Nyheder

  • Bestig Kilimanjaro - optimal akklimatisering på alle vores ture. Forlæng med safari og badeferie på Zanzibar. Læs mere
  • Ilulissat Guesthouse er vores nye sted i Grønland! Vi glæder os til kunne byde jer velkommen enten som en del af en rejse, eller som et tilbud til overnatning i Ilulissat med byens smukkeste udsigt! Læs mere
Sydthailands Drømme

Sydthailands Drømme

Udforsk den hektiske metropol Bangkok, tag på eventyr i Khao Soks frodige regnskov og fordøj alle de vidunderlige indtryk på sydthailands smukke hvide sandstrande! Fra kun 11.195,-

Posts Tagged ‘elefanter’

Den dyrevenlige turist

Written by Kasper on . Posted in Nyheder

Elephant Hills i Khao Sok National Park

Elefant oplevelse på Elephant Hills i Khao Sok National Park

Vi elsker alle sammen vilde dyr, og der er mange muligheder for at opleve dem på ferien – i naturen og uden at de bliver mishandlet.

Underholdning med vilde dyr er dyremishandling
Netop nu søger tusindvis af mennesker på nettet efter en ferie, hvor de kan få en ridetur på en elefant. Det gør de uden at kende til den mishandling, der finder sted bag facaden – blot for at underholde turister.

Elefanter er ikke de eneste vilde dyr, som bruges til at underholde mennesker.
Over hele verden fjernes vilde dyr fra naturen og tvinges til et liv i fangenskab, hvor de bliver fysisk og psykisk mishandlet – blot for at underholde turister.

Jo flere mennesker, som kender sandheden om dyrenes forhold, jo flere kan fravælge underholdning med vilde dyr – og jo flere dyr kan vi dermed redde fra livslange lidelser i fangenskab blot for at underholde turister.

Vis, at du ikke vil acceptere, at dyr lider for at underholde mennesker og støt os i udbredelsen af budskabet, her er hvordan:
1. Download den gratis guide til en dyrevenlig ferie her…
2. Download rapporten om mishandling af vilde dyr her…
3. Tag et standpunkt og hav en holdning når du rejser, så fravælg f.eks elefantridning og dyreshows og vælg istedet ture som støtter dyrene og deres velfærd
4. Like og del posten og udbred budskabet

Vi håber at disse informationer og råd, vil give jer en bedre og mere autentisk oplevelse af vilde dyr og på deres betingelser, samt hjælpe med til at støtte de projekter, reservater og organisationer, der aktivt arbejder for at rede og forbedre vilde dyrs liv.

Se et super godt eksempel på en tur, hvor man kan opleve og interagere med elefanter på deres betingelser og få en enestående elefantoplevelse: Se det her 

Like og del denne post

Like og del denne side og hjælp os med at udbrede budskabet

Kilde: http://beforetheybook.worldanimalprotection.org/da-dk/

Nordthailands kultur, natur og badeferie

Written by ghandi on . Posted in

Denne rundrejse står i naturens og kulturens tegn. I begynder rejsen i nordthailands gamle hovedstad Chiang Mai. Her kan I besøge elefant camps, hvor I bl.a kan bade og made elefanterne, I kan udforske den gamle bydel, templer og det berømte nattemarked, besøge Doi Suthep templet, som ligger på toppen af Doi Suthep bjerget, med en smuk udsigt over Chiang Mai.

I kan også tage på udflugter til Doi Inthanon, thailands højeste bjerg og Doi Inthanon national park, besøge bjergstammer, trekke, rafte på brusende floder og meget meget mere

chiang mai

 

Herfra kører I gennem det smukke landskab til Chiang Rai, hvor I skal bo på et af de smukkest beliggende resorts i nordthailand, det fantastiske Phu Chaisai Mountain Resort, hvor man bor i bjergene med en utrolig udsigt over dalen.

Her kan I slappe af ved poolen, forkæle jer selv med en afslappende massage eller spabehandling, vandre, ride, dyrke yoga eller tage på spændende udflugter, bl.a til den gyldne trekant, opiums museet, det hvide tempel, Doi Tung bjerget og de smukke bjergområder omkring Chiang Saen, Mai Sai og Mae Salong, hvor I bl.a kan opleve bjergstammer.

prachuap khiri khan

 

Slut rejsen af med badeferie ved den smukke 6 km lange Sam Roi Yod strand ved Dolphin Bay, hvor I kan slappe af og boltre jer i det krystalklart vand. Herfra kan I tage på udflugter til vingårde, spille golf, besøge vandfald, flydende markeder, national parker, sejle, dykke, snorkle.

