Ho Chi Minh (vietnamesisk Thành Phố Hồ Chí Minh), tidligere Saigon (vietnamesisk Sài Gòn; bruges fortsat af vietnamesere i dagligtale) er Vietnams største by med ca. 5.387.100 (2000) indbyggere. Den ligger ved vestbredden af Saigonfloden. Byen var hovedstad i Sydvietnam fra 1954 til 1975 og i Republikken Sydvietnam fra 1975 til 1976. Den har siden været administreret som en provins.

Siden 1990 har Ho Chi Minh-byen stået for mellem 28 og 35 % af Vietnams samlede indtægter fra turisme. Byen modtager et stadig stigende antal turister fra udlandet, fra 180.000 i 1990 til millioner nu, hvilket udgør over halvdelen af alle turister i landet.

Cholon
Cholon, som er 5. bydel, er Saigons Chinatown. Navnet Cholon betyder "stort marked", og Cholon var oprindeligt en selvstændig by. Med tiden voksede den sammen med Saigon på grund af den stærke tilflytning og flygtningestrømmene. Cholon befolkes af omkring ½ million kinesere, der dominerer bybilledet med deres kinesiske apoteker, restauranter og forretninger. Cholon er også det vigtigste handelsområde i byen.

Kineserne i Cholon stammer fra forskellige dele af det sydlige Kina, og de har i høj grad bevaret deres regionale skikke, sprog og dialekter gennem generationerne. Der findes forskellige templer for folk, der stammer fra Chaozhou, for dem med aner i Guangzhou og så videre.

Ved århundredeskiftet mellem 1800- og 1900-tallet var Cholon også berygtet for sine opiumshuse. Den britiske forfatter Graham Greene var blandt de besøgende, og hans roman "The Quiet American" fra 1955 med handling fra de tidlige 1950-ere henter meget af sit indhold fra dette område. Bogen er grundlag for to biograffilm af samme navn, fra 1958 og 2004. Siden 1950-erne har de trange og travle gader i Cholon været et ideelt gemmested for Viet Minh og senere for Viet Cong.

I Cholon finder man de seværdige Quan-Am- og Thien-Hau-pagoder. 

Dong Khoi og Nguyen Hue
Teaterbygningen på Dong Khoi var under navnet Rue Catinat Saigons fineste promenadegade allerede i den franske kolonitid. Under Vietnamkrigen var der langs denne gade særligt mange barer og bordeller, som betjente amerikanske soldater under deres "Rest and recreation"-ophold. Siden Doi Moi er gaden, der nu hedder Revolutionsgaden, blevet præget af mange restauranter, barer og dyre designerforretninger.

Nguyen Hue er en parallelgade til Dong Khoi. Den blev anlagt af franskmændene som Boulevard Charner og blev betegnet som Orientens Champs-Élysées. Nguyen Hue er i dag blot en støjende hovedtrafikåre. Men under Tet-festen er det lokale blomstermarked en attraktion.

I nordenden af Nguyen Hue ligger det tidligere rådhus. Det er et kolonihus fra 1906. I dag holder folkekomitéen til der.

Notre Dame
Et af de mest betydelige bygningsværker i byen er den katolske Notre-Dame-katedralen. Denne murstenskirke blev rejst mellem 1877 og 1883 i nyromansk stil. Katedralen er det vigtigste symbol for de sydvietnamesiske katolikker. Ærkebiskoppen af Ho Chi Minh-byen, msgr. Jean-Baptiste Pham Minh Man, er en af Den katolske kirkes kardinaler.

Katedralen ligger i den nordlige ende af Dong Khoi. Her afholdes der også messe på engelsk hver søndag.

Foran kirken, på Pariserkommunepladsen, står en statue af Jomfru Maria.

Hovedpostkontoret
Hovedpostkontoret med billede af «Onkel Ho» ligger lige ovenfor Notre Dame. Bygningen er fra 1880-erne, og har siden dengang næsten ikke har set ombygninger eller forandringer. Indvendig er betjeningslugerne dog blevet renoveret og moderniseret, og der er kommet et kæmpemæssigt vægmaleri af «Onkel Ho».

Genforeningspaladset
Det tidligere præsidentpalads for den gamle republik Syd-Vietnam er i dag museum og hedder "Genforeningspaladset". Af og til benyttes det til repræsentation ved statsbesøg. Bygningen er fra 1960-erne. Den 30. april 1975 blev paladset omringet af nordvietnamesiske kampvogne og indtaget. 

Denne erobring markerer Vietnamkrigens afslutning og de nordvietnamesiske kommunisters sejr. Blot kort tid før havde de sidste amerikanske helikoptere forladt anlægget. Paladset har en omfattene udstilling af efterladt amerikansk og sydvietnamesisk kampudrustning. 
 
Museet for krigens ofre
En anden seværdighed er "Museet for krigens ofre". Foruden en samling kampvogne, fly og andre efterladenskaber fra den amerikanske krigsmaskine finder man her en ind imellem drastisk fotoudstilling, der frem for alt tydeliggør følgerne af amerikanernes brug af afløvingskemikaliet "Agent Orange" over landets skove og deres brug af napalm-bomber. Det berømte pressefoto af en cirka ni-årig pige (Kim Phúc), løbende nøgen på en vej, efter at været blevet alvorligt forbrændt på ryggen efter et sydvietnamesisk napalmangreb, indgår i fotoudstillingen.

