Af Kasper Trojlsgaard Que tal Espania? Kasper har været nede og tage temperaturen på kajakmiljøet i Spanien, her er beretningen. Nytåret og alle julefrokosterne var overstået, og foråret synes pludselig uendelig langt væk, da telefonen ringede….det var min ven Lars, der med begejstring i stemmen berettede om en spansk hjemmeside. Jeg får straks tændt for min computer og skriver www.pagaia.com og ser at Spanien også har fået øjnene op for havkajakken. I hvert fald trommer den lokale kajakklub Pagaia i det nordlige Spanien sammen til det første kajak symposium på spansk grund. Listen over foredragsholdere og instruktører er imponerende, og med kajakguruen Nigel Foster på deltagerlisten, er overtalelsen hurtig overstået, og tilmeldingerne sendt af sted. Vamos a la Cap de Creus… Endelig oprinder dagen, det er d. 18. marts og vi er mere end klar til at tage temperaturen på kajak miljøet i Spanien. Vores rygsække forsvinder på bagagebåndet, og … Read More

Af Kasper Trojlsgaard Fra mit vindue i flyveren har bjergkæden The Alaskan Range længe vist vejen mod nord, jeg begynder så småt at trippe utålmodigt, drømmen om at opleve The Pan American Highway der starter i Alaska og slutter i Chile er nu kun en halv time fra at gå fra en drøm til at være en realitet. Landingsstellet kysser blidt jorden i Anchorage, og snart fyldes mine lunger med den friske arktiske luft. I lufthavnen bliver jeg påmindet om, at civilisationen nu ophører, og at jeg ikke længere er på toppen af fødekæden. En kæmpe stor udstoppet grizzly og isbjørn tager pænt imod i lufthaven. Jeg gribes af en følelse af angst, men også spænding over, hvad der venter mig i den kommende tid. Jeg får checket ind på et hostel og går på opdagelse i Anchorage. Jeg glemmer alt om aftensmaden, da her er lyst næsten hele døgnet. … Read More

Skrevet af Kasper Trojlsgaard I skrivende stund sidder jeg i Cuyutlan i Mexico, en lille søvnig badeby, der har sin højsæson i December måned. Det er juli måned, parasollerne er slået ned, og byen er gået i hi, indtil turisterne om fem måneder igen rykker ind, og vækker byen til live. Det er et dejligt sted, her hviler en ro, og bølgernes brusen er det eneste der forstyrrer stilheden…..Hvis jeg vel og mærket ikke havde valgt, at tilbringe aftenen i baren på Hotel Fenix. Hotellet ejes af en ældre amerikaner, der styrer stedet iført hawaiiskjorte, og med en marqarita i den ene hånd. Han siger ikke meget, men lader sig dog rive med af musikken, når han i ny og næ kender teksten til blues musikken, der spiller fra barens højtalere. Med andre ord, det er det perfekte sted at fordøje oplevelserne fra de sidste to måneder. Jeg bestiller en … Read More