Undervejs bor I på vores specielt udvalgte favorit hoteller, alle valgt ud fra deres hygge, atmosfære, charme, beliggenhed, gode standard, gode pris og gode service.

Rejsefakta

Tur navn: Northailands kultur, natur og badeferie
Rute: Chiang Mai – Chiang Rai – Sam Roi Yod – Bangkok
Højdepunkter: Chiang Rai, Den gyldne trekant, natur, templer, kultur, bjergstammer, Chiang Mai, national parker og badeferie ved Sam Roi Yod
Rejselængde: 14 dage
Afgang: Dagligt (min 2 personer)

Dag til dag program

Dag 1: Ankomst til Chiang Mai
Ved lufthavnens udgang, bliver I mødt af jeres chauffør, der kører jer til vores favorit hotel i centrum af Chiang Mai, kun minutters gang fra den gamle bydel og nattemarkedet. I skal bo på det super hyggelige, charmerende og nybyggede Le Charcoa, som minder lidt om en gammel kro på mols, med bindingsværk og stensætninger.

le charcoa hotel

 

Hotellet er bygget af en lokal arkitekt og har kun 19 værelser, hvilket giver det en intim og hjemmelig atmosfære. Hotellet har pool, have, turdesk, cykeludlejning, Wi-Fi, bar, egen bager, cafe og restaurant, som bl.a disker op med grillbøffer og hjemmelavede pizzaer.

De dejlige lyse værelser har alle moderne fornødenheder, så som aircondition, balkon/terrasse, minibar, tv, kaffe og te faciliteter og bad og toilet. Overnatning på Le Charcoa

chiang mai

 

Dag 2-4: Chiang Mai (M)
Chiang Mai er nordthailands størte by og ligger ved brden af Ping floden. Chiang Mai er et udstillingsvindue for nordthailands fascinerende kulturelle identitet, der omfatter forskellige dialekter, bjergstammer, et fantastisk cuisine, boder med lækker street food, livlige festivaler, klassiske danse. særpræget arkitektur, historisk ruiner og smukke templer, så som Wat Chedi Luang, Wat Phra Singh og Wat Phan Tao

Besøg spændende kunsthåndværkersteder og butikker med keramik, sølvtøj, lakerede varer, skulpturer, træudskæringer og silkeprodukter på San kamphaeng Road. Chiang Mai er også velsignet med en fantastisk uberørt natur, bestående af bjerge, national parker, vandfald, floder og enda en strand ved Huay Tung Tao Reservoiret.

chiang mai

 

Tiden er helt jeres egen til at udforske Chiang Mais mange seværdigheder. I kan f.eks besøge Elephant Jungle Sanctuary eller Elephant Nature Park, hvor I kan blive elefantpasser for den dag og hjælpe med at fodre elefanterne, give dem medicin, interagere, lege og bade med dem i deres naturlige miljø, samtidigt med at I lærer om deres adfærd og historie.

I kan også udforske den gamle bydel med smuldrende bymure, porte, voldgrav og eklektiske markeder, så som morgenmarkedet Warorot. I kan besøge Doi Suthep bjerget, hvor I besøger Wat Phra That Doi Suthep. Templet blev bygget i 1384 e.Kr. og er det helligste tempel i det nordlige Thailand og fra templet er der en fantastisk panoramaudsigt over byen. I kan udforske oplandet på cykelture, tage på udflugter til Doi Inthanon, thailands højeste bjerg og smukt beliggende i Doi Inthanon national park.

chiang mai

 

I kan tage på et madlavnings kursus, dyrke Yoga, opleve Muai Thai, shoppe på det berømte nattemarked og den trendy Nimmanhaemin Road, besøge bjergstammer, San Kamphaeng hot springs, sejle på Ping floden, Chiang mais grand canyon, tag en dukkert ved Bua Tong og Huay Kaew vandfaldene, rafte på brusende floder, opleve junglens dyr i Chiang Mai night safari, rapelle og zipline igennem junglen. Overnatning på Le Charcoa

