Vidunderlige Bali (luksus rundrejse)

Indonesiens legendariske “gudernes ø”, Bali inspirerer og fortryller. Bali for livsnydere, indholder det bedste af Bali’s kulturelle højdepunkter, naturlige skønhed og solbeskinnede strande. Det er en speciel rundrejse, for den kræsne rejsende, der sætter pris på luksus og som er sikker på at efterlade jer med livslange minder.

Under turen skal I bo på fantastiske og unikke 4-5 stjernede luksus hoteller, snorkle ved Menjangan øen, spise en lækker BBQ middag på stranden, vandre til toppen af en vulkan og se solen stå op, rafte på Ayung floden, prøve kræfter med paddle boarding, bade i varme kilder, udforske vest Bali’s national park til hest, deltage i en madlavnings klasse og meget mere.

 

rejsefakta

Tur navn: Vidunderlige Bali 
Rute: Denpasar – Ubud – Pemuteran – Kayuputih  – Sanur – Denpasar
Højdepunkter: Ubud, kultur, kunst, natur, vulkaner, bjerge, højland, jungle, rismarker, Mount Batur trek, madlavnings klasse, strand, rafting, vest bali national park, snorkling ved Menjangan, luksus, wellness, afslapning og badeferie
Rejselængde: 15 dage
Afgang: Dagligt (min 2 personer)

dag til dag program

Dag 1: Denpasar – Ubud
Ved ankomsten bliver I mødt af jeres lokale guide og kørt til jeres fantastiske hotel i Ubud. Efter at I har checket ind, bliver I kørt til et lokalt spa i centrum af Ubud, hvor I kan nyde 1 times balinesisk massage – den bedste velkomst til Bali, efter en lang flyvetur. Overnatning på Fivelements Puri Ahimsa.

 

Afstand og rejsetid:
Internationale lufthavn Ngurah Rai Bali – Ubud (40 km): 1 time 15 minutter

Dag 2: Ubud Marked – Monkey Forest – ARMA Museum – Tjampuhan – balinesisk Dans – Ubud (M/F/A)
Efter morgenmad på hotellet, tager I afsted for at opleve nogle Ubud’s seværdigheder. I starter med at besøge det lokale marked i Ubud, hvor I vil møde de lokale, der køber og sælger alt muligt. I fortsætter til Monkey Forest, hvor I kan opleve de frække aber, der fjoller rundt.

 

Herefter besøger I ARMA Museet (Agung Rai Museum of Art), hvor I kan opleve en af de bedste permanente samlinger af balinesiske og indonesiske malerier & skulpturer. Besøget på ARMA giver jer en god indsigt i øens rige kunstneriske traditioner. I spiser frokost på restaurant Indus, med en smuk udsigt over Tjampuhan dalen. Efter frokost går I en tur langs den smukke Tjampuhan bjergkam. 

Herefter vender I tilbage til hotellet, hvor I efter lidt afslapning, skal opleve en traditionel danseforestilling, samt en dejlig middag på en af Ubud’s mange gode restauranter. Overnatning på Fivelements Puri Ahimsa.

Dag 3: Ubud – Mas landsbyen – Ayung River Rafting (M/F)
Efter morgenmaden, bliver I hentet og kørt til landsbyen Mas. Denne lille landsby er kendt for sit træskærerarbejde og her får I muligheden for at deltage i aktiviteter, der er ‘unike for Bali ‘.

 

I vil møde en astrolog og modtage en velsignelse, han vil fortælle om jeres skæbne ved hjælp af ældgamle metoder, oversat af jeres lokale guide. Fortsæt til en workshop, hvor I vil arbejde med en lokal træskærer og lær mere om dette håndværk. I spiser frokost i workshoppens restaurant.

Om eftermiddagen skal I prøve kræfter med white water rafting, I skal padle igennem smukke landskaber og over brusende strømfald på et spændende white water rafting eventyr. I vil padle ca. 10 km (ca. 90 minutter) på Ayung floden og turen er opdelt i to dele, med et stop halvvejs på flodbredden. Efter en dejlig tur ned af floden, bliver I kørt tilbage til jeres hotel. Ovenatning på Fivelements Puri Ahimsa.

 

Afstand og rejsetid:
Mambal, Ubud – Mas Village (9 km): 15 minutter
Mas Village – Rafting Start Punkt (17 km): 30 minutter
Rafting Finish Point – Mambal, Ubud (9 km): 15 minutter

Dag 4: Ubud – Gunung Kawi – Tirta Empul – Wellness program – Ubud (M/A)
Efter morgenmaden, kører I til det unikke tempel Gunung Kawi, smukt beliggende midt i frodige risterrasser, dette tempel fra det 11. århundrede, har 10 helligdomme, som er hugget ud af klipperne. De er 7 meter høje og kombinere gamle hinduistiske og buddhistiske tempel motiver. Fortsæt til den nærliggende landsby Tampaksiring, for at udforske Tirta Empul, et tempel berømt for sit hellige kildevand dedikeret til Vishnu. Alle balinesere bader her, mindst en gang om året, som en form for rituel rensning.

