Nyheder

  • Bestig Kilimanjaro - optimal akklimatisering på alle vores ture. Forlæng med safari og badeferie på Zanzibar. Læs mere
  • Ilulissat Guesthouse er vores nye sted i Grønland! Vi glæder os til kunne byde jer velkommen enten som en del af en rejse, eller som et tilbud til overnatning i Ilulissat med byens smukkeste udsigt! Læs mere
Sydthailands Drømme

Sydthailands Drømme

Udforsk den hektiske metropol Bangkok, tag på eventyr i Khao Soks frodige regnskov og fordøj alle de vidunderlige indtryk på sydthailands smukke hvide sandstrande! Fra kun 11.195,-

Palawan – En lille bid af paradis

Written by Kasper on . Posted in Nyheder

Det flydende hotel på El Nido

Det flydende hotel på El Nido

“At rejse er at leve” sagde en velkendt dansker engang. En anden stor dansker sagde ”Eventyret venter den, som forstår at gribe det.” og så sandt som det er sagt, er det udsagn der gennemsyrer alle vores rejser og valg af destinationer.

Vi forsøger altid at finde nye destinationer, nye måder at se gamle destinationer på og bringe vores kunder de unikke oplevelser, som ikke nødvendigvis udgøres af 5 stjernet indkvartering, men af 5 stjernede unikke og uforglemmelige oplevelser, uspolerede naturskatte og attraktioner, et rigt dyreliv, interaktion med den lokale befolkningen, uforfalskede og autentiske indblik i landets sande sjæl, identitet, religion, skikke og kultur og ikke mindst det lokale cuisine, på en autentisk og unik måde.

Alle vores rejser udspringer af en lyst til at dele ud af vores egne erfaringer og af de specielle oplevelser, der venter dem, som opsøger eventyret, tør tage væk fra alfarvej og som med åbent sind og hjerte rejser for at opleve, udforske og lære om ny kulture, skikke og folkeslag.

Øde strand på El Nido

Øde strand på El Nido

Vores verden er stor, forunderlig, vidunderlig og mere tilgængelig end nogensiden før og mange af de tilbageværende unikke og uspolerede destinationer skal opleves, imens de stadig har deres autentiske, uforstyrede og uspolerede sjæl intakt.

Palawan på Filippinerne, verdens bedste ø i 2015, ifølge rejsemagasinet Conde Nast Traveler, er et af disse steder og El Nido en af perlerne i dette uovertrufne ørige.

Udsigt over El Nido

Udsigt over El Nido

Den betagende og uspolerede natur, de øde og smukke strande, de uberørte paradis øer, azurblå laguner og farverige koralrev der vrimler med marineliv, er hovedgrunden til at besøge El Nido. De uberørte farvande omkring El Nido tilbyder smukke koralrev og lange øde sandstrande og man kan udforske de mere end 50 øde kalkstens øer, skulte strande, laguner, vige, bugter og huler i Bacuit bugten med kajak eller lokal udriggerbåd.

Helicopter Island ved El Nido på Palawan

Helicopter Island ved El Nido på Palawan

På landjorden tilbyder El Nido klipper, bjerge, jungle og vandfald. Området er et sand paradis for natur elskere og de eneste beslutninger man står overfor, når man slår øjnene op, er om man skal tilbringe dagen i en kajak, under vandet med dykkermaske, i en udriggerbåd på øhop eller på en natursti igennem junglen, der fører en til skjulte vandfald eller toppen af klipperne som omkrandser El Nido, hvorfra man har det smukkeste udsyn over hele Bacuit bugten.

Vi kan nu med glæde tilbyde en helt ny og unik måde at opleve dette fantastiske naturvidunder på. Med udgangspunkt i hjertet af den legendariske og endnu uspolerede Bacuit bugt omkring El Nido, starter en opdagelsesrejse og et eventyr til hemmelige steder, hvor ingen andre kommer og de mere velkendte og berømte steder, når ingen andre er der …

Det flydende hotel på El Nido

Det flydende hotel på El Nido

Hver dag er et nyt eventyr med vores rustikke og autentiske hotelbåd.

Som før nævnt, tager man til El Nido for at opleve den fantastiske natur, strandene og øerne i Bacuit bugten og dyrelivet over og under overfladen af det azur blå hav, så istedet for at overnatte på dyre resorts og så alligevel hver dag tage på udflugter, hvilket men selvfølgeligt stadig kan, så kan vi nu tilbyde et vidunderligt alternative, hvor man lever og bor midt i selve attraktionen og hver nat går til køjs under bugtens stjernetæppe og hver dag vågner op til bølgernes skvulpen, fot at udforske ubeboede paradis øer, øde strande og skjulte laguner, med en bred vifte af aktiviteter undervejs, såsom snorkling, trekking i junglen, hule udforskning, fiskeri, kajaksejlads, udspring fra klipper, solbadning, og mere…

Det flydende hotel på El Nido

Det flydende hotel på El Nido

Efter en vidunderlig dag fuld af eventyr, kan man læne sig tilbage og beundre den magiske solnedgang, imens man nyder en forfriskende cocktail og en lækker buffet af friske lokale råvarer og delikatesser, tilberedt af skibets kok og hans team.

