Thailands natur og paradisøer
På vores Thailands natur og paradisøer rundrejse, starter I med udforske metropolen Bangkok på egen hånd. I har nogle dage, hvor I kan vælge og vrage blandt det utal af spændende oplevelsesmuligheder, som denne mageløse, spændende og vidunderlige storby byder på.
Herefter skal I opleve den smukke Khao Yai National Park, hvor I bor i dejlige safari telte og har tid til at opleve national parken, dyrelivet, vandfaldene, tage på udflugter til vingårde, spille golf eller bare slappe af ved poolen.
Efter nogle eventyrlige dage, fyldt af fantastiske oplevelser, tager I sydpå til den smukke og uspolerede paradis ø Koh Chang, der ligger i Koh Chang Marine National Park, som består af 52 øer, hvoraf kun få er beboet og er det rene paradis. Koh Chang er en af de største øer i national parken og en af de smukkest øer i Thailand.
Med jeres dejlige resort som udgangspunkt, kan I udforske det lokale liv i landsbyerne, svømme, dykke, snorkle, sejle i kajak, besøge vandfald eller nogle af de øde strande og øer i marine parken.
Hvis I drømmer om hektisk, spændende og eksotiske storby, store natur og dyreoplevelser, samt uberørte paradis øer med bjerge, vandfald, frodig jungle, gummi og kokos plantager, lange hvide uspolerede sandstrande med palmer, der svejer i brisen, et spejlblankt azurblåt hav, en naturlig, imødekommende og smilende lokal befolkning, så er det turen for dig.
Highlights
- Metropolen Bangkok
- Templer & kultur
- Street food tur i Chinatown
- Kanaltur i Bangkok
- Regnskov, vandfald & dyreliv
- Khao Yai National Park
- Øhop og smukke strande
- Badeferie på Koh Chang
- Snorkling & dykning
Billedgalleri
DAG TIL DAG PROGRAM
Dag 1: Ankomst til Bangkok
Ved ankomsten til Bangkok lufthavn bliver I mødt i ankomsthallen af jeres chauffør, der kører jer til et af vores favorit hoteller, det dejlige og unikke Shanghai Mansion, som ligger midt i den fascinerende og eksotiske Chinatown. I har resten af dagen til fri disposition. Overnatning på Shanghai Mansion.
Dag 2: Bangkok – Street food tur i Chinatown (M)
Dagen er til fri disposition til at udforske Bangkoks mange seværdigheder. Hvis I står tidligt op, kan I tage til Lumpini Park, Bangkok’s version af Central Park og opleve hvordan de lokale jogger, udøver Tai Chi, Yoga og gymnastik om morgenen, har I lyst så deltag sammen med dem.
I kan også besøge en af Bangkoks mest spektakulære og populære attraktioner, det berømte Grand Palace, der har været hjem for Thailands kongelige familie i mere end 200 år og udforske det imponerende kompleks af templer, paladser, pavilloner og museer.
Ved siden af Grand Palace kan I besøge Wat Pho, Bangkoks ældste tempel, thailands første universitet og uden tvivl det mest imponerende af bangkoks templer. Det er hjemsted for den storslåede 45 meter lange og 16 meter høje liggende Buddha og Wat Pho er også Thailands første skole for traditionel medicin og thailandsk massage.
I kan udforske China Town, bangkoks street food mekka og billigste sted at shoppe, her kan I vandre rundt i de spændende gader, udforske de mange farverige markeder og butikker. I kan tage på en spændende cykeltur igennem bangkoks slum og grønne jungle, tage på en sejltur med longtailbåd igennem bangkoks mange klonger (kanaler) og opleve bangkokianernes hverdag og bangkoks skyline fra vandsiden.
Er I kulinarisk interesseret, kan I lære at lave Thai mad med Khun Poo, som bl.a har lært Jamie Oliver at lave Thai mad.
Om aftenen skal I på en fantastisk street food tur i Chinatown, en kulturel og kulinarisk oplevelse af de store. En af de bedste og sjoveste måder at opleve et nyt land, en ny kultur og møde de lokale på, er igennem den lokale mad.
Yaowarat, Bangkoks Chinatown er verdens mest berømte destination for gadekøkkener og favorit-spiseområdet blandt de lokale. På dette kulinariske afteneventyr introducerer vi dig til kulinariske smagsoplevelser i Bangkoks 200 år gamle samfund, der er rigt på thai-kinesisk tradition & lækker mad.
