Dag 5: Kulusuk - Tasiilaq (helikopter)
En af turens absolut højdepunkter: flyvetur med en helikopter. Det er en hel anden fornemmelse at flyve så tæt på vand & land, end at sidde i en flyvemaskine. De smukke omgivelser får en hel anden dimension.
Turen tager kun små 10 minutter over Ammassalik Fjord. Ved ankomsten til Tasiilaq Heliport (landingsplads), står hotellets bus og venter. Bussen kører os ad den meget stejle bakke til hotellet. Hotellet med den fantastiske udsigt. Nogle siger, at det er den smukkeste udsigt et hotel kan have. Bedøm selv.
Tasiilaq by (tidligere Ammassalik) er den største by på Østgrønland. Indbyggertal er ca. 1900 sjæle. Her er alt hvad en by skal have. Skole, sygehus, butikker, hoteller og meget mere – alt sammen i de smukkeste omgivelser. Omgivelserne giver anledning til total afstresning og sætter gang i sanserne – lyt, se, fornem ”det gamle Grønland”. Et område så afsides fra resten af verden.
Dag 6-7: Dagene på egen hånd, mange udflugtsmuligheder
Der er mange udflugtsmuligheder. Vi vil gerne anbefale Grønlands billigste og smukkeste helikopter-udflugt (læs – ikke en ruteflyvning):
Mittivakkat Gletsjer med helikopter:
Fra heliporten spænder vi sikkerhedsbæltet fast. Motoren starter langsomt, larmer og rotorerne kører hurtigere og hurtigere rundt. Langsomt hæves helikopteren og flyver henover byen, gennem dale, over søer og op, op, op. Op i 1000 meters højde, hvor piloten lander helikopteren på Mittivakkat Gletsjer. At stå på en gletsjer og nyde denne udsigt, er ubeskrivelig. Der er helt stille og isfjeldene i fjordene er små hvide pletter i det mørke vand. Bjergtoppene er dramatiske og spidse – og flere af dem har gletsjere.
Varighed: 1 time (inkl. 25 minutters stop på gletsjeren)
Pris: Kr. 1.495,-
Isfjordssejlads:
En sejltur blandt små og store isfjelde – og som noget meget Østgrønlandsk – gennem pakisen, fra Polar Havet.
Isen og isfjeldene har mange forskellige farver, hvilket er paradis for professionelle såvel som amatør-fotografer.
Varighed: 2 timer
Pris: 395,-
Sejltur til Ikateq (bygd)
Et besøg i en grønlandsk bygd, er altid meget inspirerende. Se hvordan en lille kirke også bliver brugt som skole og forsamlingshus. Se hvordan man klarer sig uden VVS og rendende vand. Gamle tørvehuse side om side med ”moderne” træhuse. Fangst og fiskeri er hovederhvervet i alle bygder i Grønland.
Der bliver serveret en let anretning ombord på båden.
Varighed: 5 timer
Pris: Kr. 595,-
Blomsterdalen:
Meget klassisk udflugt fra Tasiilaq. Overraskende mange forskellige blomster i varierede farver. Frodig dal, med overvældende omgivelser – igen af savtakkede bjerge og dybe dale.
Sværhedsgrad (1-5): 2-3, der kan være middelhårde stigninger og lidt terræn
Varighed: 1-2 timer
Pris: Kr. 125,-
Dag 8: Tasiilaq - Kulusuk - Reykjavik
Tid til at forlade dejlige Østgrønland. Først helikopter fra Tasiialaq til Kulusuk, dernæst med Air Iceland fra Kulusuk til Reykjavk Domestic Airport.
I Reykjavik er der igen indkvartering på Fosshotel Baron for en enkelt nat.
Dag 9: Keflavik - København
Med Flybus fra hotellet i Reykjavik til Keflavik International Airport, hvor flyet til København venter. Husk at der kan handles toldfrit og lufthavnen har et godt og stort udvalg.