Når man går til køjs, kan man vælge imellem sin behagelige køje eller en hængekøje på dækket under den klare stjernehimmel og ligegyldigt hvad man vælger, så er det intet som at sove på en båd …

Det flydende hotel på El Nido

Det flydende hotel på El Nido

Island Cruiser II er en lokal Bangka båd tilpassede og omdannet til et flydende hotel, der kan rumme op til 12 gæster i enkle, men meget komfortable og rene køjer.

Båden cruiser konstant rundt i bugten, men hver dag forlader en båd El Nido for at bringe passagerer ud til der hvor båden nu ligger den dag. Ved ankomsten til båden, bliver man budt velkommen af ​deres yderst professionelle besætning, der er dedikerede til at gøre hvert sekund i brugten til en fantastiek oplevelse

Snake Island El Nido på Palawan

Snake Island El Nido på Palawan

Hver dag bringer ny oplevelser og man bliver konstant forbløffet over de smukke kalkstens formationer og øer, dækket i tropsik vegetation, der rejser sig op ad det azurblå hav. Man dykker i et af de klareste have i verden, hvilket belejligt nok, aldrig kommer under 25 grader. Man svømmer og snorkler over ​​farverige koraller og er vidne til en mangfoldighed af marine liv kun set på Filippinerne.

El Nido bugten er simpelthen et must, et sted man skal opleve mindst en gang i livet og vores unikke cruise tilbyder den helt rigtige og unik måde at opleve og nyde dette vidundere på.

Øde strand El Nido

Øde strand El Nido

Hver køje er udstyret med en komfortabel dobbelt madras 4 tommer tyk og premium kvalitet sengetøj (lagner og håndklæder inkluderet).

Alle måltiderer serveres som en buffet med et bredt udvalg af retter og mulighed for enhver form for kost, vegetar osv. Produkterne består at friske lokale råvarer, der leveres dagligt til båden, direktet fra fiskerens båd eller det lokale marked

Uanset om du ønsker at prøve nogle lokale og traditionelle retter, så som Adobo eller kinilaw, eller har lyst til at nyde vestlig mad, vil den meget erfarne kok og hans team sørge for at der altid venter dig noget lækkert i dagens buffet.

Snacks er tilgængelig 24 timer i døgnet, så som toast, kiks, marmelade, te, kaffe og vand.

Baren er velassorteret med sodavand, juice og alkohol, der bliver forvandlet til velsmagende og farverige cocktails efter eget valg, øl og vin kan også bestilles.

En øde strand på El Nido

En øde strand på El Nido

Besætningen ombord er meget professionel og sikkerheden har højeste prioritet. Hvert medlem af besætningen har udover deres store maritime erfaring, gennemgået en førstehjælps uddannelse. Sports og aktivitets manageren er altid ombord og til rådighed og vil sørge for at jeres oplevelser ombord er nogle I vil huske for evigt!

I kajak ved El Nido

I kajak ved El Nido

Bådens aktiviteter omfatter:

  • Snorkling (udstyr og vejledning inkluderet)
  • Ture til og udforskning af øde øer (2 gange om dagen)
  • Fiskeudstyr
  • 4 dobbelt havkajakker til rådighed
  • Spil (kort, skak, terninger, brætspil)
  • Bolde og strand tennis udstyr
  • Bøger

Ekstra aktiviteter (imod betaling):

  • Bar
  • Massage
  • Wakeboard
  • Romantisk middage på stranden
  • Dykning og prøvedyknings kursus
  • Luksus seafood middag
  • Babysitter
  • Fyrværkeri
  • Og mere … efter anmodning
Lagune ved El Nido

Lagune ved El Nido

Dette utrolige eventyr er perfekt for individuelle rejsende, par og familier og båden kan også lejes til private formål, teambuilding ture eller ad hoc grupper

Cruisets længe bestemmer man selv, man kan tage lige så mange dage man har lyst til, vi anbefaler 5 dage og turen kan kombineres med ophold på fastlandet.

Se en af vores rejser, hvor ophold på det flydende hotel indgår her…….

Big Lagoon El Nido

Big Lagoon El Nido

Koh Kood Beach resort

Et lille stykke dansk paradis i Thailand

Written by Kasper on . Posted in Nyheder

Efter at have rejst to årtier i kongeriget Thailand og boet her i mere end 11 år, vil jeg gå ud på en lem og erklære Ko Kut (også stavet Ko Kood), for at være den smukkeste ø, jeg har set i Thailand. Den er bare fantastisk smuk og jeg vil stærkt anbefale at du føjer den til din rejseplan, næste gang du skal på ferie til Thailand.