Efter at relationerne mellem USA og Vietnam har bedret sig, er der også kommet udstillinger om antikrigsbevægelserne i USA og andre lande og om de amerikanske soldater, der nægtede at gøre tjeneste i Vietnam af etiske grunde.

Revolutionsmuseet
Revolutionsmuseet har til huse i det tidligere palads for Cochin kinas guvernører. Paladset var residens for Syd-Vietnams præsident Diem under Vietnamkrigen. Museet udstiller genstande fra kampene mod franskmænd og amerikanere.

Le-Duan-boulevarden
Le-Duan-boulevarden er en boulervard i samme franske stil som Nguyen Hue. Den løber fra bykernen til de botaniske haver. I dette området er der i dag igen en række udenlandske diplomatiske repræsentationer (konsulater).

Under Vietnamkrigen var dette åstedet for et spektakulært angreb under Tet-offensiven.

I de sidste krigsdage fløj helikoptere i pendulfart med de sidste tilbageværende amerikanerne mellem den gamle amerikanske ambassade og amerikanske krigsskibe, koordinert fra kommandoskibet Blue Ridge ude i Det Sydkinesiske Hav. Ambassaden, der blev raseret, er nu genopbygget, og kun mindetavler fortæller om hændelserne i aprildagene i 1975.

Ben-Thanh-markedet
Dette marked, der blev bygget i 1914 og er blevet renoveret i løbet af de sidste år, er et af Saigons kendte steder. Ben-Thanh-markedet er i dag en stor markedshal med beklædning, tørrede madvarer, elektronik og souvenir og desuden marked for grønsager, frugt, fisk og blomster. Her tilberedes også vietnamesiske kulinariske retter.

Markedet med et særegent tårn, der kan minde om et kirketårn, ligger op til en stærkt trafikeret central rundkørsel, hvor syv gader mødes.

Saigon museet
Saigon museet ligger i toldvæsnets tidligere hovedkontor, en bygning rejst i 1863. Her er der mange fotografier fra onkel Hos liv og virke.

Jadepagoden
Jadepagoden er Saigons mest farverige gudshus. Den blev bygget i 1909 af byens kantonesisk-kinesiske indvandrere, og her æres både Buddha og en række taoistiske guddomme og helteskikkelser fra kinesisk mytologi.

Can Tho er den største by i Mekong, det er en summende by med en livlig havnefront og et farverigt mix af smalle gader og brede boulevarder, hvor man kan gå på opdagelse. Som det politiske, økonomiske og kulturelle centrum i Mekong Deltaet, syder Can Tho af aktivitet og dens nemme adgang til det nærliggende flydende marked tiltrækker mange turister, der kommer her for at sejle langs de mange kanaler og floder, der fører ud af byen.

Nha Trang har en splittet personlighed. Den ene er et mindre Danang - en travl vietnamesiske by der summer af handel, men velsignet med adgang til en smuk strand. Den anden er en vestlig ferieby, der omfatter flere blokke af hoteller, turistbutikker, barer og internationale restauranter. Hvis man færdes i denne beskyttede enklave, kunne man være hvor som helst i verden, hvis ikke lige det var for den konstante gene fra Xe Om chaufførere, hvoraf mange synes at have et bijob som alfonser og pot forhandlere.

Byen er ubestridelig smuk, omkranset af bjerge, med stranden som følger en lang bugt hvori der ligger en del øer. Moderne skulpture er spredt lang strandpromenaden. Det eneste der skæmmer i horisonten er et skilt i bedste Hollywood stil for Vinpearl komplekset - et grimt dominere ar i nærheden af Hon Tre Island.

Nha Trang har masser af tilbud til turisterne - fra bådture til øerne og dykning, til mudderbade og historiske steder. Men den vigtigste attraktion for de fleste besøgende er stadig at slappe af i en liggestole ved en strandbar, imens de nyder en cocktail i ro og mag.

Dalat, betyder "Lat stammens flod", og er en af Vietnams smukkeste byer og beliggende på et frodigt plateau med smukke bjerglandskaber, dale hylet i dis, søer, vandfald og floder, 300 km nordøst for Ho Chi Minh City og 1500 m over havets overflade.

At Dalat er blevet kåret til Vietnams mest romantiske by er ikke helt uden grund. Vietnamesiske brudepar valfarter til byen år efter år for at tilbringe deres hvedebrødsdage her.

Franskmændene udvidede denne tidligere bjergstation i begyndelsen af 1900-tallet for at benytte den som et tilflugtssted unde de varme somre. Den koloniale indflydelse kan stadig ses på katedralen og nogle af de mere end 2.000 villaer, der ligger spredt rundt i byen.

I de seneste år er der blevet brugt store beløb på at føre byen tilbge til dens tidligere pragt. Søer er blevet drænet og renset, gamle bygninger er blevet restaureret og nye hoteller er blevet bygget.