Det er det største område med streetfood i Bangkok, med så mange forskellige ting at se og spise, at selv thailændere synes det er vanskeligt og overvældende at navigere, medmindre de er lokale. Tag på et spændende street food eventyr og nyd det thailandsk-kinesiske køkken på de bedste lokale spisesteder.
I spiser fra vogne på gaden og på traditionsrige lokale restauranter og prøver det hele fra nudler til Dim Sum, skaldyr, kinesiske desserter og hjemmelavet is. Turen som er anbefalet af CNN Travel, vil være et absolut højdepunkt på din rejse.
At spise på gadekøkkener i hektiske Chinatown, omgivet at trafik og fodgængere er en sjov og unik oplevelse. Maden er lækker, eksotisk og absolut sikker at spise, alle spisesteder er specielt håndplukket og kendt, som de bedste spisesteder af de lokale.
Under turen udforsker og smager I på lokale delikatesser og specialiteter fra 7 berømte spisesteder, fra gadekøkkener til berømte thai-kinesiske restauranter, hvoraf nogle er anbefalet og anerkendt af Michelin.
Imens I nyder den lækre mad og sludre med de lokale, hører I mindeværdige historier om nabolaget og de kinesiske madtraditioner. Imellem smagsprøverne får I et indblik bag kulissen i dette unikke kvarter, hvor I møder spisestedernes livlige personligheder. For at give jeres mave en velfortjent pause imellem retterne, besøger I kvarterets religiøse og kulturelle vartegn of får på den måde indsigt i skikke og traditioner, der er unikke for dette kvarter.
I mødes på Hua Lamphong MRT-station kl. 18.00 og efter en kort gåtur er I ved det første madstop, fiskeboller i lyserød nudelsuppe. Nudelboden er i nærheden af Wat Traimit eller Golden Buddha Temple, som I besøger bagefter. Derefter går I til hovedgaden i Chinatown, hvor I stopper ved et kinesisk tempel. Jeres andet madstop er Dim Sum, efterfulgt af kinesisk stegt dej, præmieret af Michelin.
Dernæst spiser I skaldyr, derefter svineorganer eller sprødt svinekød (dit valg) i pebret suppe. Desserterne følger, is og sesam-dumplings i sød ingefær te. Jeres kulturelle og kulinariske eventyr i Chinatown slutter omkring kl 21.00, hvorefter I kan tage tilbage til hotellet eller fortsætte på egen hånd. Overnatning på Shanghai Mansion
Dag 3: Bangkok (M)
Dagen er til fri disposition. I kan også besøge de flydende markeder, Ayutthayas templer eller River Kwai på en dagstur, besøge et elefant sanctuary i Kanchanaburi provinsen, ca. 3 timer fra Bangkok, hvor I en hel dag følger elefanterne i deres naturlige omgivelser, hjælper med at plante og samle mad til dem, fodre dem og bade dem i floden.
Om aftenen kan I nyde en lækker cocktail på en af bangkoks mange fantastiske roof top barer, imens I ser solen går ned over bangkok, her kan nævnes Cru Champagne Bar, Red Sky, Octave, Vertigo Moon Bar, Lebua Sky Bar eller hvad med et dejligt dinner cruise på Chao Praya floden og se Bangkok fra vandsiden, imens I spiser en lækker middag. Overnatning på Shanghai Mansion
Dag 4: Bangkok – Khao Yai National Park (M)
I bliver hentet på jeres hotel og kører imod Khao Yai National Park. Etableret i 1962 som Thailands første nationalpark og den tredje største nationalpark i Thailand. Parken har en geografisk blanding af jungler, bjerge, græsarealer, vandfald og floder. Overfloden af vilde dyr i området gør det til et af de bedste steder i Thailand til at spotte vilde dyr.
Parken dækker et område på 2.168 km² og byder på regnskove, jungleklædte bjerge, stedsegrønne skove og græsarealer. Khao Yai er en del af Dong Phayayen-Khao Yai skovkompleks, et verdens naturarvs område beskyttet af UNESCO, og dækker 5 områder fra Khao Yai til den cambodianske grænse.
Khao Yais skiftende landskab veksler imellem bjerge, regnskov, savanne og skov med søer og floder imellem. Dette danner det perfekte levested for en lang række planter og dyr. Det er omkring 3.000 forskellige plantearter, 320 fuglearter og 70 pattedyrsarter i Khao Yai.