Dag 5: Chiang Mai – Chiang Rai (M)
I bliver hentet på hotellet og kører til jeres dejlige resort, det fabelagtige Phu Chaisai Mountain Resort. Det ligger på en bjergskråning, 40 minutters kørsel nord for Chiang Rai og er omgivet af 800 hektar uspoleret og frodig subtropisk bjergskov og har en fantastisk udsigt over Mae Salong dalen og Doi Tung bjerget. 

phu chaisai mountain resort

 

Phu Chaisai er familieejet og designet af Sudavdee Kriangkrai, Thailands førende indretningsarkitekt. Med inspiration fra de maleriske Doi Mae Salong bjerge og den betagende udsigt over dalen, har hun omdannet de bambusklædte bakker til et fristed for trætte byboere, der længtes efter at blive genforenet med naturen og sig selv.

Resortet er en fredelig og spirituel oase, med et magisk bjergmiljø. Den friske bjergluft og udsigten fra den private terrasse over naturskønne bjerg og dal, gør at man hurtigt glemmer alt om hverdagens stress og jag. Denne perle af et resort har Wi-Fi, bjergspa, sauna, massage, restauranter, carpedam, infinitypool med udsigt over junglen og dalen, bar, tropisk have, te plantage, organisk grøntsagsfarm og frugthave.

phu chaisai mountain resort

 

Jeres bambushytter er bygget i harmoni med naturen og er indrettet hovedsageligt af lokal bambus, uanset om det er senge, borde, stole, dørhåndtag og endda lysarmaturer. Der er ingen forstyrende tv eller alarmklokke, kun bjergenes og skovens lyder, samt aircondition, terrasse, tea og kaffe faciliteter, bad og toilet. Overnatning på Phu Chaisai Mountain Resort

Dag 6-8: Chiang Rai (M)
Tiden er helt jeres egen, I kan slappe af ved poolen, forkæle jer selv med en afslappende massage eller spabehandling eller dyrke yoga.

phu chaisai mountain resort

 

Af aktiviteter byder stedet på elefant interaktion, trekking, ridning, madlavnings kursus, bambus rafting og udflugter til f.eks Oolong te plantagen, en bjergstamme skole, Mae Fang National Park og hot springs, vandfald, Mae Salaong landsbyen, den gyldne trekant, opiums museet, Chiang Rai, det hvide tempel, Doi Tung bjerget, de smukke bjergområder omkring Chiang Saen, Mai Sai og Mae Salong. Overnatning på Phu Chaisai Mountain Resort

Dag 9: Chiang Rai – Bangkok – Sam Roi Yod (M)
I bliver hentet på jeres hotel og kørt til lufthavnen, hvorfra I flyver til Bangkok. Ved ankomsten til Bangkok, bliver I hentet og kører til Sam Roi Yod, hvor I bliver indlogeret på jeres dejlige resort ud til den smukke 6 km lange Dolphin Bay.

prachuap khiri khan

 

The Beach Village udgøres af moderne luksus villaer og rækkehuse, alle fuldt møbleret med køkken og pool. Resortet ligger i en malerisk tropisk have ved den dejlige Dolphin bay. På resortets dejlig restaurant, kan I forkæle smagsløgene med lækre velsmagende thai retter eller grillede fisk og skaldyr.

Jeres dejlige lyse villaer har seperat soveværelse og opholdsstue, tv, tagterrasse hvor I kan have privat BBQ, solsenge, aircondition, minibar, delt pool, Wi-Fi, kaffe og te faciliteter, bad og toilet. Overnatning på The Beach Village

prachuap khiri khan

 

Dag 10-13: Sam Roid Yod (M)
Sam Roi Yod er en af ​​Thailands mest spektakulære og smukke natur og strand destinationer, selve definitionen af ​​paradis. Den grønne og trædækkede Khao Sam Roi Yod National Park, der udgør Pranburi område ligger kun 3-4 timers kørsel fra Bangkok.

Sam Roi Yod er berømt for sine idylliske øer, smukke strande, maleriske natur, tropisk regnskov, beskyttede nationalparker, thailands sødeste ananas, store rejefarme og selvfølgelig sine 300 bjergtoppe.

prachuap khiri khan

 

Området har formået at bevare sin charme, sin lokale afslappede atmosfære og identitet og er stadig en idylliske og uforstyrrede stranddestination, absolut en af thailands ukendte perler.