Den gamle by Hoi An, 30 km syd for Danang ligger på bredden af Thu Bon floden. I begyndelsen af det 16. århundrede, bosatte vestlige handlere sig i den lille havneby, hvilket gjorde Hoi An til et af de største handelscentre i Sydøstasien.

Hoi An har en særskilt kinesisk atmosfære med lave huse med flisetag og smalle gader, den oprindelige struktur af nogle af disse gader er stadig næsten intakt. Alle husene var lavet af sjældne træ, dekoreret med lakerede brædder og paneler indgraveret med kinesiske tegn. Søjler blev også skåret med ornamental design.

Turister kan besøge levn fra Sa Huynh og Cham kulturer. De kan også nyde den smukke natur på den romantiske Hoi An flod, Cua Dai Beach, og Cham øen.

I løbet af de sidste par år er Hoi An blevet en meget populær turistdestination i Vietnam, hvilket ikke er underligt, da det er en af de hyggeligste og mest charmerende byer i Vietnam. 

Hue ligger i Thua Thien præfektet og er i den centrale del af Vietnam. Beliggende 660 km fra Hanoi og 1080 km fra Saigon, er Hue altid blevet betragtet som omdrejningspunktet i Vietnam to ris kurve, den røde flods delta og Mekong deltaet. Hue blev navnet på Vietnams mest kendte gamle hovedstad på grund af den lokale fejludtalelse af ordet Hoa i Thuân Hoa.

Siden det 16. århundrede har Thuan Hoa, på grund af sin strategiske beliggenhed, været er et meget velstående område. Nguyen dynastiet valgte dette område som deres hovedkvarter. Nguyen Anh gjort det Vietnams hovedstad i 1802 efter at han besejrede Tay Son og lod sig krone med navnet Gia Long. Konge Gia Long (1762-1819) opbyggede og forstærkede fæstningen Hue fra starten. Siden da, har kongens efterfølgere i Nguyen dynastiet fortsat i hans fodspor.

Danang ligger centralt på Vietnams østkyst imellem Hanoi og Ho Chi Minh. Den store havneby har en underskøn natur, omgivet af bjerge, floder og ikke mindst havet med en fantastisk strand. Danang er desuden et godt udgangspunkt hvis du vil videre rundt i Vietnam.

China Beach er Danangs meget populære strand, hvor du kan dase i sandet og tage en kølende dukkert. Der er også rigtig gode muligheder for surfing. Bliver du træt af strandlivet kan du i byen besøge det kendte Cham Museum eller udforske nogle af de gamle templer og pagoder. 

Der er et fint udvalg af restauranter i Da Nang men du kan også prøve et godt og billigt alternativ ved nogle af de mange gadekøkkener

Hai Phong er en by i det nordlige Vietnam, der med et indbyggertal på cirka 1.884.000 er landets tredjestørste by. Byen ligger ved den Røde Flods udmunding, på kysten til Tonkin-bugten.

Hai Phong fungerer som havneby for det meste af Nordvietnam, inklusive landets hovedstad Hanoi.

Ha Long (eller Hong Gai) er en by i det nordlige Vietnam med et indbyggertal (pr. 2001) på cirka 186.000. Byen ligger på kysten til Ha Long-bugten, som er den nordvestlige del af Tonkin-bugten. Den primære indtægtskilde er turisme.

Selve byen er uinteressant og bruges kun som startpunkt for ture i Ha Long bugten

Ha Long-bugten (vietnamesisk: Vịnh Hạ Long) er et vandareal beliggende i Quang Ninh provinsen i Vietnam. Bugten har en kyststrækning på 120 kilometer.

Bugten ligger 170 kilometer øst for Vietnams hovedstad Hanoi og udgør den nordvestlige del af Tonkin-bugten. 

Halong bugten er et naturmæssigt vidunder. Den blev erklæret særligt bevaringsværdig (World Natural Heritage) af UNESCO i 1994. Fra forskellige byer bl.a. Halong og Hai Phong kan man sejler i Halong bugten, hvor over 3.000 kalkstensbjerge i særegne udformninger rejser sig op gennem kalkgrønne havoverflade. I bugten bor familier i små landsbyer på vandet, hvorfra de fisker eller har små muslinge-perle-farme. 

Man kan også gå på opdagelse i drypstensgrotter, gå i land på de lidt større øer eller sejle gennem huler i kalkstensformationerne til indlagte søer. En yndet aktivitet er at padle rundt i bugten med kajak. Vandet er meget, meget roligt i Halong bugten, da de mange kalkstensbjerge virker som beskyttende mod havstrømmene i Tonkin bugten.

Cat Ba er den største ø i Halong bugten, der som en af de få øer tilbyder overnatning på guesthouse og små hoteller. Typisk besøges øen på 2 eller 3 dages ture med overnatning i Halong bugten.

Udover et par mindre fiskerlandsbyer og nogle fine strande ligger her en stor nationalpark, der dækker halvdelen af øen og et 90 kvadratkilometer stort havområde. Parken består af regnskov, mangrove, søer, vandfald, fine sandstrande og koralrev, i alt 350 hektar skov og 250 hektar jungle. 