 

Herefter vender I tilbage til jeres hotel, hvor I deltager i en 90-minutters awakening inner session, som vil give dig nyvunden tillid, frihed og glæde. I kan derefter deltage i en session med yoga, aikido eller soma. Ovenpå en oplevelsrig dag, kan I om aftenen nyde en 3-retters gourmet middag, imens I overværer en balinesisk ildceremoni. Overnatning på Fivelements Puri Ahimsa.

Afstand og rejsetid:
Mambal, Ubud – Gunung Kawi – Tampaksiring og V.V. (20 km): 45 minutter

Dag 5: Ubud – Mount Batur Trek – Pemuteran (M/F)
I tager afsted fra jeres hotel omkring kl. 02:30 og kørere til udgangspunktet for jeres Mount Batur trek. Ved ankomsten, byder jeres lokal guide jer velkommen, og give jer en briefing om trekket. Den første sektion er igennem vulkansk aske og sand og for det meste går det op ad bakke, men med rige muligheder for at stoppe og hvile. Efter cirka to timers vandring, nærmer I jer toppen af krateret.

 

Omkring kl. 06:00, imens I sidder på toppen af krateret (1.717 meter), kan I opleve den fantastiske solopgang over Mount Abang og Mount Agung. På en skyfri dag er det muligt at se Lombok’s, Mount Rinjani i det fjerne over Lombok strædet. En simpel morgenmad med varm kaffe eller te bliver serveret, imens I nyder udsigten.

Dernæst fortsætter I til fods til en anden kraterkant og går ned ad krateret ad samme vej, som I kom op. Denne gang vandre I ikke i mørke, så I har rig mulighed for at nyde den spektakulære udsigt over det omgivende landskab, og I vil se lavastrømme fra de seneste udbrud, samt Lake Batur i det fjerne.

 

Når I når bunden, bliver I kørt til en lokal restaurant i Kintamani, hvor I spiser en tidlig frokost. Hvis skyerne ikke dækker krateret, kan I nyde frokosten med en storslået udsigt over vulkanen, I lige har besteget. Herfra fortsætter I til jeres fantastiske hotel ved Pemuteran bugten. Efter et fantastisk Mount Batur trek, har I resten af dagen til fri disposition. Overnatning på The Menjangan Pemuteran.

Afstand og rejsetid:
Mambal, Ubud – Kintamani (41 km): 1 time 30 minutter
Kintamani – Pemuteran (124 km): 4 timer

 

Dag 6: Snorkling – Menjangan snorkling (M/F)
Dagen i dag står på snorkling ved øen Menjangan. Efter morgenmaden, tager I med en lokal båd til den nærliggende ø Menjangan for at snorkle. Øen byder på noget af den bedste snorkling og dykning på Bali, med farverige koralrev og masser af forskellige arter af fisk lige under overfladen. Snorkle udstyr og en pakket frokost leveres af jeres resort. Efter jeres snorkletur, vender I tilbage til jeres resort og har resten af dagen til fri disposition. Overnatning på The Menjangan.

Afstand og rejsetid:
Bådtur (4,5 km): 30 minutter

Dag 7: Menjangan – Vest Bali National Park på hesteryg – Kayuputih (M)
Efter morgenmaden kan I til hest, opleve dyrelivet og den skønne natur i Vest Bali National Park. Nyd en afslappet ridetur igennem jungle og langs stranden, under kyndig ledelse af resortets personale, der skræddersyer jeres tur efter jeres ride evner. Eftermiddagen er til fri disposition. Overnatning på The Menjangan.

 

Dag 8: Menjangan – Brahma Vihara Arama (M)
Formiddagen er til fri dispostion, indtil I bliver hentet og kører langs Bali’s nordlige kyst til Banjar, hvor I besøger Brahma Vihara Arama, det eneste buddhistiske kloster på Bali med fantastisk udsigt over den nordlige kyst af Bali. Herfra fortsætter I til nærtliggende varme kilder, der siges at have helbredende kræfter, hvor I kan nyde et varmt bad midt i den frodige skov.

Når I ankommer til jeres resort i Kayuputih, har I tid til at slappe af, før I kan lære hvordan man væver pandanus blade og laver blomster offringer til templerne. Overnatning på Sanak Retreat.