Alle tænkelige superlativer og mulige beskrivelser af paradis gælder for Koh Kood: strandene er yndefulde buer af hvidt sand, vandet krystal klart, kokospalmer overalt, og en afsondret, afslappet atmosfære, der omfavner dig ved ankomsten. Kooh Kood er meget mere uspoleret end naboøen Koh Chang, der er ikke noget i form af natteliv, shopping eller restauranter, men det er netop grunden til at besøge Koh Kood.

Beliggende i den smukke Koh Chang Marine National Park, syd for de bedre kendte øer Koh Chang og Koh Maak, er Koh Kood en stor bjergrige ø, hvis interiør stort set er dækket af jungle, vandfald, plantager og de vestlige og sydlige kyster oversået med herlige hvide sandstrande. Farvandet omkring øen er krystalklart og nogle strande har et maldiviske udseende. Det er bare så smukt.

Koh Koods store fordel er dens relative øde beliggenhed. For at kommer detil kræver det enten en flyvning eller køretur fra Bangkok til Trat, efterfulgt af en tur i lokal ladbil til havnen og en times sejlads. Det lyder som mere af en ekspedition, end det faktisk er. Efter en times flyvetur eller 6 timers køretur fra Bangkok til den lille lufthavn i Trat, kører man igennem frodige grønne landskaber, forbi landsbyer og templer og frugt boder til den lille færgehavn Laem Sok, hvorfra man sejler en time på det klare blå vand i den t​hailandske golf, ikke en dårlig måde at bruge tiden, især hvis man holder af at slappe af og bruge tiden til lidt delfin-spotting.

Koh Kood er en smuk ø, der næsten udelukkende består af jungle, klonger, vandfald og fantastiske strande. Flere af dem kan kun nås med båd, især på den sydlige del af øen, hvor vejene enten er elendige eller ikke-eksisterende.

Der er en god vej, der forbinder det meste af øen, fra Ao Salad i nord til Ao Yai i syd og næsten alle resorts kan nås ad den vej (omend at man nogle gange slutter af med et lille stykke stenet og kuperet vej). På trods af den gode vej er der intet i form at offentlig transport – man bliver nødt til enten at leje sin egen motorcykel eller cykel eller chartre en songthaew (eller få et lift med en) for at komme rundt – dette kan gøre at udforske. strandene lidt mere besværligt eller spændende. det afhænger af hvordan man ser på det, som en hindring eller et muligt eventyr, men tro mig det er umagen værd.

Koh Kood er der hvor man skal tage hen, hvis man vil lidt væk fra det hele, slappe af, have fred og ro og opleve lange smukke uberørte sandstrande. Koh Kood har en del vidunderlige strande med krystalklart vand og i midten af øen er der masser af kokos og gummi plantager og ud over at slappe af på stranden, kan man snorkle på smukke koralrev, dykke, trekke til vandfald, udforske bugte og strande i kajak, kører øen rundt på motorcykel, besøge den lokale skole, små lokale fiskersamfund, fiske eller besøge de nærliggende ubeboede øer på dagsture.

Koh Kood er det perfekte sted at slappe af og spendere kvalitets tid med familien. Her er roligt, en afslappet atmosfære, fantastisk smukt og man behøver ikke at tage stilling til alverdens tilbud fra strandsælgere, skræddere, massører og tuk-tuk-chauffører, for de findes simpelthen ikke. Øen er Thailands fjerdestørste og den sydligste af øerne i Koh Chang Maritme Nationalpark. Alle strande ligger på vestsiden, og her er ikke nogen egentlige byer, men små fiskersamfund, der ligger spredt langs kysten.

Pak tasken med bøger, kortspil, for her er først og fremmest langstrakte, gyldne og smukke sandstrand med svajende palmer. Øen er ikke vanvittigt stor, derfor er Koh Kood for dem, der vil ned i gear, genoplade batterierne, trække stikket ud, glemme alt om twitter, facebook, inboxen og bare være på badeferie, snorkle, dykker, opleve små lokale ø-samfund, fiske eller sejle i havkajak. Koh Kood er ren nærring for krop og sjæl.

På Koh Kood ligger et af vores absolutte favorit resorts i Thailand, det er ikke et stort luksus resort, men en super dejlig lille fredfyldt tropisk oase, en lille bid af paradis, hvor stemningen, hyggen, charmen, de smukke tropiske omgivelser og ikke mindst personalet er i særklasse. Koh Kood Beach Resort, lever helt op til forventningerne om dit eget lille paradis. De charmerende bali bungalows og de lækre Thai twin huse med egen jacuzzi og en forrygende udsigt over det glinsende blå hav fås ikke meget bedre, og er nærmest et fund til pengene. Solnedgangene er perfekte, og selv om rejsen hertil kan være lang, så er det et oplagt sted til familieferien.

Resortet ligger ved det lille fiskersamfund i Ban Klong Mat, hvor livet går sin stille gang. Faktisk består byen blot af en lang mole, hvor man kan gå ture og få et lille indblik i en kultur og livsstil så fjern fra vores egen.