Fuglearterne inkluderer røde junglefugle, jordgøg og Great Hornbills. Der kan ses fugle overalt i parken fra siden af vejen til dybt i skoven. Grupper af Hornbills ses regelmæssigt omkring Nong Phak Chi observationstårn, især om aftenen. Nogle af de pattedyr, du kan være heldig at opleve i Khao Yai, er elefanter, bjørne, gaur, Sambar hjort, rådyr, makak og gibbonaber, civet, pindsvin, indiske Muntjac og asiatiske vilde hunde.
Græsarealerne i Khao Yai udgør et unikt habitat og giver dyrene adgang til græsning året rundt. Saltlicks er en menneskeskabt ting og de ligger spredt rundt om i parken, for at tilskynde dyr til at komme ud af skoven og samtidig give dyrene vigtige mineraler, så som calcium. Udsigtstårnene er strategisk placeret omkring disse saltlicks og give den besøgende en fantastisk mulighed for at opleve dyrelivet.
Ved ankomsten til Lala Mukha Tented Resort, bliver I indlogeret i dejlige eco safaritelte. Lala Mukha Tented Resort er et udsøgt chic safaritelt resort, smukt beliggende i et frodigt tropisk landskab i udkanten af Khao Yai National Park. Resortet er omgivet af subtropiske skove, med en storslået udsigt over de fjerne kalkstensbjerge. Resten af dagen er til fri disposition. Overnatning på Lala Mukha Tented Resort
Dag 5-7: Khao Yai National Park (M)
Dagen er til fri dispostion og der er masser at tage sig til. I kan f.eks slappe af ved resortets infinity pool, vandre på nogle af parkens mange naturstier, opleve dyrelivet fra nogle af de mange udsigtstårne, så som Nong Phak Chi, som kan nås ved en kort gåtur fra hovedvejen og er et fantastisk sted at slappe af og få øje på dyrelivet.
I kan besøge nogle af parkens vandfald, så som Haew Suwat vandfaldet, det mest kendte vandfald i Khao Yai National Park, efter at Leonardo Di Caprio sprang ud fra det i filmen ‘The Beach’. Haew Narok er med sine 150 meter og 3 niveauer det højeste vandfald i Khao Yai National Park.
I kan også besøge nogle af de omkringliggende adventure parker, tage på safari i national parken og opleve dyrelivet, besøge vingårde, lokale markeder, flydende markeder, en chocolade fabrik og en orchide farm.
I kan tage en omgang golf på en af Khao Yais internationale golfbaner, hvor I udover fantastiske golfbaner, kan nyde den spektakulær udsigt og natur. Om aftenen kan I nyde en sundowner med en fantastisk udsigt over bjergene og en lækker BBQ under åben himmel. Overnatning på Lala Mukha Tented Resort
Dag 8: Khao Yai National Park – Koh Chang (M)
Efter morgenmaden bliver I hentet og kørt den lille havn Laem Ngob, hvorfra I sejler til Koh Chang. Ved ankomsten bliver I indlogeret på et af vores udvalgte favorit hoteller, det fantastiske Aana Resort & Spa, skønt beliggende ved den smukke Klong Prao strand. Resten af dagen er til fri disposition. Overnatning på Aana Resort & Spa
Dag 9-14: Koh Chang (M)
Dagene er til fri disposition. Koh Chang har et areal på 429 km2 og 70% af øen er dækket af jungleklædte bjerge, tropisk vegetation, kokos og frugt plantager. Øen har flere vandfald og de mange smukke strande, hvoraf de fleste ligger på vestsiden, solnedgangs siden, strækker sig fra nord til syd, som perler på en snor. I kan bruge dagene på at forkæle jer selv med en god omgang massage eller afslappende spabehandling, dyrke Yoga, Muay Thai, spille golf eller slappe af ved poolen og på stranden.
På øen er der flere elefant lejre, hvor I kan opleve de godmodige kæmper. I kan trekke igennem junglen ind til afkølende vandfald, så som Klong Plu, Than Mayomeller Kai Bae vandfaldene. I kan tage på mere udfordrene natur trek til toppen af Jom bjerget (630 meter) og Mount Salak Phet bjerget (744 meter).
I kan også udforske øen på ATV, cykel eller scooter og opleve den lokale kultur, skoler, templer, natur og udsigtspunkter. I kan besøge nogle af de andre smukke øer i marine parken, så som Koh Mak, Koh Kood, Koh Wai og Koh Rang med lokale færger eller udforske øens strande, klipper og bugter i havkajak eller med båd.