Afstand og rejsetid:
Pemuteran – Brahma Vihara Arama (55 km): 2 timer
Brahma Vihara Arama – Banjar Hot Spring (3 km): 10 minutter
Banjar Hot Spring – Kayuputih (13 km): 30 minutter

Dag 9: Kayuputih – madlavnings klasse – Tanah Lot – Sanur (M/F)
Efter morgenmaden, går I med hotellets concierge til et nærliggende lokale hus, hvor I vil lære at tilberede balinesiske retter. Lær om de lokale råvarer, de perfekte krydderier til karry, og lækre lokale opskrifter, der er blevet overleveret igennem generationer. Sæt jer efterfølgende ned og nyd frugten af jeres anstrengelser.

 

Om eftermiddagen kører I gennem Bedugul, med udsigt til Tamblingan og Buyan søerne og fortsætter til Bratan søen, hvor I vil opleve det meget naturskønne Ulun Danu tempel. Templet ligger på en lille tange, hvilket giver en indtrykket af, at templet er flydende.

I fortsætter til de UNESCO fredede risterrasser ved Jatiluwih og kan nyde en fantastisk panoramaudsigt over Bali’s ikoniske risterrasser. Beliggende på en skråning af det hellige bjerg Batukaru, er dette område kendt som Bali’s riskurv og det er et af de bedste eksempler på Subak landbrug på Bali. I laver et foto stop og nyde en kop kaffe med en snack.

 

Sent på eftermiddag ankommer I til Tanah Lot, Bali’s mest berømte tempel, dramatisk beliggende på en lille ø ud for kysten. Efter at have nydt den smukke solnedgang, fortætter I til Tugu Bali Hotel i Canggu, hvor en Royal Tugudom middag bliver serveret i deres restaurant, fyldt af antikviteter. Efter middagen bliver I kørt til jeres skønne hotel ved Sanur stranden. Overnatning på Tandjung Sari Hotel

Tandjung Sari er et unikt og smukt lille hotel. Dejligt beliggende på Sanur stranden, i skyggen af store træer, fredfyldte, diskret og elegant. Tandjung Sari var oprindeligt bygget, som overnatnings sted for stedets ejere, der kom for at købe antikviteter til deres forretning i Jakarta. Snart blev ekstra bungalows bygget til for at rumme venner og bekendte. Det blev til et hotel, næsten uden at nogen opdager det og inden for få år, blev det internationalt kendt, som stedet hvor man skulle bo, hvis man kunne få plads.

 

De dejligt bungalows er inspireret af traditionel balinesisk arkitektur, med stråtag og kølende interiør. Hver bungalow ligger i sin egen have med en traditionel lounge pavillon, eller bale. Det store soveværelse og stue indeholder en kingsize seng og to sofaer, der kan omdannes til enkeltsenge. Et stort badeværelse fører til en udendørs bruser i sin egen afsondrede gårdhave.

Alle village bungalows har aircondition, gratis vand på flaske, bad og toilet, badekar, balkon/terrasse, Wi-Fi, te og kaffe faciliteter, hårtørrer og minibar. Stedets faciliteter inkluderer Wi-Fi, cykeludlejning, fitness center, privat strand, turdesk, massage, swimmingpool, bar, restaurant, vaskeservice, opbevaring af bagage, værdibokse.

Afstand og rejsetid:
Kayuputih Village – Bedugul (25 km): 1 time
Bedugul – Jatiluwih – Tanah Lot (65 km): 2 timer
Tanah Lot – Canggu (12 km): 30 minutter

Dag 10: Sanur – Stand Up Paddle lektion – Sanur (M)
Efter morgenmaden bliver I hentet og kørt til Sanur, hvor I vil få en lektion i stand up paddling eller surfing. Stand-up paddling er forkortet “SUP” en ny sport og trend fra Hawaii, der kombinerer fittness træning med deres forkærlighed til havet. Den er egnet til alle, og kan udøves på lavt vand og det kræver ingen erfaring.

 

Surfing har altid fascineret mennesker, specielt efter at de har mestret deres første take-off på et surfbræt. Det tager meget tid og engagement til at lære “gå på vandet”, men med lidt øvelse og en erfaren instruktør, kan I være i stand til at fange jeres første bølge på den første dag. Efter lektionen, vender I tilbage til jeres hotel. Resten af dagen er til fri disposition. Overnatning på Tandjung Sari Hotel.

Dag 11: Sanur – Uluwatu – Jimbaran – Sanur (M/A)
Formiddagen er til fri disposition. Om eftermiddagen besøger I et af Bali’s mest imponerende templer, Uluwatu templet. Det ligger majestætisk på kanten af en stejl klippe og ved solnedgang vil I opleve den dramatiske Kecak dans ved templet. Derefter tager I til Jimbaran stranden, hvor I kan nyde en fantsatisk BBQ under stjernerne på en af ​​ Bali’s dejligste strande. Menuen består af rejer, fisk, blæksprutte, muslinger og skaldyr, ledsaget af ris, grøntsager (indonesisk spinat) og sambal (krydret indonesisk sauce).  Overnatning på Tandjung Sari Hotel.

