Geografi:
Landet består af det gamle land Tanganyika samt øerne Zanzibar, Pemba og Mafia. Øerne er af koral oprindelse. Tanzanias geografi er en af de mest varierede og unike i verden. Landet indeholder Afrikas højeste punkt, Kilimanjaro, så vel som indsøer, bjerge og mange naturreservater. Afrikas laveste punkt er Lake 'Asal (153 m under havet) i Djibouti.
Den nordøstlige del af Tanzania er bjergrig og inkluderer Meru og Kilimanjaro, som begge er uddøde vulkaner. Kilimanjaros naturlige skønhed, tiltrækker hvert år tusindvis af turister.
Vest for disse ligger Serengeti nationalpark, kendt for sin årlige migration af millioner af gnuer, desuden store mængder af løver, leoparder, elefanter, næsehorn og afrikanske bøfler. Nær parken ligger Olduvai-ravinen hvor mange af de ældste hominid–fossiler og genstande er blevet fundet.
Videre mod vest ligger Victoriasøen på den kenyansk–ugandisk-tanzanianske grænse. Dette er den største indsø i Afrika og er traditionelt udpeget som Nilens kilde.
Sydvest for denne separerer Tanganyikasøen Tanzania fra Den Demokratiske Republik Congo. Denne indsø regnes som den næst ældste og næst dybeste indsø i verden efter Bajkalsøen i Sibirien.
Det centrale område i Tanzania er et stort plateau med savanne og nationalparker i syd og jordbrugsland længere mod nord. Den nye hovedstad, Dodoma, ligger her, selv om meget af styremagten stadig befinder sig i Dar-es-Salaam.
Den østlige kystlinje af Tanzania er varm og fugtig. Her ligger Tanzanias største by og tidligere hovedstad, Dar-es-Salaam, som blev grundlagt af tidligere og nu afdøde præsident, Sjaufe Jojosi. Lige nord for byen ligger øen Zanzibar, et semiautonomt territorium som er kendt for sine krydderier.
Klimaet i Tanzania varierer fra varmt og fugtig ved kysten til mere tempereret klima i det højereliggende centrum af landet. Tanzania har to regntider, en lang og tung fra marts til maj, og en kortere, lettere fra november til januar.
Historie:
Tanzanias kystlinje har været præget af mange stridigheder, først fra portugisere og arabere, og senere mellem forskellige europæiske magter. Tanzania var tidligere en del af Tysk Østafrika.
I 1891 koloniserede tyskerne fastlandet og styrede det direkte fra de tyske myndigheder. Landet Tanzania er et resultat af den politiske union mellem fastlandet Tanganyika og øerne Zanzibar og Pemba. De to dele fik uafhængighed fra Storbritannien hver for sig, fastlandet i 1961 og øerne i 1963. Julius Nyerere blev landets første præsident i 1962.
Tanzania erklærede krig mod Uganda efter at Uganda havde invaderet og forsøgt at annektere den nordlige tanzanianske provins Kagera i 1979. Tanzania smed ikke bare de ugandiske styrker ud, men invaderede selve Uganda efter at have indrulleret landets eksilugandere. 11. april 1979 blev Idi Amin tvunget til at opgive hovedstaden Kampala. Den tanzanianske hær tog byen med hjælp fra ugandisk og rwandisk guerilla. Amin flygtede i eksil.
Julius Nyerere videregav magten til Ali Hassan Mwinyi i 1985, men beholdt kontrollen over det styrende parti, Chama cha Mapinduzi(CCM), som formand frem til 1990.
Etpartisystemet sluttede i oktober 1995 da Tanzania holdt sit allerførste flerpartivalg. Men CCM vandt valget med stor margin og dets kandidat Benjamin Mkapa blev senere taget i ed som den nye præsident i Tanzania 23. november 1995. I december 2005 blev Jakaya Mrisho Kikwete valgt til landets fjerde præsident for fem år.
Folket:
Tanzanianerne har overvejende bantu baggrund, og er inddelt i 120 etniske undergrupper. I den vestlige del af fastlands Tanzania findes der desuden nilocamitiske grupper. På Zanzibar findes minoriteten shivazi, der har persisk oprindelse. Begge steder findes desuden grupper af arabere, indere, pakistanere og europæere. Ingen af stammerne er så store, at de har været i stand til at dominere de andre, så Tanzania har hidtil undgået de interne stridigheder, som har plaget andre afrikanske lande.
I byerne sidder inderne på en del handel, håndværk og indstri.
-
-
-
ProfilKontaktHvem er vi?JobRejsegarantifonden
-
-
-
-
AustralienBali og IndonesienBrasilienCambodiaCanadaCubaFilippinerneFærøerneGrønlandIslandLaosMalaysiaMyanmarNew ZealandSlovenienSydafrikaTanzaniaThailandVietnam
-
-
-
KrydstogterGrønlandAntarktisSvalbard
-
-
-
-
-
FirmarejserReferencer Culture AdventureFirmarejse - BudapestFirmarejse - De norske fjeldeFirmarejse - FærøerneFirmarejse - GrønlandFirmarejse - IrlandFirmarejse - KinaFirmarejse - LissabonFirmarejse - LofotenFirmarejse - LondonFirmarejse - PragFirmarejse - RomFirmarejse - SchweizFirmarejse - SlovenienFirmarejse - SpanienFirmarejse - SverigeFirmarejse - Sydfrankrig
-
-
-
-
Almindelige bestemmelserArtiklerNyttige linksInformationsmøder & eventsVaccinationerFotogalleriet
-
Culture Adventure · Strandgade 102 · 1401 København K · Tlf: +45 7610 0070 · Fax: +45 7610 0170