I kan tage på snorkle og dykketure til omkringliggende øer og rev, fiske, lære at lave thai mad, besøge en kinesisk bosættelse, Mu Ko national parken og udsigtspunkt eller den hyggelig lille fiskerlandsby Bang Bao, hvor I kan nyde de lækreste måltider af frisk fanget fisk og skaldyr.
Om aftenen kan I nyde de smukke solnedgange med en kølig cocktail i hånden og efter at solen er gået ned i horisonten, gå en tur langs stranden og slå jer ned på en af de hyggelige strand restauranter, hvor I under en stjernespækket himmel, kan nyde en dejlig middag bestående af lækker autentisk thaimad eller frisk fanget fisk og skaldyr.
Skulle I have lyst til lige mere gang i den, kan I tage til White Sand Beach, som ligger I den nordlige del af øen. Her er der byliv med shopping, aftenmarked, barer, cafeer og restauranter. Overnatning på Aana Resort & Spa
Dag 15: Koh Chang – Bangkok (M)
Efter uforglemmelige dage med storby, jungle og paradis øer, bliver I hentet på jeres hotel og sejler til Laem Ngob. Herfra kører I til Bangkok lufthavn, hvorfra I flyver hjem med kufferten fuld af vidunderlige oplevelser og uforglemmelig ferieminder.
Ovenstående program er et forslag og det kan selvfølgeligt laves med andre hoteller. Alle vores rejser er skræddersyede, så rejselængden, ruten og antallet af overnatninger kan selvfølgeligt også ændres i henhold til jeres ønsker.
Læs mere om vores halvdags, heldags og aftenudflugter her…..
Overnatninger



PRISER & AFGANGE
INKLUDERET I PRISEN
Pakkepris i danske kroner i perioden 01.05 – 31.10.20
Pr person i dobbeltværelse fra dkk 10695,-
Enkeltværelses tillæg dkk 3795,-
Pakkepris i danske kroner i perioden 31.10 – 20.12.20
Pr person i dobbeltværelse fra dkk 11995,-
Enkeltværelses tillæg dkk 5195,-
Pakkepris i danske kroner i perioden 20.12.20 – 11.01.21
Pr person i dobbeltværelse fra dkk 13195,-
Enkeltværelses tillæg dkk 6295,-
Pakkepris i danske kroner i perioden 11.01 – 01.05.21
Pr person i dobbeltværelse fra dkk 12395,-
Enkeltværelses tillæg dkk 5595,-
Prisen inkluderer:
- Fly København – Bangkok r/t
- Diverse flyskatter og afgifter
- Privat transfer fra Bangkok lufthavn til hotellet
- 3 nætter på Shanghai Mansion i superior værelse med morgenmad
- Privat street food tur i Chinatown
- Privat transfer fra hotellet i Bangkok til hotellet i Khao Yai National Park
- 4 nætter på Lala Mukha Tented Resort i eco safari telt med morgenmad
- Privat transfer fra hotellet i Khao Yai National Park til hotellet på Koh Chang
- 7 nætter på Aana Resort & Spa i deluxe værelse med morgenmad
- Privat transfer fra hotellet på Koh Chang til Bangkok lufthavn
- Måltider som nævnt (M = Morgenmad, F = Frokost, A = Aftensmad).
- Ture og transport som nævnt i programmet.
IKKE INKLUDERET I PRISEN
- Andre måltider end dem nævnt i programmet
- Entreer, transport, ture og udflugter, som ikke er nævnt i programmet
- Udgifter af personlig karakter, såsom drikkevarer, drikkepenge, souvenirs og vasketøj osv.
- Visum til Thailand, ved rejser på under 30 dage behøver danske statsborgere ikke visum, på rejser på over 30 dage skal man på forhånd have lavet visum hos den thailandske ambassade i Danmark.
AFGANGE, TURE OSV.
Daglig afgang (min 2 personer)
Bemærkninger:
- Skulle der ikke være plads på de navngivne hoteller, bliver overnatningen på et hotel af samme standard.
- Der kan forekomme værelsestillæg på helligdage og under højsæsonen.
- På Koh Chang Paradise Resort & Spa er der obligatorisk nytårsmiddag på dkk 1295,- for voksne og dkk 650,- for børn (2-11 år).
- Mindre program ændringer er undertiden nødvendigt, afhængig af vej og vejrforhold.