Bali´s kultur og cuisine

Bali er ofte blevet beskrevet som Indonesiens venligste ø, og har længe været beundret for sine sceniske landskaber, den lokale kunst og åndelige stemning. Bali er et lokkende paradis, hvor de gamle traditioner og det moderne samfund eksisterer side om side.

Denne rundrejse er specielt designet til den gourmet og kultursulten rejsende. Det er en kulinarisk og kulturel rundrejse, hvor I kan fordybe jer i det lokale køkken og kultur. Under turen kommer I tæt på den lokale befolkningen og deltager i lækre kulinariske eventyr. Turen er perfekt for dem, der er ivrige efter at komme ind under huden på den lokale balineser og udforske de lokale skikke, traditioner og Balis fortryllende kultur.

Suckling pig på Bali

Suckling pig på Bali

Rejsefakta

Tur navn: Bali´s kultur og cuisine
Rute: Den Pasar – Ubud – Umabien – Seminyak – Sanur – Den Pasar
Højdepunkter: Madlavnings klasser, Kerta Gosa, kaffesmagning, Klungkung, Besakih, Uluwatu, Batur vulkanen, mas experience og rødvins massage
Rejselængde: 14 dage
Afgang: Afgang dagligt (min 2 personer)

Pakkepris i danske kroner i perioden 01.11.14 – 31.10.15
Pr person i delt dobbeltværelse                    fra dkk 22995,-
Enkeltværelses tillæg                                          dkk 6595,-

Dag til dag program


Dag 1: Ankomst til Bali (A)
Ved ankomsten til Bali, bliver I hentet i lufthavnen af jeres guide og overført til jeres hotel i Ubud. Her har I tid på egen hånd til at slappe af, udforske omgivelserene eller evt nyde en foryngende massage i hotellets spa.

Omkring kl. 17.00 bliver I hentet af jeres chauffør og kørt til Alila Ubud. Her starter jeres kulinarisk eventyr med hjemmedyrkede og hjemmelavede råvarer. I starter med en aperitif ved poolen med udsigt over junglen (en af verdens 10 smukkest pools) og kokken vil servere nogle canapeer til jeres aperitif. Efter mørket sænker sig over junglen, får I anvist jeres bord og kan nyed en 5 retters menu med indonesiske delikatesser, skabt specielt til jer. Efter en overdådig middage bliver I kørt tilbage til jeres hotel. Overnatning på Pertiwi Resort

Dag 2: Kaffe smagning – Frokost i Natrabu – Royal Rødvins Massage (M/F)
I bliver hentet på jeres hotel af jeres guide og kører til Balis mest berømte kaffefabrik, Kopi Bali. Her tager I på rundvisning på fabrikken og kan opleve hele processen fra høsten af kaffebønner til ristning og brygning af kaffe.

Selvfølgelig kan I smage på dette lækre sorte guld og en barista vil skænke forskellige kopper kaffe, samtidig med at han forklarer omkring den rigtige måde at lave en kop kaffe og forskellene imellem de forskellige former for kaffe. Og det siger sig selv, at I selvfølgeligt skal smage på den mest berømte og dyreste kaffe i verden, Kopi Luwak.

Efter besøget fortsætter I dagens kulinariske udflugt med en dejlig frokost på Warung Natrabu. Denne lokale restaurant er berømt i hele landet og serverer velsmagende Padang inspireret mad. Padang er en by i det nordlige Sumatra, der er kendt for sin krydrede mad og meget anderledes måde at tilberede de forskellige retter.

Efter at I har prøvet alle de forskellige retter, kører I tilbage imod Ubud. Undervejs stopper I for at nyde en royal rødvins spa behandling. I denne fantastiske massage, benyttes en rødvins, avocado & chokolade scrub, som skaber ny energi, afgifter din hud og efterlader dig I en glattere og yngre tilstand. Efter et afsluttende bad, kan I nyde en dejlig kop te med udsigt over rismarkerne. Efter denne dejligt og særprægede oplevelse, bliver I kørt til jeres hotel, hvor resten af resten af dagen og aftenen er til fri disposition. Overnatning på Pertiwi Resort

Dag 3: Madlavning klasse på Restaurant Mozaic (M/F)
Her til morgen bliver I hentet af jeres guide og kører afsted for at opleve merer af det smukke Bali. I kører til Kintamani, hvor I kan opleve den storslåede Batur vulkan og dens kratersø. Samtidigt med at I holder en kaffepause. Bagefter kører I sydpå og passerer Tampak Siring, hvor I bl.a vil se kaffe, cacao, vanilie, chili plantager. I stopper derefter ved det nærliggende tempel, Tirta Empul, som er berømt for sit hellige vand og hvor de lokale kommer for at tage rensende bade.

