i 5 dage i træk. Amaan Bungalows hvor vi boede i Nungwi har også bungalows i Kendwa og de sørger for gratis transport dertil, i tilfælde af at man gerne vil bo et par dage begge steder.

Ras Nungwi
Efter at have daset i 6 dage i Nungwi var tiden inde til at vende næsen mod Stonetown igen. Det dyreste og mest luksuriøse sted i Nungwi hedder Ras Nungwi og jeg besluttede mig for at jeg gerne ville se hotellet inden vi kørte til Stonetown – der er ca 1 times kørsel mellem Nungwi og Stonetown.

Ras Nungwi var imponerende, det ligger på den anden side af landsbyen og der ligger 3 forskellige ressorts, men Ras Nungwi er det mest gennemførte.

Vi snusede lidt rundt på hotellet og nød synes af det smukke hav, hvor man kunne se koralrevet ligge derude og vente. Men det var slut med Nungwi for vores vedkommende og vi måtte tilbage til Stone Town.

Stone Town
Da vi havde indlogeret os på Karibu Inn i Stone Town, skyndte vi os ud i byen for ikke at spilde dyrebar tid i et hotelværelse.
Karibu Inn ligger utrolig centralt og der er kun 1 minuts gang til posthuset, Africa house og Forodhani Gardens.

Vi kunne lige nå at poste vores postkort (bedre sent end aldrig), købe et par gaver med hjem, drikke en sundowner på Africa House’s terrasse – der har den skønneste udsigt, for derefter at smutte ned og få lækre krabbeklør, og kæmpe rejer i Forodhani gardens.

Det var en dejlig afslutning på vores Zanzibar ophold, at sidde og betragte det glade liv der er bladt boderne, og så er det jo heller ikke hver dag man spiser rejer på størrelse med en en stor sild!

Dagen efter skulle vi allerede flyve fra Zanzibar tidligt om morgenen, så vi arrangerede en transfer ud i lufthavnen gennem vores lokalagent, vi blev således hentet allerede kl 6 på hotellet.

Flyveturen fra Zanzibar til Nairobi tager kun halvanden time, vi var så heldige at flyver over Kilimanjaro, hvilket var et fantastisk syn.

Nairobi – Karen Blixen

Vi ankom allerede ved 10 tiden i Nairobi, hvor vi opmagasinerede vores bagage i lufthavnen. Derefter hyrede vi en taxa til først at køre os til Karen Blixens farm og derefter til Carnivore restaurent, for til sidst at køre os i lufthavnen hvorfor vi skulle flyve hjem ved 22 tiden. Vi havde således næsten 12 timer i Nairobi til at se os lidt omkring.

Karen Blixens farm er en oplevelse man som dansker ikke må gå glip af, vi gik rundt på museet (der er lidt mindre en Rungstedlund) og i haven i et par timer, hvorefter vi gik en tur op til en Karen Blixen Coffee and Garden house der ligger lidt oppe af gaden. Der kan man bo, hvis man gerne vil bo lidt uden for centrum, og der er en hyggelig have der fungere som Cafe/restaurent servere mad og drikke og en skøn kenyansk kaffe.

Vi sad over frokosten og forstillede os at have levet på Karen Blixens tid, tænk at hun havde modet til at tage til Afrika i de dage at starte noget helt nyt – kaffe i Kenya – at tage på storvildt jagt, at skyde en løve 100 meter fra ens hus. Tænk at hun både kunne skrive, male og på den måde iscenesætte sig selv, – Ja det kunne have været en spændende dame at have mødt.

Nairobi – Carnivore restaurent
Kun 5 km fra Karen Blixens hus ligger et sted hvor man kan komme ind og fodre giraffer som også har forskellige andre dyr, vi overvejede at tage derover, men det blev aldrig til noget da tiden løb fra os. Vi kørte i stedet ved spise tid til Restaurent Carnivore, som er en restaurent hvor du får alt det kød du overhoved kan spise. Det er ikke en restaurent for vegetarer, man kan godt få nogle retter, men konceptet er at tjenerne kommer med det ene spyd efter det anden med forskelligt kød på, så skærer de lidt af på ens tallerken, og sådan bliver det ved til man til sidst må vælte flaget på bordet og give op.

Der er altid 3 slags game meat, denne aften var der krokodille, struds og kamel – kamel tænker du, jeg vil sige der er en grund til at man ikke har hørt om at man spiser kamel – det var godt nok en sej oplevelse. Ellers er der kylling, kalkun, okse, svine og lammekød – pølser, kødboller ja you name it!

Vi sluttede aftenen af med en Dawa, en vodkadrik med lime og acaciehonning, serveret med is og en “stang” til at få saften ud af limen.

Ja aftenen gik alt for hurtigt og pludselig var tiden inde til at køre ud i lufthavnen og vende snuden hjem af mod det kolde nord.

Det var en skøn tur og ja hvis man har 3 uger til rådighed, så er det ihverttilfælde en meget alsidig form for ferie.

Man får en god kombination af adventure, kultur og afslapning.

Jeg ville ikke have undværet en af mine uger – men jeg vil sige at man skal have indstillingen og fysikken i orden for at kunne bestige Kilimanjaro – det var hårdere end jeg havde regnet med. Men der er forskellige sværhedsgrader for at komme op til toppen, så det kan lade sig gøre for de fleste.

Safari kan også skrues sammen på forskellig vis alt efter temperament, og det samme med Zanzibar. Det er et meget flexibelt program der kan skrues sammen i henhold til tid og budget.