Der findes 28 forskellige dyrearter, 37 fuglearter og over 60 forskellige plantearter i parken. Havet omkring øen beboes af skildpadder, perleøsters, konkylier og 100 forskellige slags fisk. Nationalparken rummer også et par store huler, hvoraf en blev brugt til hospital under Vietnam krigen

Sapa ligger 2500 meter over havets overflade i et grønt og bjergrigt område. Det var franskmændene, der grundlagde byen for at slippe væk fra lavlandets varme. Selve byen byder ikke på mange attraktioner, men det er en oplevelse at se de forskellige minoriteter i deres farvestrålende dragter, på markedet og i gadebilledet, når de kommer ind til Sapa for at sælge deres afgrøder og klæder.

Sapa er særlig kendt for det omkringliggende naturområde, som egner sig til både mindre vandreture og lange trekkingture. Her findes en ubeskrivelig flot natur, hvor tætbevokset skov og risterrasser pryder bjergene, smukke dale med rindende floder og ikke mindst de mange farverige etniske minoriteter, der lever i disse egne, som bl.a H'Mong, Dzao, Tay og Xa Pho.

Om vinteren (december-februar) er det koldt og mellem 5 - 15 grader om dagen og nogle nætter nå tæt på frysepunktet. I samme periode er Sapa og de øvrige bjergrige egne til tider diset/tåget. Om sommeren er der normalt over 25 grader og fra en skyfri himmel over 30 grader. 

I sommerhalvåret byder bjergområderne i Nordvietnam på skiftende vejr - en ujævn veksling mellem dage med heftig regn og dage med smukt vejr uden skyer på himlen.

En af de de største attraktioner i denne region, er det Con Dao Ø-havet, som langsomt er ved at få opmærksomhed for sin opsigtsvækkende naturlige skønhed. Con Son, den største ø i denne kæde af 15 øer og holme, er omgivet af dejlige strande, koralrev og naturskønne bugter, og er stadig delvist dækket af skov. Ud over vandreture, dykning og udforskning af tomme kystveje og øde strande, er der nogle fremragende muligheder for at opleve dyreliv. Con Dao ligger 100 kilometer fra byen Vung Tau og her bor omkring 2000 mennesker, der lever et stille liv.

Con Son Island (med et samlet areal på 20 kvadratkilometer) er også kendt under sit europæiserede Malay navn, Iles Poulo Condore (Pulau Kun-dur), som betyder 'Græskar øen". Selv om det synes som et ø-paradis, var Con Son engang helvede på jorden for tusindvis af fanger, der blev holdt i fangenskab her under de franske og amerikanske regimer.

Omkring 80% af landarealet i øenkæden er en del af Con Dao National Park, som beskytter Vietnams vigtigste havskildpadde udklægningsområder. Gennem det sidste årti har World Wildlife Foundation (WWF) arbejdet sammen med de lokale Park Rangers på et langsigtet overvågningsprogram. Under udrugnings sæsonen (maj til september) opstiller parken rangernestationer for at overvåge og redde truede reder og flytte dem til en sikker oase af rugerier.

Andet interessant dyreliv omkring Con Dao omfatter Dugong, et sjældent og sjældent set havpattedyr i samme familie som den amerikanske Manatee (søko). Dugonger bor så langt nordpå som Japan, og så langt sydpå som de subtropiske kyster ved Australien. Deres numre har været i støt fald, og nu gøres der i stigende grad en indsats for at beskytte disse charmerende væsner. Den største trusler omfatter udvikling af kystveje, som forårsager ødelæggelse af lavt vand og dermed søgræs, som er dugongernes ynglingskost.

Con Dao er et af de sjældne steder i Vietnam, hvor der stort set ingen bygninger er på over to etager, og hvor den rejsendes oplevelse er næsten problemfri. Der er stort set ingen grund til at forhandle på det lokale marked!  På grund af de relativt høje omkostninger med at komme her og den manglende adgang til øerne, er turisme stort set ikke eksisterende  

Disse dage er de fleste besøgende til Con Son grupper af tidligere VC soldater, som blev fængslet på øen. Udenlandske turister er stadig få og langt imellem, men deres antal er stigende.

Den tørreste tid at besøge Con Dao er fra november til februar, men havene er roligste fra marts til juli. Regntiden varer fra juni til september, men der er også nordøst og sydvest monsun i efteråret, der kan bringe kraftig vind. September og oktober er de varmeste måneder, men selv da gør den kølge brise Con Dao forholdsvis komfortabel sammenlignet med f.eks Ho Chi Minh City.

For dem der er sydpå, og ønsker at slippe for masseturismen, kan tage til Long Hai, en mindre kommercialiseret strandby inden for et par timers kørsel fra Saigon. Fiskerlandsbyen Long Hai, ligger 30 km nordøst for Vung Tau og har en smuk hvid sandstrand og området nyder godt af et mikroklima, der bringer mindre regn her end til andre dele af det sydlige Vietnam. Den  naturlige skønhed og mikroklimaet er de vigtigste grunde til, at Bao Dai, den sidste kejser af Vietnam, byggede en feriebolig her (nu Anoasis Beach Resort).