Tilbage i Ubud, kan I kan nyde en tidlig frokost med en fantastisk udsigt ud til floden. I spiser på Restaurant Bridges, en afslappet fine dining restaurant. Efter frokosten kører I til den nærliggende Restaurant Mozaic, Balis mest berømte restaurant og den eneste restaurant i Sydøstasien, som af Traditions & Qualité er blevet anerkendt som et af Les Grandes Tables du Monde (verdens bedste spisesteder) og hvis vinliste gang efter gang vinder anerkendelser fra The Wine Spectator .

På restaurant Mozaic skal I deltage i en madlavnings klasse, som koncentrerer sig om traditionelle balinesiske retter, tilberedt med øens friske ingredienser og råvarer. I lærer hvordan I med enkelte midler, simpel tilpasning og med deres vejledning og tips, kan blive en Mozaic Chef, derhjemme.

Dette afslappede madlavningskurser starter med en rundvisning i restaurantens urtehave, hvor I kan opleve alle de forskellige ingredienserne i deres naturlige omgivelser, hvorefter I selv får fingrene i fadet og prøver kræfter med indonesisk madlavning. Oven på alle jeres anstrengelser kan I nyde en forsinket frokost eller tidlige middag. Resten af dagen og aftenen er til fri disposition. Overnatning på Pertiwi Resort

Dag 4: Frokost på Ibu Oka – Middag på Jimbaran stranden (M/F/A)
Formiddagen er til fri disposition og dagens program starter med en dejlig frokost på Restaurant Ibu Oka, som blev gjort verdensberømt af Celebrity kokken Anthony Bourdain, der kom her for at spise Balis foretrukne svineret, Babi Guling eller balinesisk pattegris (suckling pig). Efter frokost kører I tilbage til jeres hotel, hvor I kan slå mave.

Omkring kl. 14.00 bliver I hentet og kører til det smukt beliggende tempel Uluwatu i det sydlige Bali. Dette berømte tempel, hvorfra der er en fantastisk solnedgang er også berømt for befolkning af hellige aber Efter at have besøgt templet, skal I opleve en Kecak danseforestilling, uden tvivl den mest imponerende af alle balinesiske danse. Bagefter kører I til Jimbaran stranden, hvor I under den balinesiske stjernehimmel og med bølgernes sagte brusen i baggrunden, kan nyde en lækker skaldyrs BBQ. Overnatning på Pertiwi Resort

Dag 5: Ubud (M/A)
Dagen er til fri disposition, indtil I om aftenen bliver hentet og kørt til en nærliggende landsby, hvor I skal opleve en af balis mange traditionelle danse. Herefter kører I retur til Ubud, hvor I nyder en lækker middag, bestående af sprød friturestegt and, marineret i 36 timer i indonesiske urter og krydderier, dampet og dybstegte at opnå den sprøde konsistens. Efter middagen vender I tilbage til jeres hotel. Overnatning på Pertiwi Resort

Dag 6: Ubud – Mas Experience – Klungkung – Besakih – Ubud (M/F/A)
I dag skal I opleve balinesisk kultur, livsstil og lokale traditioner under jeres ægte og autentiske bali experience. I bliver hentet af jeres guide og kører til landsbyen Mas, kendt for sit træskærerarbejde. Her får I mulighed for at deltage i aktiviteter, der er unikke for Bali.

I starter med at modtage velsignelse af en præst, og derefter møder I en astrolog, der vil fortælle jer om jeres skæbne ved at bruge gamle metoder. Så er det tid til at besøge en typisk balinesisk bosættelse, hvor I kan opleve hvordan man laver traditionelle offergaver til guderne og tempel eller I arbejde med en lokal træskærer og lære deres gamle metoder, som er gået i arv igennem generationer. Dette er en mulighed for at lære nye færdigheder og fordybe jer i den lokale balinesiske livsstil.

Herefter får I mulighed for at lærer om det lokale køkken og de anvendte råvarer med en lokal madlavnings klasse. Når I har lagt sidste hånd på retterne, kan I tage en gåtur omkring i landsbyen og lære om den traditionelle arkitektur og indretning af lokale hjem. I vender tilbage til huset og sidde ned for at nyde jeres lækre kreationer.