I bor omgivet af flere national parker, så som Khao Sam Roi Yod, det største ferskvands område i Thailand og hjemsted for over 300 forskellige fugle arter, Kuiburi National Park, et beskyttet elefant reservat og Kaeng Krachan National Park, den mest ukendt af thailands national parker, men netop derfor også den mest uberørte og uforstyrede. Det er thailands største national park og den har en overflod af dyreliv, bl.a 420 arter fugle, 300 sommerfugle arter og 57 pattedyr, så som leoparder, elefanter og bjørne.

prachuap khiri khan

 

På resortet kan I nyde en afslappende massage, slappe af ved poolen, svømme, dyrke Yoga og fitness. I området omkring Sam Roi Yod, er der masser af muligheder for aktiviteter og fantastiske oplevelser. I kan f.eks spille golf på nogle af de mange internationale baner i området, sejle i kajak, gå ture på stranden, udforske området på cykel eller scooter.

I kan tage på spændende udflugter til River Kwai, Damnoen Saduak flydende marked, Pala U vandfaldet, Phraya Nakhon grotten, Sam Roi Yod og Kui Buri national park, Koh Talu, en privat lille paradis ø, med fantastisk snorkling, Monkey Island, hvor der lever omkring 100 macaque aber og hvis I er heldige kan I opleve indo-pacific delfinerne, hvoraf nogle er lyserøde.   

prachuap khiri khan

 

I kan også tage ind til Hua Hin (45 km) og besøge nogle af de lokale markeder, vingårde, flydene markeder og vandland. Overnatning på The Beach Village

Dag 14: Afrejse fra Sam Rod Yod  (M)
I bliver hentet på hotellet og kørt til Bangkok lufthavn, hvorfra I flyver hjem med kufferten fuld af uforglemmelige oplevelser og dejlige ferieminder.

Ovenstående program er et forslag og det kan selvfølgeligt laves med andre hoteller. Alle vores rejser er skræddersyede, så rejselængden, ruten og antallet af overnatninger kan selvfølgeligt også ændres i henhold til jeres ønsker.

Læs mere om vores halvdags, heldags & aften udflugter her…..

Hotelliste:
Chiang Mai: Le Charcoa
Chiang Rai: Phu Chaisai Mountain Resort 
Prachuap Khiri Khan: The Beach Village

Pakkepris i danske kroner i perioden 01.03.19 – 19.12.19 / 01.03 – 19.12.20
Pr person i dobbeltværelse                                         fra dkk 11995,-
Enkeltværelses tillæg                                                      dkk 4095,-

Pakkepris i danske kroner i perioden 19.12.19 – 01.03.20
Pr person i dobbeltværelse                                         fra dkk 12995,-
Enkeltværelses tillæg                                                      dkk 4595,-

Prisen inkluderer:

  • Fly København – Bangkok – Chiang Mai/Chiang Rai – Bangkok – København
  • Lufthavnsskatter
  • Privat transfer fra Chiang Mai lufthavn til hotellet
  • 4 nætter på Le Charcoa i superior værelse med morgenmad
  • Privat transfer fra hotellet i Chiang Mai til hotellet i Chiang Rai
  • 4 nætter på Phu Chaisai Mountain Resort i bamboo cottage med morgenmad
  • Privat transfer fra hotellet til Chiang Rai lufthavn
  • Privat transfer fra Bangkok lufthavn til hotellet i Prachuap Khiri Khan
  • 5 nætter på The Beach Village i one bedroom pool suite med morgenmad
  • Privat transfer fra hotellet til Bangkok lufthavn
  • Entreer, ture, udflugter & transport med airconditionerede biler/minivans og engelsk talende lokalguide som beskrevet i programmet
  • Måltider som beskrevet i programmet (M: Morgenmad, F: Frokost, A: Aftensmad)

Prisen inkluderer ikke:

  • Andre måltider end dem nævnt i programmet
  • Valgfri ture som ikke er nævnt i programmet
  • Udgifter af personlig karakter, såsom drikkevarer, drikkepenge, souvenirs og vasketøj osv.

