CASES

Igennem årene har vi haft masser af forskellige opgaver, som vi har løst i tæt samarbejde med vores kunder

For at vise spændevidden på nogle af de projekter vi har arbejdet på, kommer her få eksempler

Nordsjællands Symfoniorkester – Slovenien og Irland
Dette symfoniorkester rejser hver andet år ud i verden og kombinerer deres passion for musik med oplevelser. Opgaven var indenfor et given budget at arrangere turen, hvor der skulle arrangeres to lokale koncerter.
Turen faldt på Slovenien, hvor vi stod for koncertstederne, PR med de lokale medier, leje af instrumenter, supplering af lokale musikere, transporter og selvfølgelig det kulturelle program. En spændende og udfordrende opgave, som blev en stor succes. I hvert fald blev turen fuldt op af endnu en koncertrejse til Irland, hvor NSO spillede i Christchurch Cathedral og Galway University. Siden er det blevet til turen til Færøerne og senere Island.

Square-dance triologi – dansede på Inlandlandsisen
En af vores mere festlige grupper, der altid spreder glæder på deres vej. Opgaven var at lave en Square-dance-rejse, der udover oplevelserne på destinationen, samlede dansere fra ind- og udland. Valget faldt på Grønland, og der blev danset på livet løs og nu vi var på Grønland, havde vi sørget for live musik og dans på den Grønlandske Indlandsis, til stor morskab for de lokale. Turen blev fulgt op af endnu en rejse til Island, hvor der er blevet danset på torvet i Akureyri, ved de varme kilder og Geysir. Vi er i øjeblikket i gang med at fuldende den nordatlantiske danse trilogi, og hvis alt går vel, kan Færøerne glæde sig til besøg næste sæson.

Eva Solo A/S – Island; isklatring, snorkling, ATV og varme kilder
Har netop fejret deres 100 års jubilæum, og er et fyrtårn indenfor dansk design. Vi fik opgaven at arrangere en jubilæumstur med masser af aktiviteter, og fejre mærkedagen på bedste vis. Turen gik til Island, og på tre dage  blev der snorklet over de kontinentale plader, vandret på gletsjer, isklatret, kørt 4×4, kørt ATV, badet i den Blå Lagune og holdt et brag af en fest. Udover markeringen af ”fødselaren” var formålet af medarbejderne skulle rystes sammen, flytte grænser, tage ansvar og sige fra.

Københavns Universitet (LAICS) – Slovenien, Berlin, Spanien
Igennem de sidste 6 år har vi været sparringspartner på flere af Københavns Universitet, hvor erhvervsledere fra hele verden kan tage en Master uddannelse i ledelse og innovation. Der arbejdes med mange forskellige moduler, så som kreativitet, innovation, open space og ledelsesteori. Vi har sammen med fakultet tilrettelagt programmerne i udlandet, hvor vi står for rammerne, men også bidrager til indholdet af modulerne. Hvert år afvikler vi et hold i Slovenien, Berlin & tidligere i Spanien. Et godt eksempel på, hvordan vi skaber de optimale rammer omkring et forløb, og sparre med vores kunder.

For flere case studies og referencer, venligst kontakt os på 76100070

ImageImageImageImageImage