Efter frokost kører I til Klungkung, hvor I besøger den tidligere Royal domstol, Kerta Gosa. Højdepunktet her er et kunstfærdigt dekoreret loft, som skildrer slaget imellem det gode og det onde. Derefter besøger I Besakih, Balis moder tempel, som er det største og vigtigste tempel på Bali og smukt beliggende på den vestlige skråning af Mount Agung, Balis højeste vulkan (2567 moh).

Herefter vender I tilbage til Ubud og om aftenene spiser I en lækker middage på Restaurant Mozaic. Middagen serveres på et elegant bord i den tropiske have og aftenens oplevelse er en blanding af deres Discovery Menu, som har til formål at fremhæver kvaliteten af de lokale ingredienser, en perfekt tilberedelse, en komplex smag og den suplime Mozaic service. Vend tilbage til dit hotel efter middagen. Overnatning på Pertiwi Resort

Dag 7: Ubud kunst tur – Mengwi – Umabian (M/F/A)
I dag skal I udforske Balis kulturelle centrum med en grundig rundvisning. I vil lære om klassisk balinesisk og indonesisk kunst og opdage den nye moderne kunstscene med besøg på museer og kunstgallerier efterfulgt af et besøg på det lokale marked, hvor I kan opleve fint lokalt kunsthåndværk.

I begynder med at besøge The Blanco Renaissance Museum. Antonio Blanco er velsagtens den mest berømte kunstner der nogensinde har levet på Bali og hans tidligere hjem er blevet omdannet til et museum med en omfattende samling af hans værker samt hans atelier. Museet står som et bevis på hans kærlighed til Bali.

I fortsætter jeres tur med et besøg på ARMA Museet (Agung Rai Museum of Art ), hvor I kan opleve en af de bedste permanente samlinger af balinesisk og indonesiske malerier. Et besøg på ARMA giver et fantastisk overblik over øens rige kunstneriske traditioner. I spiser frokost på Restaurant Indus, en af Ubuds bedste restauranter, med en betagende udsigt over Tjampuhan ådalen.

Om eftermiddagen besøger I nogle af byens bedste gallerier, som udstiller en bred vifte af traditionel og moderne balinesisk kunst. I besøger bl.a Tanah Toh, som huser en samling af moderne malerier og Rudana Museet, som har specialiseret sig i kunst.

Derefter kører I til Tabanan området. Undervejs stopper I ved det fredfyldte Taman Ayun tempel nær Mengwi. Dette tempel har smukke tropiske haver og en stor gårdsplads samt traditionelle multietage tage.

I fortsætter til Umabian, et par kilometer nord for Tabanan og checker ind på jeres smukke hotel. Der er designet som et traditionelt hus, og de mange pavilloner og værelser udgør en lille landsby. Omgivet af rismarker, en spektakulære udsigt og med en swimmingpool i haven er dette et ideelt sted at slappe af. Om aftenen spiser I middag på hotellet. Overnatning på Puri Taman Sari

Dag 8: Umabian – Taman Sari Buwana – Tanah Lot – Seminyak (M/F/A)
Efter morgenmaden kører I til Taman Sari Buwana farmen i centrum af øen, hvor I vil opleve det lokale balinesiske liv og samtidig støtte et samfundsbaseret turisme projekt i landsbyen Tunjuk.

I starter med at besøg den lokale skole (bemærk: lukket i weekender og skoleferier) før I tager videre til selve landsbyen. I landsbyen bliver I udstyret med en landmands hat, myggespray og en lokal hakke. Vi anbefaler at I medbringer flipflops eller lignende, samt solcreme.

Derefter går I sammen med de lokale landmænd til deres rismarker, hvor I sammen med de lokale landmænd, vil lære at så, plante eller høst ris (afhængigt af sæsonen). herefter tager I en tur omkring I de smukke rismarker, hvor I kan observere de daglige aktiviteter. Dernæste besøger I andre plantager, herunder en kokos plantage, hvor de lokale vil demonstrere deres evne til at klatre op I træerne og samle unge kokosnødder.

Så vender I tilbage til landsbyen, hvor I vil opleve hvordan de forbereder kassava i den traditionelle stil, før I nyder en lækker frokost. Om eftermiddagen kører I til Balis vestkyst, hvor I besøger Tanah Lot templet, Balis mest berømte tempel. Templet ligger meget dramatisk på en lille ø omkring 100 meter fra kysten. Efter besøget kører I sydpå til Seminyak.