Long Hai er et fredeligt sted at besøge i løbet af ugen, men det mister sin lokale karakter i weekenderne, når vietnamesiske turister (og lejlighedsvis busser fulde af kinesiske turister) indtager stranden i weekenden. Selv om der er et par mindre resorts i Long Hai, så mangler vestlige rejsende endnu at opdage stedet, så hvis du leder efter et livligt sted med restauranter og natteliv, er Mui Ne nok et bedre valg.

Sam Son, 16 km fra Thanh Hoa, var oprindeligt et feriested for franske tjenestemænd. Med komfortabelt vejr og klart vand, Sam Son er i dag det mest populære strand område i nord, ideelt for hvile og afslapning. Der er en masse af de naturskønne steder at besøge i Sam Son så som Suoi ca end Cam Luong, Truong Le bjerget, Doc Cuoc templet, Co Tien pagoden, The Ho Slottet. 

Sam Son er ganske lille, og således er cycloen et populært transportmiddel for turister. Cyclo chauffører er venlige og villige til at tage dig til nogle lokale steder for en meget billig pris. Sam Son er virkelig et godt sted for afslapning, især på Van Chai Resort, som er det eneste resort der har international standard, med en smuk privat strand og spa-faciliteter og som ligger lidt udenfor det travle centrum i fredelige omgivelser. 

Det er muligt at besøge Sam Son året rundt. Men om vinteren er Sam Son  temmelig øde og kun et par hoteller holde åbent. 

Det er almindeligt, at lokale folk vil følge dig og forsøge at sælge deres ting, såsom tørrede skaldyr. Hvis du ikke ønsker at købe noget, sig da bare nej og ignorere dem. 

De fleste af Sam Sons statsdrevne hoteller tilbyder luksus hotel priser uden luksus. I løbet af sommeren (maj til september), er stranden ved Sam Son fyldt af vietnamesere på weekend og priserne stiger utroligt meget. Det anbefales at reservere tidligt. Det er også fint at besøge stedet uden for weekender og højsæsonen.

Phan Thiet og dets mere kendte naboområde – Mui Ne, er ideelle turistmål med smukke strande, en fiskerihavn og fortrinlige hoteller (strandresorts) og andre etablissementer. I modsætning til Vung Tau og Nha Trang, er der stadig mange øde og primitive strande, hvor der endnu kun findes få gæster.

Men stedet er under hastig udvikling og er ved at blive det nye tilflugtssted for indbyggerne i Saigon. Området er også kendt for dets enorme sandklitter, som konstant ændrer form hele året (det er specielt flot om morgenen, hvor klitternes udformning og solens stråler skaber fantastiske former og skyggesilhuetter).

Første gangs besøgende til Phu Quoc er ofte overraskede over, at dens strande kan være så kridhvide og at vandet er så krystalklart. Den er af alle vurderet til at være den bedste ø i Vietnam. De mest spektakulære strande er spredt langs den vestlige kyst og samles omkring den sydlige ende af øen. For unge par, er det bedste valg, hvis man kigger efter et afsondret paradis med øde bugte omgivet af sand, buske og bakker, den sydlige spids af øen.

Phu Quoc National Park
Etableret i 2001 og senere udvidet til et samlet areal på 31,422 ha, Phu Quoc Natural Reserve med mangfoldig flora og fauna omfatter hovedsageligt den bjergrige nordlige del af øen. Der er næsten 929 træarter, hvoraf 19 arter kun for nyligt er fundet og registreret i Vietnam. Skoven er hjemsted for mange arter af fugle og små pattedyr (flyvende egern, dovendyr-aber ...). Trekking gennem parken skal ske i den tørre sæson.

Duong Dong Riverside Marked
En god måde at få et indblik i det lokale liv er ved at besøge det lokale  marked. Alt på Duong Dong marked ser forskelligt ud fra alt andet i byen: store fisk, fiskeri værktøj ... En livlig og munter stemning gennemsyrer markedet fra leverandører i koniske hatte der sidder på jorden med deres små kurve af frugter og grøntsager til sælgere med store velassorterede stande. Tager man en gåtur til molen ved markedet, kan man tage nogle fantastiske billeder af både der konstant lastes og losses i en fart.

Dinh Cau klippen
Beliggende ved mundingen af Duong Dong-floden, så anses Dinh Cau klippen for at være symbolet på Phu Quoc, hvor sand, havet, solen og sten mødes i skøn forening. Det er ikke kun en ulige-formet landskabelig skønhed, men også et smuk helligt sted. Med sit lille skrin der stammer fra 1930's, er dette sted blevet til et fristed, hvor de lokale fiskere beder til Gud, før de sejler ud. Hvis man tager trinnene til toppen, kan man føle den milde brise og se solnedgangen over udhulede klippeformationer og Duong Dong floden.

Pagoder i Phu Quoc
Hvis man vil væk fra travlheden på fastlandet, så er Phu Quoc en ideel fredfyldte oase for dem, der ønsker at slappe. En hel del templer og helligdomme ligger spredt over hele øen. Bygget i begyndelsen af det 19. århundrede, er Sung Hung pagoden, med dens oprindelige struktur og spændende statuer absolut et besøg værd. Beliggende i tyk vegetation på en bakke side, så er Su Muon Pagoda altid en oplevelse og inspiration for besøgende takket være sin unikke blanding af natur og arkitektur. 

