10 dage Indtryk af Vietnam


Indtryk af Vietnam er en tur inspireret af de mange unikke seværdigheder, lyde, dufte og indtryk Vietnam har at byde på. Denne 10 dages tur tager de besøgende med på en rejse fra nord til syd, hvor man besøger seværdigheder og attraktioner i hele landet. 

Denne tur giver bl.a den rejsende mulighed for at opleve et af verdens naturvidundere - Ha Long bugten, for at udforske den tidligere vietnamesiske kejserlige hovedstad Hue og den gamle handels havneby Hoi An. Den giver også en mulighed for at opleve den lokale kultur og livet langs kanalerne i Mekong deltaet.
Dag 1: Ankomst Hanoi (A)
Velkommen til Hanoi. Du bliver hentet i lufthavnen og kørt til dit hotel. Resten af dagen til fri disposition. Hanoi er kendt som "Østens Paris", og en af Asiens mest fascinerende byer. Rig på kultur og historie, og et vidnesbyrd på indflydelse fra såvel vietnamesisk som fransk og kinesisk kultur. Om aftenen er der velkomstmiddag og traditionelt vietnamesisk vand dukke show. Overnatning på La Dolce Vita Hotel eller Sunway Hotel

Dag 2: Hanoi bytur og madlavnings kursus i Van Giang landsbyen (M/F/-)
Efter morgenmaden begynder vi med at udforske Hanoi, vi starter med at besøge litteratur templet, der stammer fra 1070, det første universitet i Vietnam og ældre end det engelske sprog. Turen fortsætter videre til Ho Chi Minh komplekset. Vi starter med hans mausoleum. Turen går derefter til hans ydmyge "hus på pæle", det franske guvenør palads og pagoden på en søjle fra det 11. århundrede.

Bagefter er der en 30 min køretur til Van Giang landsbyen hvor vi deltager i en madlavnings demonstration hos en lokal familie. Vi spiser frokost hos den vietnamesiske familie i deres hjem, inden vi kører tilbage til Hanoi, hvor vi tager en Cyclo tur igennem Hanoi's gamle kvarter. Aftenen er til fri disposition. Overnatning på La Dolce Vita Hotel eller Sunway Hotel

Dag 3: Hanoi - Ha Long bugten (M/F/A)
Afgang fra Hanoi om morgenen, vi kører tre timer igennem naturskønne landskaber til Ha Long bugten, et naturvidunder med tusindvis af øer der stiger op af vandet, hvilket skaber et enestående og smukt landskab. Ved ankomsten går vi ombord på et traditionelt krydstogtskib og sejler ud på Ha Long bugten, der med sine 3.000 kalkstensøer er et magisk sted.

Nyd en lækker vietnamesisk buffet frokost imens Hai long Junk eller Bhaya Classic stævner ud, på vej til Bai Tu Long bugten passerer vi byerne Hon Gai og Cam Pha, Oan lagunen, Mat Quy og Am Tich holmene. Vi tager med en robåd for at besøge fiskelandsbyen Vung Vieng. Nyd en vifte af fantastiske aktiviteter om bord: madlavnings demonstration, traditionell massage, svømning, kajaksejlads mv. Afslut dagen med en overdådig middag. Overnatning ombord på Hai Long Junk eller Bhaya.

Dag 4: Ha Long bugten - Hanoi - Hue (Brunch) (VN247/ 17.45 – 18.55)
Start dagen med Tai Chi på soldækket, mens gratis te og kaffe serveres. Vi sejler videre forbi smukke steder som Trong, Trinh Nu og Me Cung grotterne, Coc Ngoi øerne osv. Udforsk Sung Sot grotten. Buffet brunch serveres ombord. I et adstadigt tempo sejler vi tilbage til Ha Long havn, hvorfra vi kører tilbage Hanoi lufthavn og flyver til Hue. Ved ankomsten bliver vi hentet og bragt til vores hotel. Overnatning på Camellia eller Park View 

Dag 5: Hue (M/F/-)
Om morgenen, tager vi en bådtur på den mukke og romantiske parfume flod. Vi stopper ved Thien Mu pagoden som ligger på bredden af floden for at se den flotte Stupa. Pagoden er også hjemsted for den gamle Austin som munken Thich Quang Duc i 1963 kørte i til Saigon, for i protest imod styrets overgreb på munke at sætte ild til sig selv

Vi fortsæt til udkanten af Hue for at besøge kejser Minh Mangs mausoleum (1791-1841), bygget imellem 1841 og 1843. Komplekset består af 40 konstruktioner (paladser, templer, pavilloner mv) bygget som en symmetriakse. Til frokost nyder vi et vegetar måltid med nonnerne fra Dong Thuyen pagoden.

Om eftermiddagen besøger vi citadellet og den forbudte by, der blev bygget i det 19. århundrede til kejserene af Nguyen dynastiet. Vi slutter dagen af med et besøg på Dong Ba marked. Overnatning på Camellia eller Park View

Dag 6: Hue - Danang - Hoi An (M)
Vi starter dagen med at besøge mausolerne for kejserne Tu Duc (1829-1883) og Khai Dinh (1885-1925). Derefter tager vi videre ned langs kysten imod Danang, undervejs stopper vi ved Lang Co strand, som ligger ved en af verdens smukkeste bugter. Vi fortsætter videre til Danang hvis vi besøger Cham Museet. Bagefter kører vi til den gamle handelsby Hoi An, som er klassificeret af UNESCO som verdens kulturarv
Check ind til dit hotel. Vi tager en rolig spadseretur gennem de smalle gader i byen, foret med gamle bygninger og belyst om natten af hundredvis af farverige lanterner. Oplev de traditionelle huse i typisk kolonistil, templerne og den ikoniske japanske bro. Overnatning på Ancient House Resort eller Hoi An Trails Resort.

