Bangkok, Angkor Wats templer og Hoi Ans gamle by og strande

Denne rundrejse er en kombination af den pulserende og hektisk storby Bangkok i Thailand, de mageløse templer ved Angkor Wat i Cambodia og badeferie ved den fantastisk hyggelige gamle handesby Hoi An i Vietnam.

I begynder rejsen med nogle dage i Bangkok, hvor I kan vælge og vrage blandt det utal af spændende oplevelsesmuligheder, som denne mageløse, spændende og vidunderlige storby byder på. 

 

Derefter flyver I til Cambodia, hvor I kan få et indblik i de lokale skikke, traditioner og opleve de vidunderlige templer ved Angkor Wat, et af verdens vidundere, fra 893 e.Kr. Her kan I også opleve traditionelle flydende landsbyer på Asiens største ferskvandssø, Tonle Sap søen.

Herefter tager I til den charmerende gamle handselsstad Hoi An, vores ynglingsby i Vietnam, dejligt beliggende ved Thu Bon floden og berømt for sin hyggelige gamle bydel, fredet af Unesco, hvor I kan opleve skønne cafeer og restauranter, butikker med brugskunst, kunstgallerier, skræddere, en blandet kultur, arkitektur og charmerende gamle huse i fransk kolonistil. Lidt uden for Hoi An ligger de smukke strande Cai Dao og An Bang.

 

I har masser af tid til at shoppe, nyde lækker vietnamesisk mad, de smukke naturlige omgivelser, forkæle jer selv, slappe af ved poolen, gå langs stranden, bade i havet, udforske de hyggelige og charmerende gader i den gamle bydel eller tage på spændende udflugter.

I kan selv vælge hvor meget eller hvor lidt I vil lave og har masser af tid til at genoplade batterierne, nyde helende massager, afslappende spa behandlinger, dykke ned i den lokale kultur, sippe kaffe og spise lækre kager på en af de mange cafeer langs floden, samt udforske de lokale markeder, her i vietnams mest charmerende og hyggelig by.

Undervejs bor I på vores specielt udvalgte favorit hoteller, alle valgt ud fra deres hygge, atmosfære, charme, beliggenhed, gode standard, gode pris og gode service.

rejsefakta

Tur navn: Bangkok, Angkor Wats templer og Hoi Ans gamle by og strande
Rute: Bangkok – Siem Reap – Hoi An 
Højdepunkter: Bangkok, Siem Reap, Angkor Wat, Angkor Thom, Tonle Sap søen, Hoi Ans gamle bydel, strande og badeferie
Rejselængde: 15 dage
Afgang: Dagligt (min 2 personer)

dag til dag program

Dag 1: Ankomst til Bangkok
Ved ankomsten til Bangkok lufthavn bliver I mødt i ankomsthallen af jeres chauffør, der kører jer til et af vores favorit hoteller, perfekt beliggende på Silom Road, der ligger imellem Lumpini Park og Chao Praya floden i centrum af Bangkok og med nem adgang til skytrain. Silom Road er et af bangkoks mest spændende, levende og sprudlende områder i Bangkok, med en overflod af butikker, markeder, gadehandlende, massage butikker, barer, restauranter og cafeer.

På selve Silom Road, samt alle dens hjørner og sidegader, er der er gadeboder med streetfood, snacks, BBQ, tropisk frugt og små lokale restauranter, der byder på lækker autentisk thaimad. Efter at I har checket ind, har I har tid til at udforske området omkring jeres hotel på egen hånd. Overnatning på Silom Serene Boutique Hotel 

Dag 2-4: Bangkok (M)
Dagene er til fri disposition til at udforske Bangkoks mange seværdigheder. Hvis I står tidligt op kan I tage til Lumpini Park, Bangkok’s version af Central Park og opleve hvordan de lokale jogger i Lumpini parken, udøver Tai Chi, yoga og aerobic om morgenen, har I lyst så deltag sammen med dem.