Stedet er meget velegnet til familier. Her er ro og en hyggelig og familiær atmosfære. Resortet er ejet af et dansk ægtepar og kulminationen af deres 30 års lange kærlighedsaffære med Thailand, hvor de efter at have udforske hver en krog, bugt, lagune, ø og strand i kongeriget, besluttede sig for at bygge deres eget lille drømme resort på netop Koh Kood. Her bor normalt en del børnefamilier, men du finder hverken danske flag eller stegt flæsk med persillesovs på menuen. Stedets sjæl og atmosfære er thailandsk, dvs afslappet, imødekommende, venlig og idylisk, kombineret med dansk hygge, charme og komfort, så det bedste af de to verdener.

Resortet har en god privat badestrand lige ned til den lille palmeklædte bugt Klong Mat, der er opkaldt efter den nærliggende fiskerlandsby som altid er et besøg værd. Koh Kood Beach Resort består af 16 Bali hytter, 8 Thai dobbelthuse og 1 Thai familie hus. Alle værelsestyper har eget bad/toilet samt fan, aircondition, minibar og stor privat terrasse, hvor du kan sidde og nyde udsigten over havet.

Familie huset og alle dobbelthusene er udstyrede med et lækkert boblebad på terrassen. Det 340 m2 store familie hus kan rumme 6 personer og består af et stort dobbelthus med to soveværelser, to stuer og en spisestue. Husets eksklusive beliggenhed er privat og fredelig. Det ligger i en dejlig have, hvor du kan sidde og grille med udsigt over havet.

Koh Kood Beach Resorts faciliteter inkluderer en dejlig swimmingpool med udsigt over havet, gratis udlån af kajakker, snorkeludstyr og cykler, samt gratis internetadgang i restauranten. Her serveres et bredt udvalg af gode og billige thai-retter samt seafood og et mindre udvalg af europæisk mad. I restauranten kan du samtidig nyde de spektakulære solnedgange over havet.

Resortet har egen dykkershop, der arrangerer kurser og dykning. Hvis vejret tillader det, arrangeres der dagligt ture til en perlefarm, en fiskerlandsby og til et vandfald samt picnic ved nærliggende strande. Alle ture kan bestilles og købes i receptionen.

Koh Kood er en pragtfuld ø og en af mine absolute favorit øer i Thailand, man føler sig lidt som Robinson Crusoe og forundres over, hvordan det kan lade sig gøre, at en så smuk ø med utallige verdensklassestrande har været uberørt så længe? Det er nok også kun et spørgsmål om tid, øen kan meget vel blive den næste i rækken af uopdagede paradisøer. Så vil du opleve Koh Kood, som jeg oplever den, så se at komme af sted.

Et ophold på Koh Kood, kan med fordel kombineres med Koh Chang og Koh Mak, som alle ligger i den fantastiske Koh Chang Marine National Park og på den måde oplevere man hele 3 af de bedste, smukkeste og mest uspolerede og autentiske øer i Thailand.

Se vores Øhop i paradis tur her….

Få mere inspiration på vores hjemmeside eller kontakt os for uforpligtende tilbud på jeres næste rejse.

Oplev det autentiske Thailand på en unik husbåd safari

Written by Kasper on . Posted in Nyheder

Tag på et helt unikt eventyr i den smukke Kanchanaburi provins og oplev det autentiske Thailand, på en meget anderledes, men helt fantastisk måde. Bo på en autentisk thailands husbåd i 5 dage, imens den langsomt sejler rundt og udforsker den smukke Khao Laem ø og alle de vidunderlige oplevelser der gemmer sig der.

husbaaden

Husbåden på Khao Laem Søen

Omkring 7 timers kørsel fra Bangkok i Kanchanaburi provinsen og op til den burmesiske grænse ligger den uberørte og meget smukke sø Khao Laem. Den kaldes også de 1.000 øers sø. Khao Laem er et billedskønt område med et væld af grønne øer strøet ud over søens blå overflade. Storslåede bjergformationer og tæt bevokset jungle danner rammen om den insisterende ro, en stilhed, som du ikke mindst mærker, når solen går ned og alt bliver kulsort – på nær den funklende stjernehimmel, som netop derfor virker tættere på, end du måske nogensinde har oplevet det før. Hele tiden er du omgivet af storslået natur, som du får rig mulighed for at komme helt tæt på. Undervejs kommer du blandt andet til at vandre i tæt jungle, sejle i kajak, besøge coconut island, bade under vandfald og sejle på bambus-tømmerflåde ned af en flod.

vaerelse

Værelse på hudbåden

Husbåden er bygget som en moderne udgave af de traditionelle thailandske husbåde, som lokalbefolkningen i dette område bor på. Husbåden er derfor helt i tråd med den lokale tradition og kultur, og du kan glæde dig til en særlig autentisk oplevelse. Husbåden skyder en sagte fart på 5-7 kilometer i timen, men det er dig, der bestemmer rytmen om bord. Uanset om du foretrækker at sidde i en solbeskinnet lænestol med en kølig øl/sodavand og nyde det fantastiske natursceneri glide forbi, eller du er til lidt mere aktivitet, får du dine behov opfyldt på denne eventyrlige tur. Tag en svømmetur, når du har lyst, grib en fiskestang og fang aftensmaden, eller sejl om kap med husbåden i en kajak.