Om aftenen spiser I en lækker gourmet middag, bestående af en 3 retters menu på Restaurant Metis, en af de mest sofistikerede restauranter på Bali. Metis byder på en stor kulinarisk oplevelse i overdådig omgivelser og en fusion af det balinesiske og franske middelhavskøkken. Overnatning på Villa Mathis.

Dag 9: Seminyak – madlavnings klasse – Seminyak (M/F/A)
I dag skal I udforske de bedste traditionelle indonesiske fødevarer med en meget autentisk madlavnings klasse på Waroeng Djawa. Klasserne afholdes af Iboe Soelastri, en lokal kok, der startede sin kulinariske karriere som 4 årig, som souschef for sin bedstemor.

I starter med at vælge de retter, I foretrækker mest fra Iboe Solastri samling af autentiske indonesiske retter. Så besøger I et traditionel balinesisk marked, hvor udforsker de lokale ingredienser og køber ind til jeres retter.
Derefter tager I retur til Waoreng Djawa, hvor klassen afholdes. Det er et meget autentisk, traditionelt og ydmygt spisested, der repræsenterer den måde man spiste på fra det 15. århundrede til begyndelsen af det 19. århundrede.

I det åbne køkken vil I opleve de traditionelle terracotta ovne og se hvordan man stadigt damper og tilbereder maden på den gamle måde. Efter jeres madlavningklasse, kan I nyde en traditionel frokost, siddende på antikke træbænke, spiser med de bare hænder.

Eftermiddagen er til fri disposition til at slappe af på stranden eller gå på opdagelse på egen hånd i Seminyak, som bl.a byder på et charmerende og elegant shopping område, med nogle af de bedste butikker og restauranter på Bali. Om aftenen spiser I middag på Restaurant Gado, en af de mest eksklusive restauranter på Bali og smukt beliggende ved stranden. Her vil bliver I forkælet med en romantisk middag fra det moderne europæisk fusionskøkken. Overnatning på Villa Mathis

Dag 10: Seminyak – Sanur (M)
I blive hentet på hotellet og kørt til jeres hotel ved Sanur, hvor I får tid til at slappe af og fordøje alle de utrolige oplevelser og fantastiske indtryk. Overnatning på Peneeda View Beach Hotel

Dag: 11-13: Sanur (M)
Dagene er til fri disposition. Overnatning på Peneeda View Beach Hotel

Dag 14: Afrejse fra Bali (M)
I bliver hentet på jeres hotel og kørt til lufthavnen, hvorfra I flyver hjem, med kufferten fuld af vidunderlige oplevelser og uforglemmelige ferieminder.

Hotelliste:
Ubud: Pertiwi Resort & Spa /super deluxe værelse
Umabien: Puri Taman Sari / risterasse suite
Seminyak: Villa Mathis / deluxe værelse
Sanur: Peneeda View Beach Hotel / seaside bungalow

Prisen inkluderer:

  • Fly København – Den Pasar r/t
  • Lufthavnsskatter
  • Overnatning i dobbeltværelse som beskrevet i programmet
  • Måltider som anført i programmet (M = Morgenmad, F = Frokost, A = Aftensmad)
  • Engelsk talende lokalguide
  • Transport, ture, udflugter og entreer som nævnt i programmet
  • Bidrag til rejsegarantifonden

Prisen inkluderer ikke:

  • Afrejseskat fra Bali betales lokalt (omkring dkk 100,-)
  • Måltider som ikke er nævnt i programmet
  • Valgfri ture som ikke er nævnt i programmet
  • Udgifter af personlig karakter, såsom drikkevarer, souvenirs og vasketøj osv.
  • Gouda sygdomafbestillings (6% af rejsens pris) og Gouda rejseforsikring
  • Obligatorisk EU ansvarsforsikring (dkk 28,- pr person)
  • Visum til Indonesien, kan fåes ved ankomsten ca. USD 25.00 og gyldigt i 30 dage

Bemærkninger:

  • Skulle der ikke være plads på det navngivne hotel, bliver overnatningen på et hotel af samme standard.
  • Der kan forekomme værelsestillæg på helligdage eller under højsæsonen, Samt tillæg for obligatoriske jule og nytårsmiddage på hotellerne
  • Alle priser er med forbehold i tilfælde af ændringer i brændstoftillæg, afgifter, lokale skatter, transportomkostninger, entréer mv

Bestil rejsen

Klik her for at bestille rejsen

Copyright © 2014 Culture Adventure aps - Strandgade 102 · 1401 København K · Tlf: +45 7610 0070 · Fax: +45 7610 0170
Pin It