An Thoi øerne
Ud for den sydlige spids af hovedøen (30 minutter med båd fra An Thoi), ligger der en gruppe øer, som hedder An Thoi, med naturskønne strande, azurblåt vand, farverige koralrev og kolonier af forskellige fisk. Nogle af dem er stadig ubeboede og uberørte. Et væld af fritidsaktiviteter venter de besøgende, såsom svømning, snorkling, dykning, sejlads, fiskeri eller bare afslapning. Man må ikke undlade at stoppe ved fiskerlandsbyen i Hon Thom for at se de lokales uføre deres daglige gøremål og opleve deres venlighed. Båd transport kan arrangeres på dit hotel.

Quy Nhon er en kystby i Binh Dinh provinsen i det centrale Vietnam. Det var en flådestation og militærbase under Vietnam-krigen. Dens lille fiskerihavn blev gravet op og forbedret af det amerikanske militæret i 1965 og igen af den vietnamesiske regering i 1977. Det omkringliggende område var skueplads for voldsomme kampe under krigen, og byen voksede meget pga flygtninge.

Den nærliggende by An Nhon (tidligere Binh Dinh) var en gammel Annamese hovedstad. Ruinerne af det gamle Cham centrum i Cha Ban ligger i nærheden. I dag er Qui Nhon kendt som en by med geografisk prioritet, en dybtvands havn, lufthavn og en infrastruktur i udvikling, og den er samtidig et af de tre kommercielle og turist centre ved kysten i den sydlige del af den centrale region (med Da Nang og Nha Trang som de to andre). 

Qui Nhon har en masse forskellige områder og et varieret landskabet  med  bjerge og skove, bakker, marker, marsh, sletter, laguner, søer, floder, kyster, halvøer, og øer. Qui Nhon's kyst-line er 42 km lang med et stort lagune-område, en brakvands sø og rigeligt af fisk og skaldyr, samt mange  værdifulde specialiteter af høj økonomisk værdi. Ud over en række overlevende Cham tårne, så kan byen også prale aff uspolerede strande som f.eks Cat Hai, Bai Bau og Quy Hoa stranden, hvoraf den ene var ejet af den vietnamesiske dronning.

Banh It tårnene: 25 km væk fra Quy Nhon, omfatter i alt fire tårne, også kaldet Thap Bac (sølv tårnene). Fra Banh It tårnene, kan besøgende nyde en smuk panoramaudsigt ud over dette meget frugtbare landskab.

Duong Long tårnene: Fra Cham tiden, også kaldet Thap Nga (elfenbenstårne). Beliggende 50 km fra Quy Nhon, 8 km fra Cha Ban. Det er en gruppe af tre tårne. Det midterste er 24 m høj. De to andre er 22 m høj. Det største er smykket med granit ornamenter som repræsenterer Naga og elefanter. Dette tårn kompleks er et af de smukkeste i Central Vietnam.

Thap Doi Cham tårnene: Midt i byen. Synet er faktisk mindre spektakulært, end gåturen igennem dette rolige kvarter og ud til vandet, hvor man finder et par lokale spisesteder. Skulpturene på tårnet skulpturer er i god stand, især blomstermotiverne. Det lille park område omkring tårnene er et godt sted at hvile (men du vil ikke være alene længe; lokal befolkningen her omkring er meget venlige).

Quang Trung museet: er dedikeret til Nguyen Hue, en national helt i det 18. århundrede. Det blev bygget i hans landsby Kien My i Tay Son distriktet, 45 km fra Quy Nhon, og 5 km fra motorvejen. Under dit besøg på Quang Trung Museet, vil du kunne opleve musik og Vo Tay Son demonstrationer, en traditionel kampkunst fra Binh Dinh.

Binh Dinh museet: Et lille museum med et par gode eksempler på Cham skulpturer og stykker fra præ-Cham bronzealderen. Det er nok mere for elever på skoleudflugter end internationale turister, men du kan forvente tegn på vietnamesisk og engelsk.

Genh Rang bakken: Beliggende i den sydøstlige del af Quy Nhon by, det er stedet for vietnamesiske turister. Her har sten og jord skabt bakker og grotter med og her er masser af frisk luft og smukke landskaber. Så dejligt er her at kongen Bao Dai ofte kom her på ferie. 

Ved foden af Ghenh Rang, ved havet er der en særlige strand med forskellige runde sten, og det var feriested for dronningen Nam Phuong, så stranden er navngivet Queen's Beach. Fra bjergskråningen, kan turisterne se hele den østlige del af Quy Nhon og i det fjerne Phuong Mai halvøen med Thi Nai lagunen, der ligner en kinesisk tuschtegning. Ved siden af bjergsiden er Han Mac Tu's grav, han var en berømt digter i den vietnamesiske litteratur.

Cham Helligdommen My Son er Vietnams vigtigste Cham templer og en af verdens kulturskatte. Champa området anses for at være modstykke til andre af de sydøstasiatiske civilisationers storbyer: Angkor, Pagan, Authaya og Borbudur.

Helligdommen My Son, der ligger i en smuk grøn dal i et bjergrigt område, var Cham folkets religiøse og kulturelle centrum og er sandsynligvis blevet brugt som begravelsessted. 