 

I kan også besøge en af ​​Bangkoks mest spektakulære og populære attraktioner, det berømte Grand Palace, der har været hjem for Thailands kongelige familie i mere end 200 år og udforske det imponerende kompleks af templer, paladser, pavilloner og museer.

Ved siden af Grand Palace kan I besøge Wat Pho, Bangkoks ældste tempel, thailands første universitet og uden tvivl det mest imponerende af bangkoks templer. Det er hjemsted for den storslåede 45 meter lange og 16 meter høje liggende Buddha og Wat Pho er også Thailands første skole for traditionel medicin og thailandsk massage.

 

I kan tage til China Town, bangkoks billigste sted at shoppe og vandre rundt i de spændende gader, udforske de mange farverige markeder og butikker, tage på en spændende cykeltur igennem bangkoks slum og grønne jungle, tage på en sejltur med longtailbåd igennem bangkoks mange klonger (kanaler) og opleve bangkokianernes hverdag og bangkoks skyline fra søsiden.

I kan også besøge de flydende markeder, Ayutthayas templer eller River Kwai på en dagstur, besøge et elefant sanctuary i Kanchanaburi provinsen, ca. 3 timer fra Bangkok, hvor I en hel dag følger elefanterne i deres naturlige omgivelser, hjælper med at plante og samle mad til dem, fodre dem og bade dem i floden.

 

Er I kulinarisk interesseret, kan I lære at lave Thai mad med Khun Poo, som bl.a har lært Jamie Oliver at lave Thai mad, I kan tage på kulinariske dags og aften udflugter, hvor I udforsker bangkoks verdens berømte street food i de historiske kvarterer, China Town og Bangrak.

Om aftenen kan I nyde en lækker cocktail på en af bangkoks mange fantastiske roof top barer, imens I ser solen går ned over bangkok, her kan nævnes Cru Champagne Bar, Red Sky, Octave, Vertigo Moon Bar, Lebua Sky Bar eller hvad med et dejligt dinner cruise på Chao Praya floden og se Bangkok fra vandsiden, imens I spiser en lækker middag. Overnatning Silom Serene Boutique Hotel 

Dag 5: Bangkok – Siem Reap (M)
I bliver hentet på hotellet og kørt til lufthavnen, hvorfra I flyver til Siem Reap. Ved ankomsten bliver I hentet i lufthavnen og kørt til jeres hyggelige og charmerende hotel, i centrum af Siem Reap, tæt på den berømte Pub Street.

Siem Reap var ikke meget mere end en landsby, da franske opdagelsesrejsende, så som Henri Mouhot “genopdagede” Angkor i det 19. århundrede. Siem Reaps nyere historie er farvet af rædselerne fra det brutale Khmer Rouge regime, men siden Pol Pots død i 1998 har stabilitet og turistindustrien genoplivet byen og provinsen. Siem Reap er udgangspunkt for besøgende, der vil opleve Angkor templerne, der ligger 5-6 km udenfor byen.

 

Siem Reap er en blanding af mange stilarter og kulture. Den har f.eks både kolonial og kinesisk stil i det gamle franske kvarter og omkring det gamle marked. I byen kan man opleve museer, traditionelle Apsara dansforestillinger, en cambodiansk kulturby, souvenir og håndværksbutikker, spændende markeder, silkeværksteder og kommer man uden for byen, er der rismarker, fiskerlandsbyer og et fuglereservat nær Tonle Sap søen. Byen har en levende, kosmopolitisk madscene, specielt omkring Pub Street. Overnatning på Saem Siemreap Hotel

Dag 6-8: Siem Reap (M)
Tiden er jeres egen, til at gå på opdagelse i denne hyggelige og spændende by. Højdepunktet er selvfølgeligt den gamle Khmer hovedstad Angkor, som i dag er en af de mest bemærkelsesværdige og imponerende seværdigheder i hele Asien. Under det meste af sin 600 år lange storhedstid, var Angkor imperiet det uovertrufne regionale magtcentrum og under en række af sine ”gude konger” såsom Jayavarman 7. var Khmer rigets kunstneriske bedrifter uovertrufne.