Dag 7: Hoi An - My Son - Hoi An (M/F/-)
Om morgenen, tager vi på en halvdags udflugt til My Son. My Son var et religiøst område under Champa kongeriget, samt en en gravplads for de kongelige og de nationale helte. Tempel komplekset er et af de væsentligste eksempler på hinduistiske indflydelse i Sydøstasien og er det mest fremtrædende kulturelle område af sin art i Vietnam.

Nyd en dejlig frokost på en lokal restaurant. Denne eftermiddag til fri disposition. Man kan evt gå en tur rundt i Hoi An, som er en af de mest hyggelige og charmerende byer i Vietnam. Nyd de smalle gader med deres gamle huse og atmosfæren langs havnefronten. Du kan også deltage i en sjov madlavning klasse, slappe af på den nærliggende Cua Dai strand eller iagttage det lokale liv på et sunset cruise på Tor Bon floden. Overnatning på Ancient House Resort eller Hoi An Trails Resort. 

Dag 8: Hoi An - Danang - Saigon (M/-/A) (VN321 / 08.05 – 09.15)
Tranfer til Danang lufthaven, hvorfra vi flyver til Saigon, Vietnam’s pulserende metropol. Om eftermiddagen udforsker vi byen og kommer forbi det historiske post kontor og Notre Dame katedralen, før slutter dagen med et besøg i Chinatown. Om aftenen nyder vi en dejlig middag. Overnatning på Lavender Hotel eller Grand Hotel.

Dag 9: Saigon - Mekong deltaet - Can Tho (M/F/-)
Vi tager afsted om morgenen og sætter kursen imod det nordøstlige Mekong delta og Vinh Long provinsen. Ved ankomsten, tager vi med en båd og besøger en lokal frugthave og det berømte Cai Be flydende marked. Ca. 400-500 både lastet med frugt, grøntsager og andre lokale produkter ligger langs bredden af floden hver dag og venter på at losse deres varer til grossister eller lokale kunder.

Alle her køber, sælger og bytte deres varer fra deres både. Vi forlader Cai Be og besøger en lokal familie der producerer kokos slik, en regional delikatesse. Efter en frokost af lokale lækkerier, kører vi til Can Tho, det kommercielle centrum og den største by i Mekong deltaet. Overnatning på Saigon Can Tho Hotel eller Victoria Can Tho Hotel .

Dag 10: Can Tho - Saigon (M)
Efter morgenmaden sejler vi ad smalle og maleriske kanaler og vandveje med lille båd. Vi besøger Cai Rang-Phong Dien flydende marked med horder af små både. Vi nyder atmosfæren og får et indblik i dagligdagen for de lokale, der bor langs kanalerne i Mekong deltaet. Efter frokost kører vi tilbage til Saigon, hvor turen slutter og man er herefter på egen hånd, for dem der skal med et fly er der transfer til lufthavnen.

Hotelliste:
Turist klasse:
Hanoi: La Dolce Vita Hotel
Ha Long Bay: Hai Long Junk
Hue: Camellia
Hoi An: Ancient House Resort
Saigon: Lavender Hotel
Can Tho: Saigon Hotel

Første klasse:
Hanoi: Sunway
Ha Long Bay: Bhaya Cruises
Hue: Park View 
Hoi An: Hoi An Trails Resort
Saigon: Grand Hotel
Can Tho: Victoria Hotel 

Afrejsedatoer og priser i 2012:
Der er ikke fastlagte afrejse datoer i 2012, så turen vil bliver gennemført som en privat rundrejse og prisen udregnes fra gang til gang på basis af antal personer og rejsetidspunkt.

Gyldighed: 01. Maj 2011 – 31. December 2011

Pakkepris i danske kroner på turist klasse hotel (min 2 max 12 personer)
Pr voksen i delt dobbeltværelse                               dkk 5650
Pr voksen i enkeltværelse                                        dkk 7640
Pr barn 2-11 år i egen seng                                     dkk 4225
Pr barn 2-11 år uden egen seng                              dkk 2820

Pakkepris i danske kroner på første klasse hotel (min 2 max 12 personer)
Pr voksen i delt dobbeltværelse                               dkk 7710
Pr voksen i enkeltværelse                                        dkk 11765
Pr barn 2-11 år i egen seng                                     dkk 5720
Pr barn 2-11 år uden egen seng                              dkk 3860

Prisen inkludere:
• Indkvartering i dobbeltværelse med morgenmad
• Sejlture i Hue og Mekong Deltaet
• Flyrejser som specificeret (økonomi klasse): Hanoi – Hue / Danang - Saigon
• Måltider som beskrevet i programmet (M = Morgenmad, F = Frokost, A = Aftensmad)
• Alle transfers og ture i bil/bus/minivan med air-condition, herunder pick-up og drop-off i lufthavne på ankomst og afrejse dagen (uden guide)
• 2 dages tur til Ha Long bugten med overnatning ombord på Bhaya Classic
• Alle entreer og sightseeing gebyrer
• Engelsk talende lokalguider
• Invitations/godkendelses brev til visum til Vietnam (danske statsborgere behøver ikke visum til Vietnam ved ophold på under 15 dages varighed, det fåes ved ankomsten og er gratis)

Ikke inkluderet i prisen:
• Valgfri ture som ikke er beskrevet i programmet.
• Drikkevarer og andre måltider end dem nævnt i programmet
• Aktiviteter ombord på båden, såsom kajakture, Tai Chi klasse, massage etc
• Personlige udgifter (vaskeri, telefon, shopping ...)



Vietnam
Culture Adventure · Strandgade 102 · 1401 København K · Tlf: +45 7610 0070 · Fax: +45 7610 0170