Pakkelister Grønland

Det at rejse i arktiske egne kræver en smule forberedelse. Dels er det vigtigt at medbringe den rigtige beklædning, og så er det vigtigt, du er forberedt på, at de specielle arktiske forhold kan ændre den oprindelige rejseplan. Det sker dog sjældent, og skulle der komme ændring som følge af vejret, så tag det som en del af den oplevelse, det er, at rejse i Grønland.
For at gøre det lettere for dig at få de rette ting i bagagen, har vi lavet to vejledende pakkelister, en til vinterrejser og en til sommerrejser. Bemærk, at din bagagen må maksimalt veje 20 kilo og håndbagagen maksimalt 8 kilo (længde 55 cm, bredde 20 cm, højde 40 cm).

Begge pakkelister kan du også downloade som pdf'er lige til at printe.

Grønland - Pakkeliste vinter:
1 varm jakke
1 hue
1 par varme vanter
1 halstørklæde, evt. balaclava (elefanthue)
2 par sokker, uld/termo
1 par vinterstøvler, (Sorel/La Cross) kan anbefales
Uldent eller svedtransporterende undertøj
1 uldtrøje eller fleecetrøje
1 par varme bukser
Tøj til indebrug
Kamera (hold kamera tæt til kroppen eller pak kameraet ind – kulden er hård ved batterierne)
Solcreme med høj faktor (mindst mulig vandindhold på grund af kulden)
Solbriller (lyset er meget stærk i Grønland, og solbriller er vigtige mod sneblindhed)
Pas, penge, rejsedokumenter, sygesikringsbevis
Toiletsager
Rygsæk til dagsture
Termokande (god til dagsture)
Vin, øl, spiritus og cigaretter er meget dyre i Grønland og kan med fordel købes hjemmefra

Grønland - Pakkeliste sommer:
Rygsæk eller kuffert
Dagtursrygsæk
Vandflaske
Varm jakke
Regntøj
Hue og vanter
Halstørklæde
Varme sokker
Almindelige sokker
Vandrestøvler/sko. Fodtøj med ankelstøtte er at foretrække til fjeldturene
Almindelige sko til ophold i by, hotel, båd
Myggebalsam, eventuelt myggenet, hvis du er plaget af myg. Som regel kan begge dele også købes i Grønland
Uldent eller svedtransporterende undertøj
Almindeligt undertøj
Uldtrøje eller fleecetrøje
Varme bukser, eventuelt med aftagelige ben, så de også kan bruges som shorts
Tøj til indebrug
Kamera
Kikkert
Solcreme med høj faktor/eventuelt solhat
Solbriller
Pas, penge, rejsedokumenter, sygesikringsbevis, dankort (kan bruges stort set alle steder)
Toiletsager: Tandbørste/tandpasta, kam, håndklæde, ørepropper, shampoo.
Termokande (god til dagsture)
Personlig medicin, eventuelt lille førstehjælpstaske
Litteratur, guidebøger og eventuelt spillekort til dage med dårligt vejr
Vin, øl, spiritus og cigaretter er meget dyre i Grønland og kan med fordel købes hjemmefra
Culture Adventure · Strandgade 102 · 1401 København K · Tlf: +45 7610 0070 · Fax: +45 7610 0170