 

Angkor Wats mere end 70 templer er spredt ud over et område på 1,626,000 m2, så der er nok at se. De største og mest berømte er Angkor Thom, den sidste hovedstad i det store Khmer rige under regeringstiden af jayavarman VII. Tempelruinerne af denne by er omgivet af en 8 m høj mur og giver et perfekt kvadrat. Ved indgangen til byen ligger den sydlige port, en imponerende stenport udskåret med elefanter og fire gigantiske ansigter. På hver side af indgangen er der en balustrade med 54 guder og 54 dæmoner der holder den hellige Naga slange.

Bayon templet i det nøjagtige centrum af Angkor Thom. Dette mesterværk fra det 12. århundrede er et studie i arkitektonisk storhed og kendt for sine 54 tårne ​​med gådefulde ansigter, der repræsenterer de 54 provinser i det store Khmer imperium.

 

Elefant Terrassen og den spedalske konges terrasse er også must see, da de begge er kendt for deres indviklede basrelieffer.

Banteay Kdei, de tilgroede ruiner af Ta Prohm, er et af de mest berømte af alle Angkor templerne. Bygget imellem det 12. og 13. århundrede og overgroet med jungle, træer og lianer, står templet som det eneste af alle templerne i samme stand, som da man fandt det.

Det gør “Tomb Raider templet” som blev gjort berømt af Hollywood filmen af samme navn, til et af de mest maleriske og mindeværdig af Angkor templerne.

Banteay Srei, en af perlerne i Angkor området, det såkaldte “Citadel of Women” er fortsat det bedst bevarede tempel i Cambodia og det har nogle af de fineste eksempler på klassisk Khmer kunst og nogle bemærkelsesværdige fine basrelieffer. Banteay Srei er enestående, fordi det er fremstillet af pink sandsten.

 

Phnom Kulen National Park, der ligger omkring 48 km fra Siem Reap, byder på en række attraktioner, så som Kulen bjerget, naturstier, to vandfald og Kbal Spean’s floden med de 1000 lingas. Det er også hjemsted for Preah Ang Thom, en aktiv pagode fra 1500 tallet, der er hjemsted for den største liggende Buddha i Cambodia

Og selvfølgeligt Angkor Wat. Bygget under regeringstid af kong Suryavarman II i det tidlige 12. århundrede. Angkor Wat er konstrueret efter samme model, som templetbjerget Mount Meru, gudernes hjemsted i den hinduistiske mytologi. Inde i templet er væggene beklædt med stenrelieffer og basrelieffer, der skildre hinduistisk mytologi og krigene, som Suryavarman II udkæmpede i hans regeringstid. Angkor Wat er kendt for de mere end 2000 smukt udskårede Apsara dansere og findes idag på cambodias nationale flag og symboliserer ​​Khmer folkets sjæl.

 

Et andet must er Tonle Sap søen, det bankende hjerte i Cambodia og den største ferskvandssø i Sydøstasien. Den har et usædvanligt økosystem og i løbet af regnsæsonen vokser den til fem gange den normale størrelse. Når vandet fra den vigtigste dræningskilde, Tonle Sap floden, bliver skubbet tilbage fra Mekong af en utrolig mængde regnvand, ændre det flodens retning og forårsager store oversvømmelser af nærliggende marker og skove, og giver nærring til et usædvanlig rigt og varieret økosystem.

Søen er en vigtig yngleplads for fisk og den bidrager med mere end halvdelen af den mængde fisk, der årligt forbruges i Cambodia. Dette særlige økosystem og de årlige oversvømmelser kræver at de mennesker, der bor ved søen kan tilpasse sig disse specielle levevilkår. Det er en helt speciel oplevelses at tage en på bådtur ud på søen og opleve de flydende landsbyer og sunkne skove.

