Ture i det nordlige Thailand


Nordthailand betegnes af mange som et af de allersmukkeste steder i hele Fjernøsten, og med god grund. For i det nordlige Thailand finder du ufatteligt smukke grønklædte bjerge, brusende floder, uigennemtrængelig jungle, skummende vandfald og midt i det hele støder man på utallige små landsbyer, beboet af smilende og nysgerrige bjergstammer. 

Det er her du kan få din elefant-ridetur, rafte på en flod, vandre i jungle, bestige et bjerg, køre på mountain bike i naturen, opleve autentiske små bjergstamme landsbyer eller simpelthen bare nyde at være tæt på paradis.

I det nordlige Thailand ligger også "Den Gyldne Trekant", hvor opiumsvalmuen dyrkes. Dette område byder også på storslåede naturoplevelser, bjergstammer, smukke trekking ruter, fremragende mountain bike ture og en sejltur på Mae Kok floden er et must, hvis man besøger regionen. Nordthailand er utroligt frodigt og smukt. Der findes et imponerende dyre- og planteliv, der er masser af eventyrlige oplevelser og det er et must for alle thailands rejsende, Nordthailand har det hele.

Hovedbyen i Nordthailand er Chiang Mai som også er landets næststørste by, selvom den dog langt fra virker som en storby. Byen var tidligere hovedstad i Lanna-kongeriget inden den blev erobret af burmeserne. Chiang Mai har foruden alt den nødvendige komfort også masser af templer og små håndværksbutikker med forskellige specialiteter. Lige uden for Chiang Mai ligger oppe på et bjerg templet Doi Sutherp hvorfra der er en vidunderlig udsigt ud over Chiang Mai. I nærheden ligger også Thailands højeste bjerg, Doi Inthanon, hvor der kan foretages nogle meget smukke køreture og trekkingture.

Fra Chiang Mai vælger mange at rejse nordpå til Thaton ved Mae Kok floden. Det tager en halv dag at køre til Thaton. Køreturen fra Chiang Mai til Thaton bringer dig forbi Chiang Dao elefantlejren. Fra Thaton er det meget populært at sejle med longtail-både til Chiang Rai.

Mellem Thaton og Chiang Rai, langs vejen der følger den burmesiske grænse, ligger den lille by Mae Salong der i dag beboes af efterkommere af Chiang Kai-Sheks Guomintang-hær. Lidt herfra ligger det smukke bjerg Doi Tung. Hele området omkring Mae Salong og Doi Tung var indtil for få år siden præget af opiumshandel og området var under diverse opiumskongers kontrol.

Chiang Rai er en rolig og afslappet by, som er et godt udgangspunkt, hvis man vil vandre, trekke eller besøge Den Gyldne Trekant som er det sted hvor grænsen mellem Thailand, Laos og Burma mødes.

Vest for Chiang Mai ligger et par perler, nemlig Mae Hong Son og Pai. I Mae Hong Son står tiden stille, og den lille sø med templerne der spejler sig er fortryllende. Mange backpackers rejser hertil nu, netop fordi her så smukt og fordi byen trods stigende turisme formår at bevare en autentisk og tidløs atmosfære. Pai er ligeledes et sted folk tager til for at slappe af, nyde den smukke natur og få den autentiske oplevelse af livet i bjergene og lidt udenfor det normale turistruter.

I oversigten til højre kan du se et lille udvalg af alle de ture vi kan tilbyde i Nordthailand. I Culture Adventure specialsyr vi alle rejser individuelt, så de passer lige til jeres ønsker og som i resten af Thailand kan vi lave alt i Nordthailand, så kan du ikke finde den tur du ønsker i oversigten, så spørg endeligt, da vi har mange flere ture end dem vi har valgt at præsentere her.  

Thailand
Culture Adventure · Strandgade 102 · 1401 København K · Tlf: +45 7610 0070 · Fax: +45 7610 0170