Kun ganske få rejsende besøger dette område af Thailand, da kun er par rejsebureauer har tilladelse til at sejle rundt med husbåd på Khao Laem. Turen er også meget velegnet for familier med børn, da husbåden danner en tryg og behagelig base for de eventyrlige oplevelser.

bambus rafting

Bambus Rafting

Sæson
Turen kan gennemføres året rundt. Den bedste periode er fra november til februar, hvor det er tørt og temperaturen lavest – dagtemperaturen ligger omkring 30 grader. Fra marts til maj kan temperaturen være højere. I perioden maj til november er vejret noget omskifteligt, og der kan forekomme tropiske regnbyger

Man kan opleve dette fantastiske mini eventyr på vores Husbåd i Thailand og Tropeøer rundrejse

boern i sangkhlaburi

Børn i Sangkhlaburi

Udlev din barndoms drøm om en træhytte i Thailands ældste nationalpark

Written by Kasper on . Posted in Nyheder

Beliggende på 25 hektarer af privatejet regnskov, ligger der et fantastisk, fredfyldte og helt speciel øko resort. Det ligger i fredelige og smukke omgivelser og er det eneste øko resort af sin slags og det enest resort der ligger midt i junglen i Khao Sok National Park.

Her kan du genopleve eller udleve din barndomsdrøm om et træ hus midt regnskoven eller du kan bo i en bungalow i junglen. De fleste af værelserne er på floden med herlig udsigt over majestætiske kalkstensklipper, jungle og floden.

Khao Sok National Park

Khao Sok National Park

Jeres træhytte ligger midt i jungle med en smuk udsigt over floden eller de majestætiske kalkstensklipper, omgivet af uspoleret jungle. Hver træhytte har sin egen charme og karakteristika, herunder et åbent dæk, hvorfra I kan nyde udsigten over jungle og Khao Sok National Park. I befinder jer midt i junglen, omgivet af regnskoven og en utrolig bred vifte af dyreliv. Store Hornbill fugle og Gibbon aber, ses undertiden fra jeres balkoner i trætoppen.

Jeres hytter er kølet af den friske jungle luft og vifter, alt sammen i overenstsemmelse med stedets øko etik. Da du er omgivet af regnskov, er vejret som regel dejligt og køligt, så der er ingen behov for energiforbrugende klimaanlæg. Jeres træhus er bygget af lokalt dyrket bambus, nipa palme-stråtag, og andre miljå skånsomme materialer. Stedet har lagt en stor omhu og stolthed i at sikre at alle hytter er bygget i harmoni med og med respekt for det lokale miljø.

Jeres træhytte har varmt vand, vestlige stil toiletter, ventilatorer, myggenet og rent filtreret vand, sæbe, håndklæder, sengetæpper og lagner.

Man føler sig med det samme hjemme, uanset om man er solo eventyrer, en familie, et par på udkig efter et romantisk getaway eller en erfaren rejsende.

Khao Sok National Park

Khao Sok National Park

Når sulten melder sig imellem alle de fantastisk oplevelser og aktiviteter, kan man nyder et dejligt måltid med en verdensklasse udsigt over de fantastiske klipper og den smukke Klong Sok-floden fra en to etagers frilufts bar og restaurant.

Den nybyggede restaurant og bar er elsket og rost af gæsterne og serverer autentiske thailandske retter af høj kvalitet, samt lækre vestlige favoritter og der er også masser af velsmagende retter for vegetarer. Man kan f.eks stille sulten med velkendte thailandske retter som Pad Thai nudler og grøn karry, samt mindre kendte Thai favoriter, såsom Kao Soi nudler. Hvis man blive sulten efter mere hjemmelige retter, så prøv den amerikansk morgenmad, pastaretter med hvidløg brød eller en af de mange salater. Om aftenen kan man slappe af i baren med en cocktail, juice eller lokale øl. Det er også et fantastisk sted at få nye venner, slappe af efter en lang dag med eventyr og snakke om dagens oplevelser.

Hvis du ønsker at være aktiv imens du er i Khao Sok og opleve dette fantastisk sted og dets dyreliv, er der masser af spændende ture og aktiviteter at vælge imellem, såsom vandre ture i jungle, kano ture, elefant trekking, rafting, trekking, caving, thai massage, natsafari, madlavnings klasse, fuglekikkeri, jungle overlevelse treks, man kan besøge kunsthåndværker landsbyer, varme kilder og udsigtspunkter og selvfølgelig besøge den spektakulære Cheow Lan sø, hvor man både kan fiske, sejle i kano, svømme, snorkle og dykke.