Bemærkninger:

  • Skulle der ikke være plads på de navngivne hoteller, bliver overnatningen på et hotel af samme standard.
  • Der kan forekomme værelsestillæg på helligdage eller under højsæsonen
  • På Phu Chaisai Mountain resort er der obligatoriske nytårsmiddag på dkk 770,- for voksne og dkk 385,- for børn (2-11 år)
  • Mindre program ændringer er undertiden nødvendigt, afhængig af vej og vejrforhold.
  • Priserne er med forbehold for ændringer i tilfælde af prisstigninger i moms, brændstof eller lokale skatter.

 

Bestil rejsen

Klik her for at bestille rejsen

Sydthailands natur, strande og øer

Written by ghandi on . Posted in

Denne rundrejse står i naturens tegn. I begynder rejsen i Khao Sok National Park, hvor I skal bo i træhytter på det fantastiske Our Jungle Camp, vores absolutte favorit sted, smukt beliggende midt i junglen, med en smuk udsigt over floden og den uspolerede jungle.

I overnatter i træhytter, omgivet af floder, regnskov og dyreliv. Her er masser af muligheder for spændende aktiviteter og udflugter og for at udforske thailands ældste, største og smukkeste regnskov, til fods, i kajak eller i båd. Khao Sok National Park byder på frodig regnskov, brusende vandfald, udsigtspunkter, floder og majestætiske søer omkranset af kalkstensklipper.

Sydthailands natur, strande og øer

National parken har et rigt dyreliv og mere end 100 forskellige orkidé arter. Glæd jer bl.a. til at sejle gennem junglen i kanoer, cruise på Cheow Lan søen, vandre i regnskoven og at opleve områdets plante- og dyreliv.

Derfra går rejsen videre til Krabi, berømt for sine enorme limstensklipper, der omkranser de smukke strande og skjulte bugter. Krabi provinsen anses af mange for at have Thailands smukkeste og mest særprægede natur. Her kan I tage på udflugter, med speedbåd til ubeboede øer, besøge lokale landsbyer, national parker, mangroveskove, udforske området på knallert, dykke, snorkle, slappe af på de hvide sandstrande og boltre jer i det krystalklart vand.

Khao Sok

 

I slutter af på den smukke, rolige og uberørte tropiske paradisø Koh Lanta, som stadig er uberørt af masseturismen, med en imødekommende og smilende lokalbefolkning og er indbegrebet af fred og harmoni, Koh Lanta er ren næring for sjælen..

Koh Lanta ligger 90 km syd for Krabi og byder på ikke mindre end 30 km kystlinje med 9 pragtfulde uberørte strande. Atmosfæren på Koh Lanta er afslappet og tempoet roligt og det er stedet, hvor man trækker stikket ud, nyder livet og bare lader den autentiske thailandske island feeling fylde kroppen.

De fantastiske hvide sandstrande. ligger alle på solnedgangssiden og ud for kysten ligger der mere end 50 små øer, med masser af koralrev og marineliv. Øens centrum er dækket af tropisk vegetation og jungle klædte bjerge.

Koh Lantas befolkning er en blanding af muslimer, kinesere og havsigøjnere (Chao Ley), som alle har bevaret deres traditioner og skikke og som lever i harmoni med hinanden.

Koh Lanta

 

Undervejs bor I på vores specielt udvalgte favorit hoteller, alle valgt ud fra deres hygge, atmosfære, charme, beliggenhed, gode standard, gode pris og gode service.

rejsefakta

Tur navn: Sydthailands natur, strande og øer
Rute: Khao Sok – Krabi – Koh Lanta
Højdepunkter: Khao Sok national park, junglevandring, Chao larn søen, badeferie ved Krabi og på Koh Lanta
Rejselængde: 15 dage
Afgang: Dagligt (min 2 personer)

dag til dag program

Dag 1: Phuket – Khao Sok National Park 
Ved ankomsten til Phuket, bliver I hentet i lufthavnen og kører igennem det smukke sydthailandske landskab til den fantastiske Khao Sok National Park, hvor I skal bo på vores favoritsted, det hyggelige Our Jungle Camp, skønt beliggende midt i den frodige jungle.

