Det arktiske paradis 2012

Grønland har 4 årstider, hvor vinteren er den mest dominerende. Uendelige hvide landskaber, nordlys, minusgrader og den mest friske luft pryder hverdagen i Grønland. I februar er lyset for alvor vendt tilbage, efter nogle måneders hvil fra solen. 

Hundene i deres yndlingssæson - klar til at tage ud på slædeture gang på gang. Oplev en helt anden verden, hvor Grønland er klædt i hvidt. 

På denne tur får du masser af Grønland for pengene! (få pladser)

Rejsefakta 
Tur navn: Det arktiske paradis 
Rejselængde: 7 dage 
Højdepunkter: Indlandsisen, mulighed for nordlys & moskusokser, sejltur på Isjforden, hundeslædetur, guidede vandringer
Afrejse: 7. - 13. februar (2 pladser tilbage), 14. - 20. februar (udsolgt) & 21. - 27. februar (få pladser) 2012
Pris: Pr. person februar 13.200,- Husk tillæg ved enkeltværelse.

Den arktiske vinter byder på nordlys og knitrende sne under mederne på hundelæderne. Lyset er tilbage i Nordgrønland i februar måned, og naturen viser sig fra sin smukkeste side.

Oplev Ilulissat med 100 meter høje isfjelde, bragende gletsjere og den charmerende by, hvor fangerkulturen stadig lever i bedste velgående. I Ilulissat bor du på det nyrenoverede Hotel Hvide Falk, og du får fem fantastiske dage, du med garanti aldrig glemmer. Masser af udflugtsmuligheder.

For denne afgang, har vi valgt at forlænge turen med 2 nætter i Kangerlussuaq. Dette fordi mange har haft ønsket mere end at mellemlande i Kangerlussuaq og opleve dyrelivet og indlandsisen. 

Ved Polarcirklen i Grønland ligger den gamle amerikanske base Søndre Strømfjord. I dag er basen overdraget til Hjemmestyret og hedder Kangerlussuaq, som også er navnet på det fjordsystem, som ligger få kilometer fra basen.

Området byder på vild arktisk natur med indlandsisen tæt på. Dyrelivet er noget af det bedste i Grønland med ca. 10.000 moskusokser i området samt masser af rensdyr og polarræve

Vi har et begrænset antal pladser på denne afgang til en meget billig pris, og vi anbefaler hurtig bestilling.

Skrevet af Grønlandskunder:

"På vegne af 13 yderst tilfredse rejsedeltagere. Sender jeg mange kærlige Grønlandshilsner fra os alle"
"En kanon god tur i det skønneste land på denne jord."
"Det var simpelt hen en PERFEKT ferie. Den største ros herfra."

Dag til dag program

Dag 1 København-Kangerlussuaq
Afrejse fra København kl. 09.10 med ankomst Kangerlussuaq kl. 09.50.

I Kangerlussuaq bor du på Old Camp ca. 1,5 km. fra lufthavnsbygningen. Der er bustransport dertil
Der bliver afholdt et lille informationsmøde om forholdene og praktisk i Old Camp og Kangerlussuaq i det hele taget.

Om aftenen er der arrangeret spisning i Roklubben, som har en fantastisk beliggenhed ved Lake Ferguson, et stykke væk fra Kangerlussuaq by. Der er selvfølgelig arrangeret transport i forbindelse med spisningen.

Dag 2: Indlandsisen
Morgenmad på Old Camp. Dagen står på tur til indlandsisen, der ligger ca. 40 km fra den gamle amerikanske base. Turen foregår i bus og går gennem smukt fjeldlandskab, formet af isen igennem tiderne. Hvis forholdene tillader det, kommer vi helt ind og gå på selve isen. Indlandsisen er mere end 3 km tyk på det tykkeste sted!
Undervejs er der rig mulighed for at se moskusokser og rensdyr undervejs, som lever vildt i området omkring Kangerlussuaq.

Dag 3: Kangerlussuaq-Ilulissat / byrundtur
Morgenmad på Old Camp. Tidligt morgenfly til Ilulissat. Allerede ved indflyvningen til Ilulissat kan du se isfjelde så langt øjet rækker. Du bliver hentet i lufthavnen og kørt til Hotel Hvide Falk, der ligger direkte ud til Diskobugten.

Dagen står på kulturhistorisk byvandring, så du får en god introduktion til byen. Turen går forbi den gamle kolonihavn, brættet hvor de lokale fiskere sælger deres fangst, Knud Rasmussens Hus og Zionskirken.


Dag 4. Ilulissat- Sermermiut vandring & Isfjordssejlads
Morgenmad på Hotel Hvide Falk.

Formiddagen byder på en af verdens smukkeste vandreture ud gennem Sermermiutdalen. For enden af dalen kigger man udover den berømte Kangia Isfjord der i 2004 blev fredet af UNESCO. I Sermermiut oplever du også levn fra tidligere eskimo bopladser.

Frokost på egen hånd.