På selv stedet kan man tage en af de oppustede bilslanger og flyde ned af floden, igennem junglen, forbi kalksten klipper, man kan solbade ved stedets pivate strand eller sejle i kano ned af floden, når vandet er lavt.

Hvis en dejlig omgange massage midt i regnskoven lyder for godt til at være sandt, så er det faktisk sandt. Nyd en traditionel thaimassage eller oliemassage i komfort, på dit værelse eller i en åbent hems med udsigt over floden. Alternativt kan man slappe af med en af stedets bøger om Khao Sok og slappe af i deres lounge område med en fantastisk udsigt over floden.

Khao Sok National Park

Khao Sok National Park

Hvis man føler dig aktiv, har stedet 3 forskellige natur treks igennem deres private regnskovsområde.

Stedet har gratis WiFi, så man kan holde kontakt med omverdenen (skulle man ønske det) eller til uploade dagens spændende fotografier. Der er kun WiFi i restauranten og receptionen, for bibeholde stedets charme og giver gæsterne mulighed for at afbryde forbindelsen, hive stikket ud og være ét med naturen.

Under vejledning af Dick Sandler, en pioner inden for thailandsk øko-turisme, gør stedet en stor indsats og er meget bevidst omkring miljømæssig bæredygtighed. Dette omfatter filtreret vand, genbrug og lokale projekter.

Resortet har en stærk tro på ansvarlig og bæredygtig øko-turisme. Deres mål er, at lokalsamfundet og besøgende fra hele verden, kan nyde og drage fordel af gensidig interaktion omgivet af det naturlige vidunder, som er Khao Sok National Park.

Khao Sok National Park

Khao Sok National Park

Deres bæredygtig praksis og bidrag til lokal samfundet er talrige, bl.a er der vært for et årelang frivilligt program, der har til formål at overvåge bæredygtigheden i praksis på resortet, samt de lokale projekter i Khao Sok området.

Deres indsats inden for øko turisme indvolvere:

Lokale samfunds initiativer:
De udvidede mængden af de aktiviteter og ture, de tilbyder gæsterne igennem lokalsamfunds baseret turismen og indrager bl.a lokal samfundet og byen i workshops, kanoture og madlavningskursus. Dette giver lokale familier en chance for at nyde godt af turismen, som de måske ellers ikke vile have.

Samarbejde med lokalsamfundet:
For at reducere brugen af masseproducerede varer og produkter, gør de hvad de kan for at købe lokale produkter og fødevarer. Et eksempel er Fets økologiske æg. Resortet gave for nyligt Fet og hans kone (en lokal famile) et mikro-lån, således de kan holde kyllinger, uden brug af steroider, antibiotika og andre kemikalier. De kan nu levere friske økologiske æg til lokal samfundet og stedets restauranten.

Støtte og uddannelse af lokale guider:
For nylig afsluttede de et to måneders træningsprogram for lokale guide, der skulle forbedrer deres engelskkundskaber, viden om dyreliv og sikkerheds procedurer, samt lokalkendskab om Khao Soks naturlige vidundere.

Udviklingsprojekter i lokalsamfundet:

Konservation og uddannelse:
I øjeblikket organiserer og finansierer de et program med internationale krybdyrs eksperter fra Reptile Zoo i Cairns, Australien. De skal lede workshops i en måned i Khao Sok, hvor de skal træne og vejlede parkens rangers og ledere fra lokalsamfundet i hvordan man behandler, identiferer og flytter slanger, samt opretter et nødberedskab.

Samfunds uddannelse:
Resortet støtter det burmesiske indlærings center, en skole der tilbyder undervisning til børn af burmesiske immigranter. Indtil skolens åbning, var der ingen uddannelsesmæssige faciliteter for burmesiske børn i området. Nu kan børnene modtage et basalt pensum, samt lektioner i thailandsk og engelsk.

Khao Sok National Park

Khao Sok National Park

I dagligdagen biddrager de til lokalsamfundets bæredygtighed på følgende måde:
• De minimere brugen af strøm – ved ikke at benytte sig af aircondition og fjernsyn på resortet, så man således er med til at reducere kulstofemissioner fra fossile brændstoffer.
• De reducerer, genbruger og genanvender – affald bliver omdannet til kompost og har lavet de fleste af deres møbler fra de faldne træer på stedets område.
• De bygger med respektfuldt for omgivelserne – deres træhuse og bungalows er lavet af naturlige materialer, og endnu vigtigere over 80% af stedets områder er uudviklet – det er efterladt intakt i harmoni med det omgivende økosystem.
• De holder stedet rent med kemikalie frie rengøringsmidler, således at værelserne er rene, men uden af forurene skoven.
• De køber lokalt – grøntsager, frugter osv købes hos lokal samfundet og naberne.

På vores Thailands Kultur og Natur rundrejse, samt Vores Thailand rundrejse, indgår der et 5 dages ophold på dette fantastiske sted. Vi kan lave ophold på stedet i forbindelse med alle rejser og af den varighed der passer jer.

