7 dage Vinlandet & Garden Route

Dag 1: Cape Town – Stellenbosch. Kørsel ca. 55 km (M)
Efter I har fået udleveret jeres lejebil, kører I den korte og meget smukke tur til Stellenbosch, som er det første stop på den legendariske Garden Route. I befinder jer nu i et af Sydafrikas største vinområder – og nok det mest berømte, og med mere end 200 vingårde er det helt sikkert I får smagt vin i verdensklasse. I kan henvende jer hos Stellenbosch Tourism på Market Street nr. 36 og få informationer om de vinruter, der måske skal indgå i morgendagens program. Overnatning (2 nætter): The Spier Hotel

Dag 2: Stellenbosch (M)
Begiv jer ud på den eller de valgte vinruter, så I får oplevet Vinlandet og de mange vingårde og byer i området. Tag for eksempel til Paarl og Franschhoek, det franske hjørne, hvor huguenotterne slog sig ned i slutningen af 1600-tallet og satte deres præg på vindyrkningen. Stellenbosch er også en vidunderlig by at slentre rundt i og nyde de smukt vedligeholdte bygninger og den hyggelige atmosfære.

Dag 3: Stellenbosch – Oudtshoorn Kørsel ca. 400 km (M)
Fra vinlandet fortsætter I til Oudtshoorn ad Route 62, der går gennem storslået natur med knejsende bjergtinder, krystalklare floder, en overflod af træer og den specielle afrikanske flora. Route 62 betegnes også som verdens længste vinrute, så glæd jer til vinmarkerne og de hyggelige vinbyer I kommer gennem undervejs som for eksempel Montagu og Barrydale. 

Vel fremme i Oudtshoorn, der betegnes som verdens ”fjer-hovedstad” på grund af de mange strudsefarme, der ligger i området, kan I besøge en af disse farme og høre mere om de enorme fugle. Overnatning (1 nat): La Plume Guest House

Dag 4: Oudtshoorn – Knysna. Kørsel ca. 125 km (M)
Begynd dagen med en tur ned i de imponerende kalkstenshuler, Cango Caves, der betragtes som et af Sydafrikas største naturfænomener. Herefter er der knap 2 timers kørsel gennem det smukke bjergpas, Outeniqua Pass til Knysna (udtales Naisna), der er en af de mest populære byer på Garden Route. Den ligger smukt i læ ved en lagune, hvis indsejling fra Det Indiske Ocean bevogtes af 2 majestætiske sandstensklipper, Knysna Heads.

Lidt uden for byen ligger jeres dejlige hotel, der består af hovedbygning, et fint gammel manor house, og en række små rækkehuse / bungalows alt beliggende i en dejlig have. Alle værelser er smukt indrettet med egen terrasse og pejs. Overnatning (2 nætter): Knysna Hollow Country Estate

Dag 5: Knysna (M)
I har hele dagen til på egen hånd at se nærmere på den dejlige by med den charmerende bymidte og hyggelige havn. De mange butikker giver dem, der er udstyret med et veludviklet shoppinggen, gode muligheder for at få smukt kunsthåndværk med hjem. Vi kan anbefale den flotte udflugt, først med skib og derefter på åben vogn til Featherbed Nature Reserve. 

Her kan I nyde den smukke natur og se, hvordan de 2 klipper besværliggør indsejlingen til Knysna, der ikke uden grund betragtes som en af de vanskeligst tilgængelige havne i verden. I skal også høre historien om, hvordan navnet ”Featherbed” opstod.

Dag 6: Knysna – Tsitsikamma National Park. Kørsel ca. 100 km (M)
Den korte strækning til Tsitsikamma National Park er hurtig overstået, og I har nu tid til at nyde den vidunderlige 80 km lange kyststrækning med legesyge delfiner og marsvin, det rige fugleliv og odderne, der mæsker sig med krabber. Overnatning (1 nat): Protea Tsitsikamma Village Inn

Dag 7: Tsitsikamma - Port Elizabeth Kørsel ca. 180 km (M)
Så er turen ved at være forbi og I kører de sidste par timer til lufthavnen i Port Elizabeth, hvor bilen afleveres inden I checker ind til jeres fly.

Pris pr person i danske kroner i perioden 12.05.11 – 31.08.11 (min 2 personer)
Pr voksen i delt dobbeltværelse                                                3370
Pr voksen i enkeltværelse                                                         5205

Pris pr person i danske kroner i perioden 01.09.11 – 30.09.11 (min 2 personer)
Pr voksen i delt dobbeltværelse                                                3600
Pr voksen i enkeltværelse                                                         5515

Pris pr person i danske kroner i perioden 01.10.11 – 31.10.11 (min 2 personer)
Pr voksen i delt dobbeltværelse                                                4135
Pr voksen i enkeltværelse                                                         6265

Priserne inkludere:
• 6 overnatninger på de nævnte hoteller i delt dobbeltværelse
• Måltider som beskrevet i programmet (M = Morgenmad, F = Frokost & A = Aftensmad)

Priserne inkludere ikke:
• International flyrejse og skatter
• Dansk indenrigstilslutning og skatter
• Billeje
• Måltider som ikke er nævnt i programmet
• Valgfri ture som ikke er nævnt i programmet
• Udgifter af personlig karakter, såsom drikkevarer, souvenirs og vasketøj osv.
• Sygdomafbestillings- og rejseforsikring

Culture Adventure · Strandgade 102 · 1401 København K · Tlf: +45 7610 0070 · Fax: +45 7610 0170