Om eftermiddagen er der arrangeret isfjordssejlads, ud til det sted man har kigget på tidligere på dagen. At sejle blandt så enorme isbjerge, giver en hel anden oplevelse, end at se dem fra land. Husk på at det er ekstra koldt at sejle, så masser af varmt tøj, hue og vanter – gerne i flere lag.

Dag 5: Slædetur
Morgenmad på Hotel Hvide Falk. Det er nu tid til rejsens højdepunkt, slædeturen.

I bliver hentet af bus på hotellet og kørt hen til hundeslædepladsen, hvorfra turen starter. Hundene kan næsten ikke vente og glæder sig til det de elsker allermest – at trække en slæde. Man kører væk fra byen, men hvorhen afhænger meget af vejr- og sneforhold.

Turen varer ca. 2 timer og man skal regne med at man på et tidspunkt af turen, skal hoppe af og løbe ved siden af slæden. Husk også varmt tøj til turen. Det kan blive meget koldt. Har man ikke det nødvendig tøj, kan man leje skindtøj på stedet (eller bestilles hjemmefra, gennem Culture Adventure):

For skindtøj og støvler: kr 250,- (en hel dag)

Dag 6. Ilulissat – dagen på egen hånd
Morgenmad på hotellet. Dagen på egen hånd i Ilullisat. Vi anbefaler et besøg på kunstmuseet eller Knud Rasmussens museum. Der vil også være tid til en sidste vandretur langs isfjorden, og kigge butikker i Ilulissat, hvor flere sælger grønlandsk brugskunst.

Dag 7 Ilulissat – Kangerlussuaq – København
Morgenmad på Hotel Hvide Falk. Morgenfly fra Ilulissat til Kangerlussuaq. Herfra flyver du videre kl. 12.50 med ankomst København kl. 21.10 


Priser
Pris per person: kr. 13.200,-
Enkeltværelsestillæg: kr. 1.500,-
Prisen inkluderer:
- Fly København-Kangerlussuaq-Ilulissat t/r
- Alle skatter og afgifter
- 2 nætter på vandrehjemmet Old Camp inkl. morgenmad i Kangerlussuaq
- 2 x aftensmad – i Roklubben (Kangerlussuaq)
- Indlandsistur (Kangerlussuaq)
- 4 nætter på Hotel Hvide Falk, inkl. morgenmad
- Udflugter Ilulissat: Informationsmøde ved ankomst, byrundtur, Sermermiut-vandring, Isfjordssejlads samt 2 timers hundeslæde
- Transport ved ankomst & afrejse på begge overnatningssteder

Tillæg for enkeltværelse kr. 2.100,- 

Prisen inkluderer ikke:
- Sygdomsafbestillingsforsikring. Koster 6% af rejsens pris.
- Rejseforsirking - dækkende under rejsen. Eks. GOUDA SUPER kr. 194,- per person. Dækker bl.a. forsinket fremmøde, hjemtransport og ikke mindst 24 timers alarmvagt hos GOUDA.
- Måltider, udover morgenmad og aftensmad i Kangerlussuaq

Afgange 2012: 
7. - 13. februar (2 pladser tilbage), 14. - 20. februar (udsolgt) & 21. - 27. februar (få pladser).



Om at køre hundeslæde - klik her

Udpluk af mulige udflugter
Moskusoksesafari
Kangerlussuaq er unik på mange punkter, og når det gælder landbaseret dyreliv er der ingen andre steder i Grønland, der kan være med. Specielt moskusoksen har en helt unik og spændende historie i området, og er tilmed et imponerende dyr. Man kører i bus gennem det smukke tundralandskab, hvor guiden fortæller om moskusoksen og historien omkring den.
Pris: kr. 215,-
Varighed: ca. 2 timer

Hundeslæde

Vi arrangerer alt fra to timers slædeture til flere dages ekspeditioner. Prisen begynder ved kr.825,- til kr. 4.100,- for to dage inkl. fuld forplejning og overnatning. Slædekørsel er en uforglemmelig oplevelse, og undervejs besøges fangstpladser og der overnattes i fangsthytter eller slædetelt.

Helikoptertur
Den ultimative måde at opleve en af verdens mest produktive gletsjere på.
Mærk suset i maven, når piloten beordrer helikopteren til at lette, for at flyve henover UNESCO-området - Ilulissat Isfjord. Piloten tager jer henover de enorme isbjerge, som presses ud gennem fjorden fra Kangia Gletsjeren. 55 km inde i isfjorden, lander piloten med lethed på et naturligt "helistop", med en spektakuler udsigt til den 7 kilometer brede gletsjerkant. Motoren slukkes og der er nu larmende stilhed, overvældende og ikke mindst smukt.
På vejen tilbage til Ilulissat, flyver piloten en anden vej tilbage. Undervejs kan man være heldig at se sæler på isflagerne.
Pris per person: kr. 2.895,-
Varighed: ca. 2 timer (inkl. kørsel fra/til WOG kontoret). Flyvetid: ca. 50 min. / Groundstop: ca. 30 min.
Culture Adventure · Strandgade 102 · 1401 København K · Tlf: +45 7610 0070 · Fax: +45 7610 0170