Allerede i det 4. århundrede blev My Son erklæret som helligdom af kong Bhadravarman og der blev bygget templer, tårne og andre bygninger til ære for Cham kulturens forskellige guder og helgener, der er i stor grad er hentet fra den hinduistiske trosretning. 

I første omgang blev bygningerne lavet af træ og ler, men fra det syvende århundrede begyndte Cham-folket at opføre bygningerne i mursten og indrettede disse med staturer, relieffer og dekorationer i grøn sandsten. 

Mange af bygningerne blev ødelagt under Vietnam-krigen, hvor My Son blev gjort til ”Free fire zone” af amerikanerne, fordi guerillahæren Viet Cong brugte templerne til opbevaring af våben. I dag kun 20 af de oprindeligt 70 bygninger tilbage.

Mekongdeltaet anses for at være den nationale risskål, beliggende i den mest frugtbare region i Vietnam. Farverige flydende markeder med travl varehandel, eksotiske øer med bonsai og tropiske frugthaver, smukke lysgrønne og gule rismarker, et rigt liv på og ved floderne er de naturmæssige højdepunkter i dette smukke område. 

Desuden er det meget interessant at se hvordan de mange små familieforetagender laver rispapir, røgelsespinde, produkter af kokosnød, mursten og andre keramiske figurer på en traditionel facon. Husk at spise de mange tropiske frugter og smage risbrændevin, eventuelt slangebrændevin, fra området.

Vietnameserne siger ofte, at Mekongområdet er det ”rigtige” (oprindelige) Vietnam. Området kaldes ”Cuu Long” – floden med de ni drager – som på én gang beskytter og isolerer samfundene.

Forestil dig en by, hvor det eksotiske gamle Asien blander sig med det dynamiske nye Asien, hvor det middelalderlige og moderne sameksistere. En by med en blanding af parisisk elegance og asiatisk tempo, et arkitektonisk museum stykke der udvikler sig i harmoni med sin historie, snarere end at bulldoze igennem ligesom mange af regionens hovedstæder. Hanoi er der, hvor fantasi bliver til virkelighed.

En masse af motorcykler sværmer igennem det snørklede kaos af gader, der kendetegner det gamle kvarter, en heksekedel af handlende i næsten 1000 år, og stadig det bedste sted at tjekke pulsen i denne genopståede by. Gadehandlere i koniske hatte tilbyder deres varer, de lokale tager en tår kaffe og bia hoi (øl) opservere livet (og masser af turister) der passerer dem. Oplev synkroniseret T'ai Chi ved daggry på bredden af Hoan Kiem søen, imens gamle bedstefædre tænker over det næste skak træk. Se de unge og smukke spise på designer restauranter og danse til de senest hits på dansegulvet. Hanoi har det hele: den gamle historie, en kolonial arv og et moderne livssyn. Der er intet bedre sted at opleve det paradoks, der er moderne Vietnam.

Den grand old dame i Asien, Hanoi lå i en dyb søvn efter opdelingen af Vietnams i 1954 indtil virkningen af de økonomiske reformer begyndte at have effekt fire årtier senere. Byen overlevede amerikanske bomber og russiske byplanlæggere, for at opstå relativt uskadt i begyndelsen af 1990'erne som et eksempel på en fransk-udtænkt koloniale by. Kæmpe ejendomme pryder de store boulevarder, og søer og parker ligger spredt rundt om i byen, hvilket giver en romantisk kulisse til et nonstop soundtrack. Der er stadig pariser øjeblikke, når lugten af baguetter og café au lait gennemsyrer gadehjørner.

Kendt af mange navne gennem århundrederne, Thanh Long (City of the Soaring Dragon) er den mest betagende, og lad der ikke være nogen tvivl om, at denne drage er på vej op igen.

87 Ma May
De traditionelle huse i den gamle bydel er en stor del af kvarterets appel, men du har sjældent mulighed for at se ud over deres facader. Her kan du - dette hus er en skønhed, kærligt restaureret og som frosset i slutningen af det 19. århundrede. Træværket ovenpå er særligt imponerende, og det er overraskende at se, hvor effektivt gården skaber en åben, beboelig plads.

Ambassadør "Pagoden"
HQ for Vietnam buddhistiske Association, Quan Su er et af byens travleste bedehuse. Det er især aktivt på den første og den 15. dag i månens måned, hvor selv afslappede buddhister kommet for at bede og offre. På vej kan du  købe røgelsespinde fra en fortovs sælger, tænd dem og stikke dem ned i gården urner - det bringer held og lykke!

Cho 19-12
Supermarkeder og shoppingcentre åbner over hele byen, så mange Hanoians er ved at udvikle shopping vaner som vestlige forbrugere. Men Cho 19-12, der findes mellem Pho Hoa Lo og Pho Quang Trung, er et gammeldags marked rettet mod nogle af Hanoi's mere traditionelle beboere. Det er værd at gå en tur igennem markedet, især i de travle morgentimer.

Historisk Museum
En smuk fransk-koloniale bygning og spændende udstillinger gøre det til en  vindende kombination. Arkæologiske fund fylder det meste af stueetagen, mens man ovenpå koncentrerer sig om historien op til 1945 (museet for den vietnamesiske revolution tager det derfra). 