Khao Sok National Park

Khao Sok National Park

 

Khao Sok National Park – En lille bid af paradis

Written by Kasper on . Posted in Nyheder

Vend de overfyldte strande på Phuket ryggen og tag ind i landet til Khao Sok National Park, en spektakulær og varieret vildmark, der er blomstrende efter årtiers konflikt og udnyttelse. Her finder du kalkstens bjerge, dyreliv der kan rivalisere amazonas og økovenlige resorts og teltlejre ved søen og i junglens trætoppe.

700 kvadrat kilometer af karstformationer, jungle, skov og sø, udgør Khao Sok National Park i det sydlige Thailand. Det er en af thailands største og ældste national parker, men den er ofte overset af rejsende til fordel for strandlivet på nærliggende Phuket, Krabi og Ko Samui. De ved ikke, hvad de går glip af, hvilket sådan set ikke er så dårligt, lad dem endeligt bruge deres tid på strandsælgere, overfyldte strande med liggestole og parasoller så langt øjet rækker, så kan vi andre uforstyret, i fred og ro nyde dette uspolerede og autentiske område af det ægte Thailand.

Elephant Experience Elephant Hills

Elephant Experience Elephant Hills

Men det er en oase, der har kæmpet hårdt for at overleve. I 1961 byggede man en øst-vest gående kystvej for at støtte den voksende skovhugst og mineindustri. Det resulterede I, at den før så klare og rene Sok flod, blev forvandlet til et brunt og uigennemsigtigt udløb for industrielt affald, og skoven stod over for en lige så dyster skæbne, indtil thailandske studerende og kommunistiske oprørere imellem 1975 og 1982 søgt tilflugt fra regeringsstyrkerne i khao sok’s tætte skove. Deres tilflugt og besættelse bidrog ubevidst med at beskytte dette uberørte område fra de skovarbejdere, minearbejdere og krybskytter, der hærgede mange steder i Thailand. I 1980 blev trusslen fra skovhugst yderlig afværget, da en undersøgelse fra nationalparkernes division bekræftede den rige biodiversitet i området.

Heldigvis er Khao Sok i dag et sandt paradis, med en overflod af dyreliv, ældgamle kalkstensbjerge, fjerntliggende vandfald, den majestætiske Cheow Lan sø og en tropisk stedsegrøn regnskov, der er ældre og mere mangfoldig end amazonas.

Folk kalder ofte Khao Sok for Thailands svar på Halong bugten i Vietnam eller Guilin i Kina. Karst formationerne er fra et koralrevs system, skabt for 250 millioner år siden af muslingeskaller og koraller. Da det indiske subkontinent og det asiatiske kontinent kolliderede for tre millioner år siden, steg de op og formede disse karst formationer. Denne kollision, som også skabte Himalaya, er ansvarlig for en 5000 km lang bjergryg af dramatiske kalkstens formationer, som løber fra Guilin i Kina til Sarawak på Borneo og i Thailand kan man nyde dette spektakulære naturfænomen i Khao Sok og den nærliggende Phang Nga bugt og ved Krabi.

canoe safari khao sok national park

canoe safari khao sok national park

Khao Sok’s uspolerede habitat gør det også til et foretrukket sted for fugle entutiaster, som f.eks kan opleve flere arter af isfugle, den asiatiske paradis fluesnapper, rød skægget bispiser, trogons, næsehornsfugle og den syvfarved stribede pitta.

Skovene der omgiver søen er rige på dyreliv. Der lever bl.a. rådyr, vildsvin, tapier og serow (en gedlignende antilope) og dybt inde i junglen har man opserveret vilde asiatiske elefanter, den sky leopard og den malaysisk tiger.

Skoven er blot en del af Khao Sok. National parkens juvel er Cheow Lan søen. Et æterisk vildtreservat i hjertet af parken, hvor khao sok’s kalkstensformationer virkeligt kommer til deres ret, med takkede karstformationer der tårner op rundt om søen eller stiger op ud af ingenting, som enorme grå spøgelser. Nogle af formationerne, som f.eks de to toppe af Khao Serow stiger 1000 meter op i højden, hvilket er næsten uhørt for karstformationer.

Kampen for at beskytte Khao Sok udkæmpes tappert, men palmeolie og gummiplantager i parkens udkant truer med at forstyrre dens skrøbelige økologiske balance. På den anden side, så er der en enorm mulighed for lokalsamfunds baserede økoturisme til at hjælpe med at beskytte og opretholde parken. Selv i dag, er meget af dette eventyrlige landskab af kalkstens klipper og uberørt skov udokumenteret. Og det er bl.a det der gør det så spændende at besøge Khao Sok.

I dag arbejder mange af de lokale øko turoperatører, hånd i hånd med lokal samfundet, hårdt for at sikre at Khao Sok forbliver beskyttet. Elephant Hills er en af disse, de ansætte lokale folk, finansierer forskning og arbejde med de lokale skoler og indsamler data om dyrelivet, ved hjælp af kamerafælder, der er opsat rundt om søen og i junglen.