Khao Sok

 

Jeres træhytte ligger midt i junglen med en smuk udsigt over floden eller den uspolerede jungle. Hver træhytte har sin egen charme og karakteristika. I befinder jer midt i junglen, omgivet af regnskoven og en utrolig bred vifte af dyreliv. Store Hornbill fugle og Gibbon aber, ses undertiden fra jeres træhytte.

Jeres hytter er kølet af den åbne friske jungle luft og vifter, alt sammen i overensstemmelse med stedets øko etik. Da I er omgivet af regnskov, er vejret som regel dejligt og køligt, så der er ingen behov for energiforbrugende klimaanlæg. Jeres træhus er bygget af lokalt dyrket bambus, nipa palme-stråtag, og andre miljø skånsomme materialer. Stedet har lagt en stor omhu og stolthed i at sikre at alle hytter er bygget i harmoni med naturen og med respekt for det lokale miljø.

Khao Sok

 

Jeres træhytte har varmt vand, vestlige stil toiletter, ventilatorer, myggenet og rent filtreret vand, sæbe, håndklæder, sengetæpper og lagner. Fra stedets åbne restaurant og bar, kan I nyde en fantastisk udsigt over junglen, imens I indtager et velsmagende måltid og en kølig forfriskning. Overnatning på Our Jungle Camp.

Dag 2-4: Khao Sok National Park (M)
Dagen er til fri disposition. I kan slappe af på Our Jungle Camp, sejle ned af floden i et bildæk, tage en dukkert i floden eller slappe af med en god bog på jeres balkon. I kan også benytte jer af stedet mange aktiviteter eller tage på nogle af deres mange spændende tur og udflugter. Overnatning på Our Jungle Camp. 

Khao Sok

 

Deres aktiviteter omfatter bl.a:
Massage, kanoture i junglen, vandreture i regnskoven, jungle trek, elefant interaktion, landsby besøg, madlavnings kursus, natsafari i junglen, tur til varme kilder, udsigtspunkt og vandfald, fuglekigning, tur til Cheow Larn søen, 2 dages ture med overnatning i telt i junglen eller i flydende hytter på Cheow Larn søen og  meget meget mere. 

Dag 5: Khao Sok National Park – Krabi (M)
I bliver hentet på Our Jungle Camp og kørt til et af vores favorit hoteller i Ao Nang området, det skønne og hyggelig Chada Thai Village Resort. Det er et dejligt og charmerende resort, smukt beliggende i grønne tropiske omgivelser og med egen privat beach club og privat strand.

Krabi

 

Det ligger kun 10 minutters gang fra Noppharat stranden og starten af Ao Nangs strandpromenade, hvis man ønsker lidt mere gang i den, med restauranter, shopping, markeder, cafeer, barer osv. Overnatning på Chada Thai Village Resort

Dag 6-9: Krabi (M)
Dagene er til fri disposition. Ao Nang området er utroligt natursmukt, det er omgivet af frodig rengskov, bjerge og ligger ud til en smuk bugt, omgivet af karstformationer. Her er noget for enhver smag, man kan slappe af ved poolen eller på stranden, forkæle sig selv med en omgang massage eller afslappende spabehandling, sippe kaffe på en af de mange cafeer og restauranter eller shoppe på de lokale markeder.

Krabi

 

For de mere aktive og eventyrlystne, er der masser af muligheder for spændende oplevelser og aktiviteter, så som bådture med speedbåd til 4 uberørte og øde øer, med snorkling og picnic på stranden. Man kan også dykke eller prøve kræfter med friklatring i kalkstensklipperne ved Railay stranden.

Ao Nang ligger i Phang Nga bugten, med hundredevis af huler, øer og laguner, som man kan udforske med båd eller i kajak. Området byder også på mangroveskove og det smukke natur reservat Ao Thalane, som man kan udforske i kajak.

Krabi

 

Der er utallige muligheder i området, man kan leje cykler og besøge lokale vandfald, man kan tage på bådture til Hong Island, James Bond Island, Phi Phi Island, tage på elefant safari, white water rafting eller opleve Bor Thor mangrove skov og Ao Tha Len bugten i kano eller kajak.