 

Ud over Angkor Wat, byder Siem Reap også på mange andre spændende seværdigheder, så som krigs museet, national museet, landmine museet, en SOS børnelandsby, kulturlandsbyen, det gamle marked Psah Chas, Angkor Night Market, der ligger ved Sivutha Street, Phsar Kandal (det centrale marked) på Sivutha Street og Phsar Leu (The Upper Market), som er det største marked i Siem Reap og hovedsageligt bruges af lokalbefolkningen.

Af aktiviteter kan nævnes madlavnings kurser, street food ture, cykel eller quadbike ture i oplandet, opleve junglen fra luften via zipliner, se en forestilling i Phare, det cambodianske cirkus og besøge Banteay Srey somerfugle center. Overnatning på Saem Siemreap Hotel

Dag 9: Siem Reap – Hoi An (M)
I bliver hentet på hotellet og kørt til lufthavnen, hvorfra I flyver til Danang. Ved ankomsten bliver I hentet i lufthavnen og kørt til jeres dejlige hotel ved An Bang stranden uden for Hoi An.

 

Det dejlige nybyggede Aira Boutique Hoi An Hotel & Spa, er et af vores favorit hoteller, smukt beliggende i en dejlig have lige ud til en smuk privat strand. Værelserne har alle moderne faciliteter og hotellet har spa, massage, fitness center, restaurant, have, bar, pool, pool bar, turdesk og byder på forskellige vandsports aktiviteter, kajakker, fiskeri, snorkling og dykning. Overnatning på Aira Boutique Hoi An Hotel & Spa

Dag 10-14: Hoi An (M)
Hoi An er et usædvanligt velbevaret eksempel på en sydøstasiatisk handelshavn fra det 15. til det 19. århundrede. Dens bygninger, gader og multikulturelle samfund, har resulteret i bygninger med en unik arkitektoniske stil, med både vietnamesiske, kinesiske, fransk og japanske indflydelse.

 

Den gamle bydel har bevaret sin traditionelle arkitektur i form af materialer, facade og taglinje og sin oprindelige gadeplan og infrastruktur med bygninger, der støder op til floden, kajer, kanaler og broer.

Der er 1107 velbevarede kommercielle og private bygninger, arkitektoniske monumenter, et åbent marked og en færgeterminal og religiøse bygninger, som pagoder og familiekulthuse, som stadig bevarer deres oprindelige struktur af tømmer og mursten.

Hoi An har med sine imødekommende indbyggere, farverige smalle gader, hyggelige cafeer, restauranter, spændende butikker, gamle huse i fransk kolonistil, templer og træbroer, en yderst charmerende og behagelig atmosfære.

hoi an

 

Tiden er jeres egen, til at opleve den fortryllende by Hoi An (vietnams svar på Skagen). Der er masser at foretage sig i Hoi An. I kan vandre rundt i de hyggelige gader i den gamle historiske bydel, nu beskyttet af UNESCO, som et verdens kulturarv område og shoppe i de mange spændende butikker.

Hoi An er bl.a kendt for sin kunst, brugskunst og skræddere, samt sin mangfoldige og fremragende mad, en arv efterladt af de mange nationaliteter, herunder japansk, kinesisk, portugisisk og fransk, der boede eller handlede her.

I kan udforske byen og oplandet på cykel, tage på et madlavnings kursus, spille golf, få syet tøj, besøge Hoi An markedet, Tan Ky familiens hus, Fukien Assembly Hall, Quan Cong templet og den japanske bro.

 

I kan tage på spændende udflugter til f. eks Tra Que grøntsags landsbyen, silke landsbyen,  Marmor bjergene og Hai Van passet, Cham ruinerne ved My Son, Ba Na Hills og Golden Bridge i Da Nang, beliggende en forbløffende 1.404 meter over havets overflade.