Et ophold i et af de flydende huse, bygget på tømmerflåder i den økovenlige Rainforst Camp på Cheow Lan søen er et parkernes mange højdepunkter. Ikke alene generere det sin egen sol-og vindenergi, dets økovenlige håndterings system af affald, betyder at det ikke forurener søens vande. Rainforest Camp er en del af Elephant Hills, der byggede thailands første luksus teltlejr i junglen, tæt på nationalparken.

Elephant Hills, der ligger ca. 10 km fra nationalparken, omfatter 30 luksus telte i safari-stil, en pool med en fantastisk udsigt til de smukke karstformationer og et delvist lukket spiseområde, der også er vært for opvisninger i thai dans og demonstrationer i thailandsk madlavning.

elephant hills luxury tented camp

elephant hills luxury tented camp

 

Hvert telt har to enkeltsenge, vifte, kedel og et luksuriøst badeværelse med toilet og varmt / koldt brusebad. Teltene giver rigelig plads og er godt beskyttet mod myg og andre ubudne gæster. Møblerne er håndlavet af dygtige lokale håndværkere, ved hjælp af naturlige materialer og indeholder alle den komfort en gæst normalt ville finde på et hotelværelse. Der er fint belysning, således at man kan slappe af med en god bog eller opdatere dagbogen med dagens fantastiske oplevelser og observationer. I midten af lejren ligger den semi-åbne restaurant og bar. Det er her man spiser sine måltider, møder de andre gæster og sludre om dagens oplevelser over en kold øl.

Skoven er fyldt med dyr og planter, hvoraf nogle kun findes i Khao Sok. Et ophold på Elephant Hills er en enestående oplevelse, de smukke opgivelser, naturoplevelser i verdensklasse, temperaturen der falder, det knitrende bål under den åbne stjernehimmel, med alle junglens lyde, som skaber en romantisk og varm atmosfære og regnskovens beboere, der sørger for en unik vuggevise, med en behagelig træthed i kroppen, efter en dag med masser af fantastiske oplevelser, tørner ind, med forventningen om næste dags eventyr, som den sidste tanke før en rolig nats søvn.

Om morgen vågner man til skovens lyde, som beboerene langsomt vågner og bjergene og junglen omkring lejren der stadig er dækket af en eventyr agtig tåge. Som solens stråler trænger igennem tågen, kan man se den frodige grønne tropiske regnskov og efter et dejligt morgenmåltid er man klar til nye eventyr og oplevelser.

Elephant Hills er også et fristed for elefanter – deraf navnet. Thailand har omkring 3.000 asiatiske elefanter tilbage, hvoraf ca. 2.000 er tamme. Mange blev brugt i skovhugst industrien til at transportere tømmer og da træfældning blev forbudt i parken i 1989, blev de fleste efterladt af ejerne, der ikke længere havde råd til at fodre dem ordentligt, hvilket efterlod elefanterne syge og underernærede. I takt med at Thailand mister mere og mere jungle til bebyggelse og legal såvel som ilegal skovhugst, kan veldrevne reservater og fristeder give elefanter et nyt liv.

elephant hills luxury tented camp

elephant hills luxury tented camp

Gæster har ikke tilladelse til at ride på elefanterne (hvilket er en process, der er under afvikling de forskellige steder i parken) og elefantførere (mahuterne) kontrollere konstant at elefanterne er sunde og aktive. Som en del af deres Elephant Experience, kommer man helt tæt på elefanten, man starter med at skære, snitte og tilberede enorme mængder af bambus, frugt og grøntsager, hvorefter man håndfodre disse majestætiske skabninger. Ved hjælp af deres snabel, snuser de først til maden, dernæste smager de på den og kasserer hurtigt de mindst foretrukne godbidder, hvilket efterlader en med deres uønskede oversavlede rester på jorden. Efter et overdådigt mudderbad, er det tid til at skrubbe og vaske disse blide giganter. Det er en helt unik, sjov og meget anderledes oplevelse, specielt hvis man bliver placeret i den forkerte ende, den hvor der ingen snabel er, her skal man passe på ikke at blive tilsølet af et ”elephant shower”

Elefanterne er er tamme, men da de ikke alle er fra samme familie gruppe, er der grænser for, hvor meget plads og frihed man kan give elefanterne. De er ikke en sammenhængende enhed, så de kan ikke behandles som sådan. De har ikke overlevelses instinkt og færdigheder, og hvis man lader dem strejfe, ville de tramper de fødevarer ned, som man dyrker til dem. “Det er en hårfin balance, men en som Elephant Hills syntes at være meget bevist omkring.

På vores 14 dages sydthailands drømmerejse, indgår et 4 dages ophold i Khao Sok National Park, se mere her …….

Velkommen til Khao Sok og Elephant Hills – din lille bid af paradis

Copyright © 2014 Culture Adventure aps - Strandgade 102 · 1401 København K · Tlf: +45 7610 0070 · Fax: +45 7610 0170
Pin It