4 Dage – Sloveniens Floder (Kajak)

Tag med på vores White Water-kajakkursus i Alpelandet Slovenien. Afrejse hver torsdag til søndag.

White water kursus

White water kursus

Kajakken er populær som aldrig før og lysten til at udforske og udfordre sig selv inden for denne sport er stigende.

Vi har derfor sat dette program op i Slovenien, hvor du bliver introduceret til White Water-kajakken.

Er du begynder, starter du på stille vand og lærer de basale teknikker, inden vi begiver os ud på strækninger med stærkere strøm.

Er du erfaren i White Water-kajak, er mulighederne mange, og sammen med vores lokale instruktører vælger du dagens strækning på vandet.

Vi padler primært på tre floder i Slovenien; Sava Bohinjka, Sava Dolinka eller Soca. Floderne er nogle af Europas absolut smukkeste med krystalklart vand og omgivet af høje bjerge og frodig vegetation.

Rejsefakta


Tur navn: Sloveniens Floder (Kajak)
Rejselængde: 4 dage
Type: White water kayaking
Afgange og priser:*

  • Hver torsdag: pris per person fra 5.900 kroner.

Dag til dag program


Torsdag: København-Ljubljana
Afrejse hver torsdag fra København kl. 09.55 med ankomst Ljubljana kl. 09.55
I lufthavnen bliver du hentet og kørt til byen Bled, der ligger 36 kilometer fra lufthavnen. Du bliver indkvarteret på et hyggeligt Bed&Breakfast i Bled.

Fredag: Bled
Efter morgenmaden mødes du med vores lokale instruktør og får en briefing for de kommende dages program.
Herefter begynder White Water-kurset, som er tilpasset dit niveau og erfaring med kajakken.

Træningen foregår hver formiddag.

Resten af dagen til afslapning eller aktiviteter (se muligheder nederst på siden).

Lørdag: Bled
Efter morgenmaden begynder du dagens kajaklektion, som foregår på en ny strækning. Som færdighederne forbedres øges også sværhedsgraden på de strækninger, vi padler.

Resten af dagen til afslapning eller aktiviteter (se muligheder nederst på siden).

Søndag: Bled
Efter morgenmaden begynder sidste lektion i White Water-kajak, og vi øger igen sværhedsgraden på dagens strækning. Er der teknikker, du ønsker at arbejde videre med, vil der også være mulighed for at få pudset disse af.

Resten af dagen til afslapning eller aktiviteter (se muligheder nederst på siden).

Kl. ca. 16.00 er det afgang fra Bled og transport tilbage til lufthavnen. Afrejse fra Ljubljana kl. 18.45 med ankomst København kl. 20.40

Prisen inkluderer:

– Fly København-Ljubljana t/r
– Lufthavnsskatter- og afgifter
– Transport fra lufthavn til Bled t/r
– 3 nætter på Bed&Breakfast i Bled
– 3 dages undervisning i White Water-kajak

Ekstra:
Evt. sygdomsafbestillingsforsikring 5 % af rejsens pris
Enkeltvær. tillæg kr. 575,-

Lidt om Bled
Bled eller Slovenien er et ukendt rejsekapitel i Danmark og heldigvis for det. Turistmasserne har endnu ikke fundet vej til det lille alpeland, der rummer en utrolig naturrigdom og gæstfrie slovenere.

Vores base i Slovenien er Bled, en hyggelig lille by, der ligger for foden af de Julianske Alper og ned til søen Lake Bled.

Der findes masser af små lokale restauranter i området, og vores liste over anbefalinger er lang. Velbekommen!

Når dagens kajaklektioner er slut, er mulighederne mange. Du kan vælge at slappe af på et af de mange lækre kursteder i området, eller har du stadig fysisk overskud, kan du tilmelde dig en af følgende aktiviteter:

– Emerald River Adventure. Dagstur til Sloveniens hemmeligheder. Pris 59 EUR
– Canyoning 3 timer. Pris ca. 50 EUR
– Mountainbiking 2-3 timer m/guide. Pris fra 28 EUR
– Pragliding 3 timer. Pris ca. 70 EUR
– Sky-diving 2-3 timer. Pris ca. 160 EUR
– Ridning i naturskønne omgivelser 2 timer. Pris ca. 38 EUR
– Rock climbing 3-4 timer. Pris ca. 58 EUR

Copyright © 2014 Culture Adventure aps - Strandgade 102 · 1401 København K · Tlf: +45 7610 0070 · Fax: +45 7610 0170
Pin It