Der er masser at opleve og tage sig til i dagstimerne og om aftenen kan man nyde de smukke solnedgange, shoppe på aften markederne eller nyde en dejlig middag på en af de mange restauranter langs stranden eller promenaden. Overnatning på Chada Thai Village Resort

Krabi

 

Dag 10: Krabi – Koh Lanta (M)
Desværre er det tid til at forlade Krabi, men heldigvis er det til fordel for et ø paradis. I bliver hentet på jeres hotel og kørt til et af vores favorit hoteller, Lalaanta Hideaway, dejligt beliggende ved den skønne Bamboo bugt på den smukke paradis ø Koh Lanta. Overnatning på LaLaanta Hideaway Resort

Dag 11-14: Koh Lanta (M)
Dagene er til fri disposition. Koh Lanta er en smuk, kuperet og frodig ø, dækket af regnskov og en kystlinie med lange, smukke og øde strande. I den sydlige ende af øen ligger der et naturreservat, hvor I kan besøge Khao Mai Kaew grotterne og Khlong Chak vandfaldet.

Koh Lanta

 

På Koh lanta er der noget for enhver smag, I kan forkæle jer selv med en omgang massage eller en afslappende spabehandling. I kan dyrke yoga eller Muay Thai, slappe af ved poolen eller på stranden, shoppe på lokale markeder i Saladan, udforske øen og andre strande på scooter, vandre igennem junglen til Khlong Jark vandfaldet og flagermusegrotten, sejle i havkajak, tage på bådture til andre ubeboede øer, så som Koh Ha, Koh Rok Nok, Koh Rok Nai eller Koh Mook, hvor I kan besøge emerald cave, den skjulte lagune, snorkle og spise picnic på stranden.

Koh Lanta

 

I kan også lære at lave thai mad, tage ud og fiske, snorkle, dykke, tage på elefant trek, udforske Thung Yee Pheng mangrove skoven i kajak, besøge Lanta animal wellfare, Sea Gypsy Village, Mu Ko national park, fyrtårnet, Sunshine Hill viewpoint, lokale fisker landsbyer, Lanta old town og en kinesisk bosættelse.

Om aftenen kan man nyde de smukke solnedgange med en kølig cocktail i hånden og efter at solen er gået ned i horisonten, gå en tur langs stranden og slå sig ned på en af de hyggelige strand restauranter, det kan være alt fra små intime famileejede steder til de større internationale restauranter. Imens man kigger ud over havet, under en stjernespækket himmel, kan man nyde en dejlig middag bestående af lækker autentisk thaimad eller frisk fanget fisk og skaldyr, akkompangeret af bølgernes skvulpen. Overnatning på LaLaanta Hideaway Resort

Koh Lanta

 

Dag 15: Afrejse fra Koh Lanta (M)
Det er rundrejsens sidste dag, og i løbet af dagen bliver I hentet og kørt til Phuket lufthavn, hvorfra I flyver hjem med kufferten fuld af fantastiske rejseminder og spændende oplevelser.

Ovenstående program er et forslag og det kan selvfølgeligt laves med andre hoteller. Alle vores rejser er skræddersyede, så rejselængden, ruten og antallet af overnatninger kan selvfølgeligt også ændres i henhold til jeres ønsker.

Læs mere om vores halvdags, heldags & aften udflugter her…..

Hotelliste:
Khao Sok: Our Jungle Camp
Krabi: Chada Thai Village Resort
Koh Lanta: La Laanta Hideaway Resort

Pakkepris i perioden 01.05.19 – 31.10.19 / 01.05.20 – 31.10.20
Pr person i delt dobbeltværelse                               fra dkk 10295,-
Enkeltværelses tillæg                                                   dkk 3395,-

Pakkepris i perioden 31.10 – 15.12 / 16.01 – 01.05.20
Pr person i delt dobbeltværelse                               fra dkk 11995,-
Enkeltværelses tillæg                                                   dkk 5195,- 

Pakkepris i perioden 15.12.19 – 16.01.20
Pr person i delt dobbeltværelse                               fra dkk 13595,-
Enkeltværelses tillæg                                                   dkk 6595,-

Prisen inkluderer:

  • Fly København – Phuket/Krabi r/t
  • Diverse flyskatter og afgifter
  • Transfer fra Phuket lufthavn til Our Jungle Camp
  • 4 nætter på Our Jungle Camp i hornbill eller wild banana jungle view treehouse med morgenmad
  • Transfer fra Our Jungle Camp til hotellet på Krabi
  • 5 nætter på Chada Thai Village Resort i deluxe værelse med morgenmad
  • Transfer fra hotellet på Krabi til hotellet på Koh Lanta
  • 5 nætter på LaLaanta Hideaway Resort i enchanted villa med morgenmad
  • Transfer fra hotellet på Koh Lanta til Krabi lufthavn
  • Måltider som beskrevet i programmet (M: Morgenmad, F: Frokost, A: Aftensmad)

Prisen inkluderer ikke:

  • Andre måltider end dem nævnt i programmet
  • Valgfri ture som ikke er nævnt i programmet
  • Udgifter af personlig karakter, såsom drikkevarer, souvenirs og vasketøj osv.
  • Visum til Thailand, ved rejser på under 30 dage behøver danske statsborgere ikke visum, på rejser på over 30 dage skal man på forhånd have lavet visum hos den thailandske ambassade i Danmark.

Bemærkninger:

  • Skulle der ikke være plads på de navngivne hoteller, bliver overnatningen på et hotel af samme standard.
  • Der kan forekomme værelsestillæg på helligdage eller under højsæsonen.
  • På Chada Thai Village Resort er der obligatorisk julemiddag på dkk 560,- for voksne og dkk 280,- for børn (2-11 år) og obligatorisk nytårsmiddag på dkk 740,- for voksne og dkk 370,- for børn (2-11 år).

Bestil rejsen

Klik her for at bestille rejsen

Rejser til Thailand

Written by ghandi on . Posted in

At rejse i Thailand er næring for krop og sjæl. Thailand er et sandt overflødighedshorn af fantastiske og uforglemmelige oplevelser. Udforsk kulturen og skikkene hos lokale bjergstammer, send dine smagsløg på oplevelse i det vidunderlige thailandske køkken, slap af på kilometervis af hvide strande, hop fra paradis ø til paradis ø med lokal båd, trek igennem frodig regnskov, køl af i brusende vandfald, sejl i kajak iblandt mytiske kalkstensformationer eller klip cykelskoene i pedalerne og oplev det ægte og uberørte thailand i øjenhøjde.

Rejser til Thailand

 

Vi har rejst og boet i Thailand gennem mange år, og deler gerne ud af landets hemmeligheder, skjulte skatte og små perler, samt viser dig nogle af de gamle klassikere på nye måder.

Alle vores rundrejser er ment som forslag og inspiration, det er individuelle skræddersyede rundrejser, der alle er yderst fleksible og kan ændres, forlænges og forkortes, hotellerne kan skiftes ud, op og nedgraderes og I kan fravælge eller tilvælge udflugter. Målet er at sammensætte jeres rejse således at den opfylder alle jeres drømme og ønsker.

Rejser til Thailand

Øhop på Koh Chang, Koh Mak & Koh Kood

15 Dage – Øhop på Koh Chang, Koh Mak & Koh Kood, fra dkk 10695,-

Øhop på Koh Lipe, Koh Ngai og Koh Lanta

14 Dage – Øhop på Koh Lanta, Koh Ngai og Koh Mook, fra dkk 9995,-

Øhop på Koh Tao, Koh Phangan & Koh Samui

15 Dage – Øhop på Koh Tao, Koh Phangan & Koh Samui, fra dkk 11695,-

Sydthailands natur, strande og øer

15 Dage – Sydthailands natur, strande og øer, fra dkk 10295,-

River Kwai & hvide sandstrande

14 Dage – Storby, River Kwai & sandstrande, fra dkk 10795,-

Drømmerejse for naturelskere

15 Dage – Drømmerejse for naturelskere, fra dkk 12695,-

Sea View Resort & Spa

15 Dage – Thailands natur og paradisøer, fra dkk 10295,-

Smukke nordthailand og badeferie i Hua Hin

14 Dage – Nordthailand natur, kultur og badeferie, fra dkk 11995,-

cape panwa hotel

15 Dage – Sydthailands Drømme, fra dkk 9495,-

Koh Talu Island Resort

15 Dage -Øhop på Koh Phi Phi, Koh Yao og Koh Lipe, fra dkk 10995,-

 

Copyright © 2014 Culture Adventure aps - Strandgade 102 · 1401 København K · Tlf: +45 7610 0070 · Fax: +45 7610 0170
Pin It