Ho Tay vand park & måne park
På sommerens mest kvælende dag kan det synes som om at alle Hanoi's beboere samler sig i denne vand park, 5 km nord for centrum. Efter afkøling  på vandrutsjebaner og i forfriskende pools, kan du tage en tur i en dobbelt-proptrækker rutschebane i den tilstødende måne park.

Hoa Lo Prison
USA krigsfanger døbte ironisk Hoa Lo 'Hanoi Hilton' under deres ophold her (Senator John McCain var blandt dem), men Hoa Lo's historie er meget dybere. Franskmændende byggede det for at tilbageholde vietnamesiske dissidenter, og udstillingen formår at understrege de hæslige betingelser de havde under franskmændende og samtidig male et noget rosenrødt billede af de amerikanske krigsfangers liv her. Ikke desto mindre er det et besøg værd.

Metropole Hotel 
En Citroën fra 1953 parkeret foran Hanoi's legendariske Metropole siger det hele. Da det åbnede i 1901, var dette et af de fineste hoteller i hele Asien. Det oser stadig af koloniale ekstravagance. Tag et kig rundt, og nyd en eksotisk cocktail på Bamboo Bar.

Uafhængighedsmuseet
Den lille hus i det gamle kvarter, hvor Ho Chi Minh boede i 1945 er blevet omdannet til et museum. Ho udarbejdede Uafhængighedserklæringen, da han boede her. Udstillingen af billeder i stueetagen er et hurtigt kig værd.

Det vietnamesiske revolutions museum 
Det er lidt intens, men relevant, for selv som kommunistiske økonomi udfases, kam ingen fjerne den omstændighed, at denne lille, fattige nation tjent sin uafhængighed. Billeder, dokumenter, gulnede aviser og usignerede oliemalerier fortælle historien. En guide kan være i stand til at forklare nogle af de mere gådefulde artefakter.

Det vietnamesiske kvinde museum
Den vietnamesiske kvinder som fejres her er nydelige, snu og stærk. Ud over de billeder der normalt vises i Hanoi's museer er der nogle fascinerende artefakter, herunder hjemmelavet macheter, en kniv med en udtrykkelig billedtekst og klæder båret af en kvindelig spion, der foregav at være sindssyg. Den øverste etage fremviser smukke tekstiler fra etniske minoritetskvinder.

Ngoc Son Templet
Dette ø-tempel, i den nordlige ende af Hoan Kiem søen, er en omvej værd - det kan nås via en malerisk gangbro. Tag et kig indenfor og se de bevarede rester af en kæmpe skildpadde, som måler 2,1 meter og er fanget i søen. Templet blev grundlagt i det 14. århundrede, selv om dens bygninger stammer fra det 18..

Nha Tho
Hanoi katedrals tvillingetårne og gotiske hvælvinger fremkalde forståeligt nok sammenligninger med Paris 'Notre Dame katedral. Nha Tho (også kendt som St. Joseph's Katedral) er mindre og mere grå og har behov for restaurering. Interiøret er dog stadigt storslået.

Natte Markedet
Det udendørs natte marked er meget forskellig fra dagmarkedet Dong Xuan, mest fordi det er mere en social begivenhed. Her spadsere de lokale i gaderne skulder-til-skulder og kigger på de billig varer, der sælges på fra de små boder. Det er sjovt og farverigt, og absolut ikke kun shopping.

Quan Thanh Templet
Dette tempel har en dejlig beliggenhed, fjernt fra gaden i en rummelig gårdsplads. Den virkelige attraktion her er en 4 tons tung statue af Huyen Thien Tran Vo, hvis gigantiske tånegle er blevet poleret af tilbedende hænder i århundreder. Statuen er i lakeret bronze, fremstillet i 1677. Templet ligger på bredden af Truc Bach Lake.

Tran Quoc Pagoden
På den østlige bred af West Lake, er dette en af de ældste pagoder i Vietnam. De nuværende strukturer er meget imponerende og går helt tilbage til 1842. Pagode ligger lige ved vejen, der deler West Lake og Truc Bach Lake.

Vietnam's militær historiske museum 
Vietnamesisk militær historie er ikke en konventionel historie om tanks og bataljoner, hvilket er grunden til dette museum er så spændende. Her udstiller man bl.a. omfattende dokumentation for vietnamesiske opfindsomhed: bambus pigge, forlader skydevåben, bøffel horn osv. Kvalitet fotografier får du fra bag Viet Minh linjerne. Uden for bygningen, er en kunstnerisk bunke B-52 vraget værd at kigge på, og sørg for at gå til toppen af flag tårnet.

Vietnam's kunst museum
Dette er Hanoi bedste museum, og det er enormt, så afsæt et par timer til at værdsætte værkern. Højdepunkterne er de ekstraordinære træsnit fra det 14. århundrede; krigstids billeder (hvoraf mange er humanistiske snarere end propagandistiske) og indsamling af etniske kostumer, der overgår displayet på Vietnam Museum of Etnologi. Der er også en hyggelig café og en anstændig souvenir/gave shop.