 

Afstand og rejsetid:
Sanur – Uluwatu (32 km): 1 time
Uluwatu – Jimbaran (15 km): 30 minutter
Jimbaran – Sanur (18 km): 40 minutter

Dag 12-14: Sanur (M)
Dagene er til fri disposition. Sanur ligger i den sydøstlige del af Bali og er en af Bali’s mest populære feriebyer, med en dejlig 7 km lang strand og et koralrevet der fungerer som bølgebryder, og beskytter den brede sandstrand. På den fredelige hovedgade og på stranden, kan man finde et væld af spændende restauranter, hvor man kan nyde de mange kulinariske lækkerier, Bali har at tilbyde.

Der findes også mange små hyggelige butikker, lokale markeder, templer og traditionelle ceremonier, som giver jer et indblik i balinesernes hverdagsliv. Om aftenene liver stranden og hovedgaden op på ny. I lyset af solnedgangen og I skæret fra restauranternes kulørte lamper, anrettes dagens friskfangede fisk, og duften fra den utrolige lækre seafood BBQ pirrer ens næsebor.

 

I kan bruge dagene på at slappe af ved poolen eller på stranden, lære at surfe eller stand up paddle boarding, tage på spændende udflugter til andre strande eller andre dele af Bali, tage på et snorkle cruise til øen Lembongan, spise seafood BBQ på stranden, besøge de smukke Uluwatu og Tanah Lot templer og meget mere. Overnatning på Tandjung Sari Hotel.

Dag 15: Sanur (M)
Morgenmaden serveres på hotellet. Dagen er til fri disposition indtil der er afgang til lufthavnen.

Distance og rejsetider:
Sanur – Ngurah Rai International Airport i Bali (18 km): 40 minutter

Ovenstående program er et forslag og det kan selvfølgeligt laves med billigere og dyrere hoteller. Alle vores rejser er skræddersyede, så rejselængden, ruten og antallet af overnatninger kan selvfølgeligt også ændres i henhold til jeres ønsker.

LÆS MERE OM VORES HALVDAGS, HELDAGS & AFTEN UDFLUGTER HER…..

Hotelliste:
Ubud: Fivelements Puri Ahimsa
Pemuteran: The Menjangan
Kayuputih:  Sanak Retreat
Sanur: Tandjung Sari Hotel

Pakkepris i danske kroner i perioden 01.09 – 31.03.20
Pr person i delt dobbeltværelse                fra dkk 30995,-
Enkeltværelses tillæg                                    dkk 12895,-

Prisen inkluderer:

  • Fly København – Bali r/t 
  • Diverse lufthavnsskatter og afgifter
  • 4 nætter på Fivelements Puri Ahimsa i riverfront suite med morgenmad
  • 3 nætter på The Menjangan i monsoon deluxe værelse med morgenmad
  • 1 nat på Sanak Retreat i et værelses bungalow med morgenmad
  • 6 nætter på Tandjung Sari Hotel i village bungalow med morgenmad
  • Måltider som anført i programmet (M = Morgenmad, F = Frokost, A = Aftensmad)
  • Engelsk talende lokalguide
  • Transport, udflugter og entreer som nævnt i programmet

Prisen inkluderer ikke:

  • Måltider, som ikke er nævnt i programmet
  • Ture, udflugter, transport og entreer, som ikke er nævnt i programmet
  • Udgifter af personlig karakter, såsom drikkevarer, souvenirs, drikkepenge, vasketøj osv.
  • Visum til Indonesien kan fåes ved ankomsten og er gyldigt i 30 dage (check altid reglerne på www.um.dk)

Bemærkninger:

  • Skulle der ikke være plads på det navngivne hotel, bliver overnatningen på et hotel af samme standard.
  • Der kan forekomme værelsestillæg på helligdage eller under højsæsonen, Samt tillæg for obligatoriske jule og nytårsmiddage på hotellerne
  • I visse perioder kan der være minimumsophold (f.eks 3-5 nætter) på nogle hoteller pga messer eller højtider/helligdage, dette oplyses ved bekræftelse
  • Alle priser er med forbehold i tilfælde af ændringer i brændstoftillæg, afgifter, lokale skatter, transportomkostninger, entréer mv

Bestil rejsen

Klik her for at bestille rejsen

Copyright © 2014 Culture Adventure aps - Strandgade 102 · 1401 København K · Tlf: +45 7610 0070 · Fax: +45 7610 0170
Pin It