I kan også besøge Cham Island, som ligger cirka 15 km fra Hoi An og er omgivet af 7 små øer, hvor I kan opleve religiøse relikvier, der går 3.000 år tilbage, en overflod af planter og dyr, et dejligt klima, samt snorkle og slappe af på de spektakulære strande.

 

Om eftermiddagen og aftenen kan I besøge aften markedet i Nguyen Hoang Street, slendre rundt i den gamle bydels farvestrålende gader, imens i snacker på lækre BBQ spyd med svin, kylling og rejer eller nyde en drink og et lækkert måltid mad, imens I sidder på en af de mange charmerende cafeer eller fremragende restauranter langs Thu Bon floden. Overnatning på Aira Boutique Hoi An Hotel & Spa

Dag 15: Afrejse fra Hoi An  (M)
I bliver hentet på jeres hotel og kørt til Danang lufthavn, hvorfra I flyver hjem med kufferten fuld af fantastiske oplevelser og uforglemmelige minder. 

Ovenstående program er et forslag og det kan selvfølgeligt laves med andre hoteller. Alle vores rejser er skræddersyede, så rejselængden, ruten og antallet af overnatninger kan selvfølgeligt også ændres i henhold til jeres ønsker.

Læs mere om vores halvdags, heldags & aften udflugter her…..

Hotelliste:
Bangkok: Silom Serene Boutique Hotel 
Siem Reap: Saem Siemreap Hotel
Hoi An: Aira Boutique Hoi An Hotel & Spa

Pakkepris i danske kroner i perioden 01.07 – 19.12.19
Pr voksen i delt dobbeltværelse             fra dkk 12195,-
Enkeltværelses tillæg                                 dkk 3995,-

Pakkepris i danske kroner i perioden 19 – 31.12.19
Pr voksen i delt dobbeltværelse             fra dkk 12595,-
Enkeltværelses tillæg                                 dkk 4495,-

Prisen inkluderer:

  • Fly København – Bangkok – Siem Reap – Danang – København
  • Diverse flyskatter og afgifter
  • Privat transfer fra Bangkok lufthavn til hotellet i Bangkok
  • 4 nætter på Silom Serene Boutique Hotel i deluxe værelse med morgenmad
  • Privat transfer fra hotellet i Bangkok til Bangkok lufthavn
  • Privat transfer fra Siem Reap lufthavn til hotellet
  • 4 nætter på Saem Siemreap Hotel i deluxe værelse med morgenmad
  • Privat transfer fra hotellet til Siem Reap lufthavn
  • Privat transfer fra Danang lufthavn til hotellet i Hoi An
  • 6 nætter på Aira Boutique Hoi An Hotel i deluxe værelse med morgenmad
  • Privat transfer fra hotellet til Danang lufthavn
  • Entreer, ture, udflugter & transport med airconditionerede biler/minivans og engelsk talende lokalguide som beskrevet i programmet
  • Måltider som beskrevet i programmet (M: Morgenmad, F: Frokost, A: Aftensmad)

Prisen inkluderer ikke:

  • Andre måltider end dem nævnt i programmet
  • Valgfri ture som ikke er nævnt i programmet
  • Udgifter af personlig karakter, såsom drikkevarer, drikkepenge, souvenirs og vasketøj osv.

Bemærkninger:

  • Skulle der ikke være plads på de navngivne hoteller, bliver overnatningen på et hotel af samme standard.
  • Der kan forekomme værelsestillæg på helligdage eller under højsæsonen, samt tillæg for obligatorisk jule og nytårsmiddage.
  • Mindre program ændringer er undertiden nødvendigt, afhængig af vej og vejrforhold.
  • Priserne er med forbehold for ændringer i tilfælde af prisstigninger i moms, brændstof eller lokale skatter.

 

Bestil rejsen

Klik her for at bestille rejsen

 

 

Copyright © 2014 Culture Adventure aps - Strandgade 102 · 1401 København K · Tlf: +45 7610 0070 · Fax: +45 7610 0170
Pin It